Eleverne tager ansvar for naturen
En henvendelse satte gang i projektet
Det var en af skovens besøgende, der i sidste måned gjorde opmærksom på, at de grønne områder ved Susåens bred led under de mange besøgende nu, hvor vejret langsomt blev bedre. På trods af de opstillede skraldespande var det alligevel muligt at finde affald i skovbunden og langs stier og å. Det synes Grundskoleleder Anne-Louise Boelsmand var en rigtig ærgerlig situation, da det jo netop er i sommermånederne, at de grønne områder er allermest populære.
”Vi har hvert forår en stor skraldeindsamling for alle skolens elever i forbindelse med projektet ”Grønt flag - Grøn skole”. Der får området en tur. Men vi kunne jo godt se, at den lokale borger havde ret, og derfor spurgte vi lærerne om der ikke var nogle, der ville melde sig og klasserne til at tage en tur dernede. Det gjorde vores 7. årgangsteam”, fortæller Anne-Louise Boelsmand.
Det føles godt at gøre en forskel
Lørdag morgen blev eleverne opdelt i grupper og gik ud i skovene mellem skolen og byen og på den anden side af skolens idrætsplads, hvor den nye løberute med fitnessstationer er placeret. To klasser gik ud i skoven med gåpåmod og godt humør.
”Det betyder rigtig meget at være med til at passe på naturen og Herlufsholms skove, også selvom det ikke kun er os, der bruger området”, fortæller Sofie Pallisgaard, og de to andre elever i hendes gruppe nikker samstemmende. ”Noget af skraldet, vi ser i skoven, kan vi godt se kommer her fra skolen. Andet er nok fra andre besøgende. Men der er jo nogen, som skal tage skraldet, og det gør vi gerne”, tilføjer Micas Terp.
Skolens nærområde gennemgås ugentligt af Herlufsholms blå mænd, som gør et stort arbejde i forhold til at indsamle skrald og holde områderne pæne og rene. Det værdsætter eleverne, og derfor føles det også ekstra godt at være med til at give en hånd, så der kan samles ind i et endnu større område. ”Jeg cykler tit gennem skoven ned til byen og synes, det er et utrolig smukt område. Det ødelægger lidt fornøjelsen, hvis der ligger skrald. Så føles det godt at gøre en forskel. Ikke kun for mig, men også for andre”, fortæller gruppens sidste medlem Ea Cornelia Lindbjerg Hansen.
Miljøet er på dagsordenen
Elevernes fokus på socialt arbejde er ikke noget nyt. Som en fast, integreret del af fritidsaktiviteterne kan eleverne både melde sig til velgørende arbejde, som for eksempel indsamlingsevents til fordel for SOS-Børnebyerne, eller de kan fokusere på dyr og natur gennem fritidsaktiviteterne World Wide Fund for Nature og det mere klassiske miljøhold. Det hjælper dem med at forstå deres påvirkning af naturen, men også hvordan de kan gøre en forskel.
”Jeg er utrolig stolt over, at de bare tager opgaven på sig uden brok,” fortæller Grundskoleleder Anne-Louise Boelsmand. ”Det er måske ikke den sjoveste måde for en gruppe unge mennesker at bruge deres lørdag formiddag på, men de gør det alligevel, fordi de forstår vigtigheden af det. Det imponerer mig en del, når jeg oplever den attitude, og jeg kan slet ikke rose dem nok”.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt Kommunikationskoordinator Christina Elvira Dahl for mere information på mail cda@herlufsholm.dk eller på tlf. 55 75 35 93.
Billeder
Links
Information om Herlufsholm Skole og Gods
Herlufsholm blev grundlagt i 1565 af Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye, der ønskede at skabe en skole for egnede og motiverede unge mennesker.
Skolen er i dag Danmarks største kostskole og tilbyder foruden klassetrin fra 6. klasse til 3.g også en international grundskole og den internationale studentereksamen IB.
Vi har ca. 645 elever, hvoraf de 265 er kostelever.
Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Fremtidens energikilder forelagt nutidens elever24.1.2018 14:20:27 CET | Pressemeddelelse
Under overskriften ”Hvor får vi energien fra?” besøgte tre eksperter inden for henholdsvis olie og skiffergas, vindenergi og atomkraft Herlufsholm Skole for at præsentere og debattere Danmarks nuværende og fremtidige energikilder med skolens elever i 1. og 2.g.
Første skoledag på Herlufsholm8.8.2017 11:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Der var store smil på de fleste ansigter, da Herlufsholm tirsdag morgen tog imod de nye elever til både grundskole og gymnasium. Præcist kl. 8.05 stod deres lærere klar med skilte foran den gamle klosterbygning, og mens eleverne ventede på, at alle fandt deres respektive klasser, kunne de fremmødte se deres nye kammerater an.
Eleverne fremviser Herlufsholm1.6.2017 14:14:23 CEST | Pressemeddelelse
To elever byder indenfor på Herlufsholm, når skolen og Næstved Turistforening i juli og august arrangerer rundvisninger for turister og nysgerrige borgere.
Schweizisk meditation på Herlufsholm16.5.2017 12:23:17 CEST | Pressemeddelelse
Henover den seneste uge har Herlufsholm Skole lagt lokaler til en ny form for tilstedeværelse for skolens elever. Hjulpet godt på vej af 5 gæster fra den schweiziske kostskole Aiglon College, der er en af verdens dyreste skoler, har eleverne på Herlufsholm Aiglons meditationspraksis.
Fuld fart på Herlufsholm8.5.2017 13:33:37 CEST | Pressemeddelelse
Det var med strålende solskin, at 53 elever og 4 ansatte mødte op ved HGs svømmehal søndag d. 7. maj kl. 13.30. Anledningen var Herlufsholm Triatlon for skolens elever – 400 m svømning, 18 km cykling og 3,2 km løb.