Herlufsholm Skole og Gods

Fremtidens energikilder forelagt nutidens elever

Del
Under overskriften ”Hvor får vi energien fra?” besøgte tre eksperter inden for henholdsvis olie og skiffergas, vindenergi og atomkraft Herlufsholm Skole for at præsentere og debattere Danmarks nuværende og fremtidige energikilder med skolens elever i 1. og 2.g.
Paneldebat om fremtidens energi på Herlufsholm Skole
Paneldebat om fremtidens energi på Herlufsholm Skole

Hvor skal Danmark få sin energi fra i fremtiden? Det er et spørgsmål, som involverer os alle, og som for eleverne på Herlufsholm Skole har fyldt i deres undervisning den senere tid. Onsdag d. 24. januar kunne skolen derfor byde velkommen til repræsentanter fra erhvervslivet, der på skift præsenterede hvert deres felt og inddrog eleverne i de muligheder og begrænsninger, der kommer til at spille afgørende roller i fremtiden.

Gas, olie, vind eller atomkraft?

Det var repræsentanter med mangeårig viden, der var kørt helt til Næstved i dagens anledning. Fra Mærsk Oil A/S fortalte den nu pensionerede geolog Nick Svendsen om, hvordan olie og skiffergas bliver til og om den danske udvinding i Nordsøen. Vicedirector i Technology ved Vestas Wind Systems A/S Henrik Kanstrup Jørgensen delte ud af sin viden om energiudvikling, i særdeleshed vindenergi selvfølgelig, efter mange år med arbejde i mere end 60 lande. Afslutningsvis kom Kasper Hewitt Klenø, der er forsker ved Niels Bohr Instituttet og medstifter af Seaborg Technologies ApS, på banen og fortalte om den seneste forskning i en helt ny type atomreaktor, der beroende på udviklingen af en Molten Salt Reactor kan skabe små og langt mere sikre atomkraftværker.

De unges syn på fremtiden

Der var stor interesse fra de fremmødte elever, mens energikilderne på skift blev præsenteret, og selvom de fremmødte både talte om undergrundens sammensætning, vindmøllevingers udformning og atomspaltning, så bevarede eleverne nysgerrigheden, der virkelig kom i spil under paneldebatten til sidst.

En stor del af elevernes spørgsmål gik på de muligheder, der i oplæggene var skitseret for fremtidens energiforbrug. Det var især samspillet mellem forskellige energiformer og tankerne om intelligent energiforbrug, der blev spurgt mere ind til. Alle tre eksperter var enige om, at den afgørende faktor i valget af fremtidens energi var prisen, og at der under alle omstændigheder ville ske et naturligt skift til andre energiformer, når oliepriserne steg. Henrik Kanstrup Jørgensen understregede, at det især var udviklingslandene, der efterlyste små, omkostningseffektive energinetværk. Kasper Hewitt Klenø erklærede sig enig og understregede, at det ikke var teknologien, der lod vente på sig, men at udviklingen først skulle finansieres og have politisk opbakning for at komme videre til forbrugerne.

En del af Herlufsholms talentprogram

Med energidagen forsøger Herlufsholm Skole at vække elevernes interesse for de naturvidenskabelige udfordringer og at trække dem med ind i nutidige, samfundsdebatter, der har afgørende betydning for deres fremtid.

”Herlufsholm Skole er som certificeret talentskole en del af organisationen bag Science Talenter, og skolen bruger derfor oplæg som disse til at inspirere eleverne til at tænke større og søge løsninger på fremtidens udfordringer. Med Thomas Grønlund Nielsen, lærer i fysik og matematik, i spidsen, har skolen afholdt en lærerig og spændende energidag,” udtaler Christoffer Miller Dahl, talentkoordinator på Herlufsholm Skole.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere spørgsmål kontakt lærer Thomas Grønlund Niels på mail til tgn@herlufsholm.dk

Billeder

Paneldebat om fremtidens energi på Herlufsholm Skole
Paneldebat om fremtidens energi på Herlufsholm Skole
Download
Nick Svendsen, pensioneret geolog fra Mærsk Oil A/S fortæller om skiffergas og olie
Nick Svendsen, pensioneret geolog fra Mærsk Oil A/S fortæller om skiffergas og olie
Download
Vicedirector Henrik Kanstrup Jørgensen fra Vestas Wind Systems A/S fortæller om vindenergi
Vicedirector Henrik Kanstrup Jørgensen fra Vestas Wind Systems A/S fortæller om vindenergi
Download
Eleverne spurgte nysgerrigt ind til eksperternes vurdering af fremtidens udfordringer og tendenser
Eleverne spurgte nysgerrigt ind til eksperternes vurdering af fremtidens udfordringer og tendenser
Download
Kasper Hewitt Klenø, Ph.d. ved Niels Bohr Instituttet og medstifter af Seaborg Technologies ApS fortalte om en helt ny type af atomreaktor.
Kasper Hewitt Klenø, Ph.d. ved Niels Bohr Instituttet og medstifter af Seaborg Technologies ApS fortalte om en helt ny type af atomreaktor.
Download

Links

Information om Herlufsholm Skole og Gods

Herlufsholm Skole og Gods
Herlufsholm Skole og Gods
HERLUFSHOLM ALLÉ 170
4700 NÆSTVED

55 75 35 00http://herlufsholm.dk/

Herlufsholm huser elever fra 6. klasse til gymnasiets 3.g. Eleverne kommer fra lokalområdet, det videre Danmark eller fra deres hjem i udlandet for at tage en faglig stærk uddannelse her på skolen. Vi har dagelever og kostelever, men fordelt i mindre klasser, hvor fokus er på ro, faglighed og trivsel.

Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye