19 mio. skal hjælpe danske SMV'er med at udvikle bæredygtige produkter

Tiden, hvor danske fremstillingsvirksomheder kunne leve godt af udelukkende at sælge produkter, er under hastig forandring. Det øgede fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi betyder nemlig, at både kunder og myndigheder kommer til at stille nye, altafgørende krav til de ydelser og produkter, som fremstillingsvirksomhederne leverer.
- Det bliver et helt afgørende konkurrenceparameter for virksomhederne, at de i fremtiden kan maksimere ydeevnen og genanvendelsesgraden på deres produkter. Ved at bevare kontrollen over produkterne kan virksomheden optimere produkternes ydeevne. Det giver producenten overblik over, hvor produkterne er i brug, hvilket er smart, når virksomheden skal genanvende og opgradere produkterne. Med vores nye bevilling kommer endnu flere SMVer i gang med den udvikling godt hjulpet af den erfaring med servitization og forretningsforståelse, som bl.a. er skabt i vores tidligere indsatser på det her område, siger Charlotte Kjeldsen Krarup, udviklingsdirektør i Industriens Fond.
Projektet er udviklet i samarbejde med FORCE Technology, Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet og Maskinmestrenes Forening og kaldes "Fremtidens bæredygtige servicekoncepter".
Det nye tiltag skal hjælpe danske fremstillingsvirksomheder med at leve op til markedets krav om øget bæredygtighed. Det skal gøres ved, at virksomhederne i højere grad designer produkter med lang holdbarhed og desuden udvikler bedre services, der yderligere kan forlænge produkters levetid gennem øget pleje og vedligehold.
Derudover skal virksomhederne oftere tilbyde take-back-løsninger, hvor produkter tages tilbage, når de er forældede eller er gået i stykker, med henblik på at de forbedres, repareres eller opgraderes, så de efterfølgende kan sendes ud på markedet igen. Og det er hele dén omstilling, som "Fremtidens bæredygtige servicekoncepter" skal understøtte.
Fra ensidigt produktfokus til stærke servicekoncepter
Fremstillingsvirksomhederne i Danmark oplever i disse år et øget pres for at genopfinde sig selv i en balance mellem bæredygtighed, teknologiudvikling og servitization. Men disciplinen med at omstille sig fra primært at være produktleverandør til i højere grad at sælge grønne serviceydelser er kompleks.
Derfor er det vigtigt at skubbe på udviklingen, og det er i det lys, at Industriens Fond nu bevilliger 19 mio. kroner, der skal bruges til at hjælpe små og mellemstore fremstillingsvirksomheder med transformationen, så de kan blive mere bæredygtige, mere digitale og mere serviceorienterede.
Tidligere erfaringer fra arbejdet med servitization i dansk erhvervsliv viser, at udviklingen fra produktfokus til bedre serviceydelser bedst sker i samarbejde med andre virksomheder – især inden for områder som teknologi, automation og IT. Synergien ved at koble flere virksomheders ydelser sammen til én samlet ydelse giver nemlig særlig stor værdi.
- Første skridt er at få virksomhederne til at tænke digitalisering ind i de nye services, så de samtidig bliver mere bæredygtige. Næste skridt er at bane vejen for samarbejder med andre, der er i gang med den samme udvikling. Men det er en kompleks øvelse både at udvikle digitale services i sin egen virksomhed og samarbejde på tværs med andre, og det er her, vores erfaring med digitaliseringsforløb og forretningsdesign kommer i spil, siger Emilie Møllenbach, der er Head of Digital i FORCE Technology.
Målsætningen med "Fremtidens bæredygtige servicekoncepter" er at styrke de danske fremstillingsvirksomheders konkurrenceevne. I praksis gøres det ved at forbedre deres kompetencer og evner til at skabe nye service- og forretningsmodeller.
Virksomhederne får gennem projektet blandt andet hjælp til at kortlægge deres nuværende situation og vejledning i at udvikle nye forretningsmodeller baseret på servitization, digitalisering og bæredygtighedsprincipper. Derudover får virksomhederne også hjælp til at identificere, implementere og forankre nye samarbejder og partnerskaber.
Ambitionen er, at 30-40 procent af de virksomheder, der deltager i projektet, vil være klar til at påbegynde omstillingen til digitale services umiddelbart i forlængelse af projektet. 20-30 procent af virksomhederne vil være i gang med den udviklingsproces, som er nødvendig for at kunne påbegynde omstillingen. Og de sidste 30-40 procent vil påbegynde omstillingen 1-2 år efter endt forløb.
Bygger videre på eksisterende erfaringer
Det nye projekt "Fremtidens bæredygtige servicekoncepter", bygger videre på viden og erfaringer fra projektet Servitize.DK, som Industriens Fond har støttet med knap 30 mio. kr. Dette projekt gennemførte servitization-udviklingsforløb hos 130 fremstillingsvirksomheder. Som et resultat heraf har 123 ud af de 130 deltagende virksomheder igangsat udviklingen af nye servicekoncepter eller fået færdige koncepter implementeret og leveret til kunder.
For yderligere oplysninger kontakt
Anders Brandtoft, presse- og kommunikationschef i Industriens Fond, tlf. 31 12 27 43 eller AB@industriensfond.dk
Emilie Møllenbach, Head of Digital i FORCE Technology, tlf. 42 62 71 93 eller emo@forcetechnology.com
Billeder
Information om Alexandra Instituttet

Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Nyt program sætter mere end 4.000 produktionsvirksomheder i gang med den bæredygtige omstilling22.3.2023 14:41:57 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen af bæredygtige og cirkulære produkter og værdikædesamarbejder er vejen til et bedre miljø og klima, men også til nye markeder og konkurrencekraft. Industriens Fond griber muligheden med et langsigtet og eksperimenterende program. Alexandra Instituttet deltager i samarbejdet.
Nyt storstilet projekt skal bringe dansk taleteknologi i front21.3.2023 09:08:23 CET | Pressemeddelelse
Teknologi, der kan forstå og gengive talt sprog, er i voldsom vækst, men det danske sprog er for småt et marked til, at private virksomheder alene kan drive udviklingen af teknologien. Derfor bevilliger Innovationsfonden 14 mio. kroner til et projekt, der skal bringe dansk taleteknologi op på internationalt niveau i løbet af de næste to år.
Indendørs GPS guider medarbejdere på lageret13.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske underleverandør til vindmølleindustrien, HydraSpecma har i et lovende forsøg testet nye teknologier, der nemt og hurtigt hjælper medarbejderne med at finde og plukke de rigtige komponenter på lageret. Forsøget er sket i et MADE Udviklingsprojekt, og HydraSpecma ser et stort potentiale for at accelerere plukkeprocessen og dermed styrke konkurrencedygtigheden.
Kunstig intelligens skal hjælpe med at teste nye lægemidler 1.3.2023 10:38:07 CET | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet har indgået et samarbejde med GTS-partneren Bioneer A/S og DTU om at stille nye værktøjer til rådighed, som er baseret på kunstig intelligens (AI). AI-værktøjerne skal bruges til at teste nye metoder inden for blandt andet behandling af kræft og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
Stor EU-satsning kaldet AI-MATTERS skal hjælpe industrien med at indføre kunstig intelligens24.2.2023 09:01:43 CET | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet er med FORCE Technology, Teknologisk Institut og Odense Robotics en del af den store fælles europæiske satsning på implementering af AI i produktioner. Initiativet skal hjælpe robot- og teknologivirksomheder med det nyeste inden for test- og forsøgsfaciliteter til at implementere kunstig intelligens, AI, i produktionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum