AI-briller og stemmestyring giver direkte adgang til fejlsøgning i produktionen

Vi står midt i en revolution på industrigulvet, hvor vi bevæger os væk fra de traditionelle skærme og over i en virkelighed, hvor digitalt indhold bliver tilgængeligt, når vi har behov for det.

Begrebet kaldes spatial computing, og det handler om at integrere digitale systemer med den fysiske verden.

Konkret betyder det, at når serviceteknikere skal løse fejl på en maskine, kan de via et par AI-briller få instruktioner i, hvor og hvordan fejlen skal udbedres. På samme måde vil man kunne yde fjernsupport til en kunde på den anden side af jorden. Det samme gælder oplæring af nye medarbejdere, der vil kunne tage AI-brillerne på og blive instrueret i brugen af en maskine.

Ny bølge af AI-briller på vej
Det, der især accelererer udviklingen, er, at teknologier som AR, VR, IoT, computer vision og AI smelter sammen. Vi går fra tunge XR-headsets til lette AI-briller, fortæller Kaspar Rosengreen Nielsen, Principal Software Architect hos Alexandra Instituttet.

“Det er især kombinationen af teknologier, der accelererer udviklingen og modner teknologien – og dermed giver flere anvendelsesmuligheder. At AI er koblet på, hjælper med at forstå den kontekst, man befinder sig i, og samtidig bliver interaktionen mere naturlig, fordi man kan bruge øjne og hænder i stedet for tastaturet.”

Det var noget af det, der blev præsenteret, da Alexandra Instituttet afholdt en workshop om fremtidens interaktion, hvor leverandører og produktionsvirksomheder var samlet for at drøfte nye teknologier inden for spatial computing og brugergrænseflader.

“Om 3-4 år skal en industrimaskine i højere grad være intelligent,” fortæller Sebastian Christophersen, programleder for Alexandra Instituttets indsats inden for området.

“Maskinerne skal kunne forstå, hvornår problemer opstår, og kunne reparere sig selv, eksempelvis ved at generere ny software eller tilkalde hjælp fra mennesker eller andre maskiner, når der er behov for det. De skal også kunne oplære nye medarbejdere i brugen af maskinen – måske via AI-briller,” forklarer han.

Brug for fyrtårne
Alexandra Instituttet har gennem interviews med flere virksomheder afdækket både potentialer og udfordringer, og det peger på, at der især er brug for konkrete fyrtårnscases, der viser teknologiens potentiale, så flere tør tage springet og bringe teknologierne i anvendelse. Det er hårdt at være frontløber, og en fælles indsats kan give mere tryghed. Der er også usikkerhed omkring cybersikkerhed og GDPR, og der er behov for støtte til overgangen fra det virtuelle til en ‘næsten nær’ virkelighed.

Noget af det, man også fik indsigt i, er, at produktionsbranchen måske holder sig lidt tilbage på anvendelsen af de mere radikale teknologier, da det er kritisk for dem at kunne levere driftssikre løsninger, fortæller Sebastian Christophersen:

“Udfordringen er, hvordan vi får det til at fungere, samtidig med at man er innovationsparat – og samtidig skal tage højde for, at der om 3-4 år vil være behov for nye typer af operatører og medarbejdere, som kræver mere intelligens i de systemer og maskiner, de anvender. Hvornår tør man tage springet og udvikle en ny måde at arbejde med computere på? Det handler både om at følge med konkurrenterne, men også om at spotte, hvornår forbrugerne begynder at tage de her teknologier som AI-briller til sig. Det er dét, vi kigger ind i over de næste 3-4 år.”

Enkotec: Klar til næste skridt
En af de virksomheder, der deltog i workshoppen, var Enkotec i Skanderborg, som producerer maskiner til sømproduktion. De tog et teknologisk kvantespring for cirka seks år siden, da de udviklede en maskine, som gjorde det muligt med mere overvågning og monitorering. Nu er de klar til næste skridt og deltog i workshoppen for at få indblik i, hvordan teknologierne kan bringes i spil. De har bl.a. servicemedarbejdere, som arbejder globalt – og her kan det være oplagt med løsninger, der understøtter fjernsupport og realtidsassistance.

Forbrugerne kommer til at drive udviklingen
Jens Lauritsen, partner i Virsabi, som arbejder med XR-løsninger, pegede på, at det især er forbrugerne, der vil begynde at bruge AI-briller i deres hverdag. Derefter vil virksomhederne opleve, at deres medarbejdere presser på for at kunne bruge AI-brillerne, når de skal løse opgaver på jobbet.

“Jeg tror, vi er der, hvor vi indenfor de næste 3-4 år vil opleve, at brillerne, sammen med kunstig intelligens, gør det muligt for en produktionsmedarbejder i en given situation at få præcis den hjælp, vedkommende har brug for.”

“Man vil kunne stille spørgsmål, som om der stod en ekspert eller erfaren kollega lige ved siden af – og få vejledning og en visualisering af, hvordan noget skal gøres. Det er den verden, vi kigger ind i.”

Fakta
Alexandra Instituttet arbejder i øjeblikket på en matrix over lovende interaktionsteknologier til brug med eller uden briller (fx armbånd, penne, robotter osv.).

Der vil være en sammenligning på tværs af funktioner, brugeroplevelse, modenhed og kompatibilitet med brillebaserede løsninger.

Teknologiernes anvendelsesområder:

• AR-baseret fjernsupport, hvor eksperter guider teknikere visuelt i realtid
• Digitale tvillinger med IoT-data, der viser tilstande via sensorer i realtid
• AR-instruktion og vedligehold
• VR-træning og onboarding – sikker oplæring i virtuelle miljøer
• Kollaborativt design i 3D-rum – samarbejde på tværs af lokationer
• Autonome og kontekstbevidste systemer – robotter navigerer og handler ud fra spatial forståelse og IoT
• Kontekstuel AI-assistent, der forstår brugerens situation og hjælper med spørgsmål