Ny platform forbedrer produktionslinjen, bundlinjen og CO2-regnskabet
Ny løsning fra Ranlev Industri Automation gør det muligt at måle klimaaftrykket helt ned på produktniveau. Løsningen er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet i regi af projektet Afkobling 2030.

Ranlev Industri Automations nyeste løsning gør det muligt for fremstillingsvirksomheder at overvåge produktionen så nøjagtigt, at klimaaftrykket pr. produktenhed kan beregnes. Produktudviklingen er sket med hjælp fra Alexandra Instituttet i projektet Afkobling 2030, der hjælper virksomheder med at reducere deres klima- og miljøudledninger.
Ranlev Industri Automation i Haderslev lever af at højne kvaliteten og effektiviteten af deres kunders produktion. Siden virksomheden begyndte at arbejde med FN’s verdensmål i 2021, har de især haft fokus på at gøre deres kunder i stand til at overvåge bl.a. energiforbruget, men også, hvor effektivt kunderne udnytter maskinerne (OEE, Overall Equipment Effectiveness).
Derfor var administrerende direktør Lasse Ranlev noget forbeholden, da han først hørte om Afkobling 2030.
”Vi kan næsten ikke energioptimere mere, hvis vi stadigvæk skal kunne tænde lyset,” joker han.
Men da det viste sig, at projektet kunne hjælpe ham med at hjælpe hans kunder med at optimere og effektivisere deres produktion, var hans interesse vakt.
Tilpasset industriens behov for dataopsamling
Ranlev Industri Automation har længe overvejet at udvikle en softwareplatform, så deres kunder kan opsamle data, som de kan bruge til at overvåge og forbedre deres produktion af hensyn til klimaet og økonomien, fortæller Lasse Ranlev:
”Vi har haft dataopsamlingsprojektet liggende i skuffen længe, og Alexandra Instituttet hjalp os med at få det i gang og sat i system.”
Alexandra Instituttets eksperter rådgav Ranlev Industri Automation om udformning og arkitektur, så InduSolve – som løsningen hedder – passer til kundernes behov. Målet var at skabe en robust og enkel platform til små og mellemstore produktionsvirksomheder, hvilket kræver en god balance mellem funktionalitet, sikkerhed og pris.
Desuden skulle løsningen være let at bruge og vedligeholde og være et kompatibelt supplement til kundens eksisterende systemer, understreger Lasse Ranlev. Det kræver mange overvejelser og afvejninger, og Alexandra Instituttets eksperter har været en stærk sparringspartner under hele udviklingsprocessen, oplever han.
”De rådgav os om, hvordan vi skulle gribe det an, og hvilke faldgruber vi skulle være opmærksomme på. Det har de bare været rigtig skarpe til, ” udtaler Lasse Ranlev. ”Det har været meget positivt,” forklarer han.
Læs mere om projektet Afkobling 2030 her:Læs om projektet, der skal hjælpe 4.250 danske produktionsvirksomheder gennem rådgivning, kompetenceløft og meget mere
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet Visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Vi er Danmarks eneste Godkendte Teknologiske Service-institut specialiseret i it og digitalisering.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Jakob Ellemann-Jensen bliver ny forperson i Security Tech Space20.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som ny forperson skal Jakob Ellemann-Jensen samle kræfterne på tværs af erhvervsliv, myndigheder og forskning i kampen mod den stigende cybertrussel
Danmark går forrest i Europa med ny hensigtserklæring: Mulighed for frikøb af data fra danske medier baner vej for ansvarlige, danske sprogmodeller9.4.2025 09:27:58 CEST | Pressemeddelelse
De fleste AI-modeller i dag er trænet på data uden hensyntagen til dataejers rettigheder. Med ny hensigtserklæring sætter Danmark fokus på nødvendigheden af at respektere dataejernes ophavsret. Ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen understreger erklæringen, at vi i Danmark arbejder med kunstig intelligens og sprogmodeller på den danske måde, hvor vi går ansvarligt til værks.
Smedievirksomhed reducerer arbejdstid med 10 procent ved digitalisering af elevatordeleproduktion13.3.2025 14:53:28 CET | Pressemeddelelse
Med en ny produktkonfigurator kan smedevirksomheden Ebbes Kleinsmedie spare op til 10 procent af deres arbejdstid ved at digitalisere opmålingen af karme til elevatordøre.
Alexandra Instituttet får ny marketing- og kommunikationschef7.2.2025 12:32:54 CET | Pressemeddelelse
Louise Hjerrild, der senest kommer fra Inspari A/S, skal styrke Alexandra Instituttets synlighed i it-branchen.
Carletti: De små skridt sætter også motiverende fodspor14.1.2025 09:48:11 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med ESG er for mange virksomheder en forandringsproces, som både påvirker aktiviteter og formidling. For Carletti blev deres Afkoblings-projekt med fokus på kommunikation et vigtigt trin på bæredygtighedstrappen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum