Flügger A/S

Flügger medarbejdere giver julegaven væk

Del
En række danske, svenske, norske, islandske og polske medarbejdere fravælger firmajulegaven i år. Resultat: 55.200 kr. går direkte til Danners arbejde for at stoppe vold mod kvinder og børn.

Som optakt til julen 2012 har medarbejderne i Flügger group fået valget mellem at modtage en julegave såsom et sæt designersengetøj eller give en donation til Danner, som er privat organisation, der arbejder for at stoppe vold mod kvinder og børn. Det har fået en række medarbejdere til at give julegaven videre for at støtte den gode sag.

Ikke kun danske, men også norske, svenske, polske og islandske Flügger medarbejdere er blandt dem, der har valgt at donere julegaven 2012 til den danske organisation, som blev stiftet i 1873 af den rundhåndede Grevinde Danner, der selv kom fra fattige kår.

”Der tales så meget om krise og mangel på overskud. Men vi kan se, at for nogle Flügger medarbejdere betyder en håndsrækning til de voldsudsatte rigtigt meget,” siger Group Communication Manager Louise Sand.

I Danner er der stor taknemlighed for Flügger medarbejdernes gavmildhed:
”Det er dejligt at se, at både danske og udenlandske Flügger medarbejdere har valgt at give deres julegave videre til Danner. Over 26.000 kvinder og hvert femte barn i Danmark er hvert år udsat for vold. Vi arbejder for at nedbryde tabuet om vold i nære relationer, og vi forebygger, at volden finder sted. Vores indsats er helt afhængig af private bidrag som det, Flüggers medarbejdere står bag” siger Danners direktør Susanne Philipson.

Danner er en privat, dansk organisation, som arbejder for at stoppe vold mod kvinder og børn nationalt og internationalt. Gennem rådgivning, støtte og oplysning arbejder Danner for respektfuld kærlighed, fordi alle har ret til at leve et liv uden vold, og fordi vold i nære relationer er et samfundsproblem. Også i udlandet, hvor Danner betragtes som et forbillede, gør organisationen et stort arbejde. Bl.a. i Afghanistan, hvor Danner er med til at udvikle og opkvalificere tre krisecentre i Kabul.

Sammen med andre danske virksomheder i Danners erhvervsklub, Grevindens Venner, følger Flügger desuden ’rund ned’-princippet, hvor virksomhederne runder årets resultat ned til nærmeste hele 100.000 kroner og donerer forskellen til Danner. Det betyder også, at alle Flügger medarbejdere er med til at støtte Danner uanset, hvilken julegave de har valgt.

 Kontakt: Louise Sand, tlf. 40 64 75 77

Information om Flügger A/S

Flügger A/S
Flügger A/S
Islevdalvej
2610 Rødovre

+45 70 15 15 05http://www.flugger.com

Følg pressemeddelelser fra Flügger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Flügger A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye