Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste

Danmark står over for en omfattende og langvarig forandring af landskabet, som ikke blot forandrer privat landbrugsjord, men også fællesgoder som det åbne landskab, biodiversiteten, drikkevandet, klimaet og adgangen til natur.

Når borgerne bliver spurgt, hvad de ser som de største potentielle gevinster ved den grønne trepart, er det netop disse fællesgoder, der træder tydeligt frem. Det er fortrinsvis mere plads til vild natur, sundere indre farvande, dyrevelfærd og klimagevinster, der fremhæves. Kun 8 procent forventer ingen gevinster.

Professor i miljø- og klimasociologi ved Københavns Universitet, Anders Blok ser det som et udtryk for, at befolkningens ønsker at kunne fylde mere i arbejdet med de grønne treparter.

”I det praktiske arbejde i de lokale treparter med omlægningsplaner bliver fokus tit snævert afgrænset omkring kvælstofreduktion, og fokus ligger ofte og forståeligt nok på dialogen med lodsejerne. Men undersøgelsen viser et potentiale i befolkningen for at tale nogle af de her fællesgoder højere op og på den måde også møde borgerne, der hvor de har deres ønsker og forventninger til treparten,” siger han.

Borgerne efterspørger større inddragelse

Den samfundsvidenskabelige forskning påviser, at tidlig og reel inddragelse af borgerne er vigtig for at skabe lokal opbakning og gøre brug af det lokale engagement, der kan spire omkring forandringer som disse.

Undersøgelsen viser imidlertid, at borgerne på nuværende tidspunkt ikke oplever, at de får deres interesser repræsenteret på lige fod med myndighederne eller de involverede parter. Det gælder både den brede befolkning og borgere i landdistrikterne.

Til gengæld vurderes det generelt positivt, at Aftale for et Grønt Danmark inddrager interesseorganisationer. Overvejende ses dette som noget, der gør aftalen mere retfærdig, ikke mindre.

”Treparten er på nogle måder en slags politisk nyskabelse, vi plejer ikke at lave store natur-, miljø- og klimapolitiske forandringer helt på den her måde med den tætte inddragelse af interessenter. Men noget tyder på, at borgerne umiddelbart tager positivt imod denne tilgang. Samtidig har man også et nøgternt blik for, at borgerne ikke har fået samme indflydelse, som de her interesseorganisationer,” siger Anders Blok.

Borgerne er villige til at engagere sig men ved ikke hvordan

Undersøgelsen peger også på, at der er interesse for at engagere sig i den grønne trepart.

Omkring hver fjerde dansker ønsker i nogen til meget høj grad at deltage i aktiviteter om den grønne trepart. Samtidig kender kun 6 procent til muligheder for at få indflydelse på trepartens implementering lokalt.

Resultaterne peger dermed på et mismatch mellem borgernes villighed til at engagere sig og deres oplevede muligheder for at gøre det.

Ifølge Anders Blok viser undersøgelsen et stort potentiale for at få borgernes perspektiver, ønsker og bekymringer involveret mere i den grønne trepart.

”At kende og tage hensyn til borgernes perspektiver er centralt for at skabe opbakning og medejerskab. Gennem Green Mandate søger vi blandt andet gennem undersøgelser som disse at give løbende indblik i danskernes perspektiver på aftalen i stor skala,” siger Anders Blok og fortsætter:

”Vi ved fra forskningen, at det at inddrage borgerne i større omlægninger af de lokale landskaber og naturgenopretning har et potentiale for at skabe og sikre lokal opbakning, at kanalisere frivilligt engagement og arbejde i projekterne og derved også forbygge misforståelser og konflikter, der ellers kan opstå i projekternes implementering.”

Det er også en vigtig pointe for Berith Bjørnholm, Vice President for Education & Engagement ved Novo Nordisk Fonden, der finansierer Green Mandate.

”Den demokratiske opbakning er helt essentiel for implementeringen af Den Grønne Trepart. For at sikre denne opbakning er det nødvendigt at skabe et solidt vidensgrundlag for de beslutninger, der skal træffes – både nationalt og lokalt. For at kunne følge med i, om denne viden også når ud til befolkningen, er de tilbagevendende målinger, som Green Mandate leverer, en vigtig brik i puslespillet, og vi følger med stor interesse med i resultaterne,” siger Berith Bjørnholm.

Green Mandate vil i de kommende år følge aftalens implementering tæt og bidrage til at borgernes perspektiver indgår i samtalen, når treparten skal føres ud i virkeligheden.

Baggrund

Tallene stammer fra Green Mandates befolkningsundersøgelse fra august 2026, baseret på 1.511 spørgeskemabesvarelser fra et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning.

Tallene offentliggøres på www.GreenMandate.dk, som netop er blevet lanceret.

Green Mandate etablerer Danmarks første integrerede monitorerings- og analyseplatform, der følger borgernes holdninger og engagement gennem implementeringen af den grønne trepart.

Projektet kobler flere metoder, herunder nationale og lokale surveys, mediemonitorering og kvalitative case-studier, og skaber viden om blandt andet:

• Hvordan borgere i hele landet og i forskellige lokalsamfund reagerer på konkrete forandringer i deres nærmiljø.
• Hvordan holdninger formes over tid af politik, medier, lokale netværk og egne erfaringer.
• Hvordan borgere engageres, og hvad der gør nogle omstillingsprocesser legitime, retfærdige og tillidsvækkende, mens andre skaber konflikt.

Projektet udføres i tæt samarbejde med relevante samfundsaktører involveret i den grønne trepart og bidrager med konkret og anvendelsesorienteret viden, der kan understøtte den løbende implementering af aftalen.

Green Mandate er et samarbejde mellem Institut for Psykologi og Copenhagen Center for Social Data Science ved Københavns Universitet samt Institute for Advanced Studies ved Aarhus Universitet. Green Mandate er støttet af Novo Nordisk Fonden gennem en særskilt pulje til initiativer, der understøtter implementeringen af Den Grønne Trepart.