Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere

I 2021 vedtog Folketinget den såkaldte vanvidspakke – en skærpelse af den eksisterende lovgivning om vanvidskørsel. Lovgivningen har til hensigt at bekæmpe hurtig og personfarlig kørsel ved hjælp af strengere straffe. En meget omdiskuteret del af vanvidspakken er, at politiet skal beslaglægge og senere konfiskere køretøjer, der er anvendt til vanvidskørsel.

Siden 2021 er bilister i Danmark, ifølge Rigspolitiet, blevet sigtet for vanvidskørsel mere end 5400 gange. De konfiskerede køretøjer sælges herefter typisk på en auktion. Siden 2021 er der solgt beslaglagte biler for mere end 84 millioner kroner.

Loven skelner ikke mellem, om bilen er ejet af vanvidsbilisten selv eller en tredjepart. Politiet konfiskerer derfor biler, som ejes af personer, der ikke har begået lovbrud, og det er problematisk, mener forskere fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

”Det er meget sjældent, jeg støder på et juridisk problem, hvor jeg kan mærke helt ned i maven, at der er noget galt,” siger Jens Elo Rytter, professor på Center for Ret og Sikkerhed.

”Det helt grundlæggende problem er, at der med lovgivningen meget nemt kan opstå scenarier, hvor der er én person, der har gjort noget forkert, og så går det ud over andre. For en jurist, og for alle mulige andre, er det noget, der må støde retfærdighedssansen,” siger han.

Værst for private

Jens Elo Rytter er professor i forfatningsret og sammen med advokat og studielektor Mikael Kenno Fogde påpeger han en række juridiske udfordringer med den fungerende lovgivning om vanvidskørsel.

En tredjepart i sagen kan risikere at få beslaglagt og konfiskeret sit køretøj, hvis det er brugt til vanvidskørsel. Det gælder også eksempelvis leasede biler eller køretøjer udlånt af en forhandler til prøvekørsel. Men hvor leasingselskaber og forhandlere typisk har nogenlunde nemt ved at dække sig ind med kontrakter, hvor kunder skriver under på, at de hæfter for køretøjets værdi, hvis de er skyld i, at det bliver beslaglagt, er det typisk ikke så enkelt, når en privatperson udlåner sin bil.

”Vores artikel fokuserer på de private lån, hvor man for eksempel har udlånt sin bil til sit barn eller til en ven, som så bliver taget for vanvidskørsel. I mange situationer vil der stå en bilejer, som ikke har nogen mulighed for at forudse, at et udlån af bilen vil føre til vanvidskørsel. Og typisk vil man jo ikke have dækket sig juridisk ind, som en forhandler eller et leasingselskab kan gøre,” siger Jens Elo Rytter.

En simpel løsning

Hvis man har fået konfiskeret sin bil, kan man i princippet bare købe den tilbage, når myndighederne sælger den på auktion. Og det er der også en del bilejere, der har gjort, fortæller Jens Elo Rytter.

”Det illustrerer meget godt, at der er noget galt med loven, synes jeg. For hvis man virkelig synes, at det er produktivt at tage bilen fra ejeren, så giver det jo ikke mening, at vedkommende bare kan købe den tilbage,” siger han.

Jens Elo Rytter mener i øvrigt, at der er en vis grad af vilkårlighed, når man som en del af straffen går efter bilen i sager om vanvidskørsel.

”Man kan jo køre vanvidskørsel i en gammel spand, der har en værdi af 5000 kroner, eller man kan gøre det i en bil, der koster flere millioner. Samme forbrydelse, men sanktionen vil jo være helt forskellig fra sag til sag,” siger han.

Tidligere var det sådan, at politiet kun kunne beslaglægge bilen, hvis det var ejeren selv, der havde kørt vanvidskørsel. Men ifølge Jens Elo Rytter opstod der en politisk frustration over, at vanvidsbilister i leasede biler på den måde var undtaget fra denne straf – eftersom de ikke selv ejede bilerne. Derfor blev loven strammet.

”Jeg kan godt forstå baggrunden for stramningen, men jeg undrer mig over, at man fokuserer så meget på køretøjet i første omgang. Jeg mener jo, der er en meget mere simpel måde at gøre det på. I stedet for at fokusere på køretøjet, med risiko for at ramme en uskyldig tredjepart, kan man indføre en større bødestraf til føreren, hvis man vil have, det skal gøre mere ondt at køre vanvidskørsel,” siger Jens Elo Rytter.

Kan være i konflikt med Grundloven

Det er ikke blot retfærdighedssansen, der kan være udfordret af vanvidspakken. Jens Elo Rytter mener også, at loven kan være i konflikt med både Grundlovens paragraf 73 om ejendomsret og bestemmelserne om ejendomsret i EU´s charter om grundlæggende rettigheder samt den europæiske menneskerettighedskonvention.

”Essensen i kritikken er, at man mangler en god grund til at tage det værktøj, der er brugt til at begå en forbrydelse, når værktøjet ikke er ejet af lovovertræderen og i øvrigt ikke har nogen værdi for politiet i opklaringsarbejdet. Hvordan kan man retfærdiggøre det indgreb, som kan være økonomisk belastende for en sagesløs ejer?” siger Jens Elo Rytter.

Ifølge forskerne kan man med rimelighed sammenligne konfiskation af en sagesløs ejers bil med ekspropriation.

”Altså at man lægger beslag på privatpersoners ejendom uden at have tilstrækkeligt gode grunde til, at man kan gøre det erstatningsfrit. I alle mulige andre tilfælde, skal myndighederne betale erstatning, når privat ejendom eksproprieres af staten, og det har jo aldrig været meningen med lovgivningen,” siger han.

Derfor foreslår forskerne en forsimpling af vanvidspakken, således at man helt dropper konfiskation som et strafelement og indfører højere bødestraffe i stedet.

”Vi vil gerne understrege, at vi med denne artikel ikke taler for, at vanvidsbilisme ikke skal straffes alvorligt. Det bliver det faktisk allerede med fængsel og frakendelse af kørekort. Det er alvorlige sanktioner for en alvorlig lovovertrædelse. Men at konfiskere den anvendte bil, også hvor den ikke ejes af føreren, medfører nogle juridiske problematikker, som vi mener er værd at kigge på,” siger Jens Elo Rytter.

Hvad er vanvidsbilisme?

Loven om vanvidskørsel, som den ser ud i dag, blev vedtaget i Folketinget og trådte i kraft i marts 2021.

Som udgangspunkt straffes vanvidsbilister med ubetinget frakendelse af kørekort i minimum 3 år, bødestraffe og fængselsstraf på minimum 20 dage (ubetinget). Men den mest markante og omdiskuterede del af vanvidspakken er beslaglæggelse og konfiskation af køretøjet – uanset ejerforhold.

I loven er vanvidsbilisme defineret således:

• Kørsel med en hastighed på mindst 200 km/t
• Kørsel med en hastighed på mindst 100 km/t og mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse i området.
• Spirituskørsel med en promille på over 2,00
• Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
• Særlig hensynsløs kørsel
• Kørsel der forsætligt forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed
• Kørsel der uagtsomt forvolder betydelig skade på nogens krop eller helbred under særligt skærpende omstændigheder

Om studiet

Artiklen ”Konfiskation af private tredjemænds køretøj efter vanvidskørsel - retstilstanden og forholdet til ejendomsretten” er udgivet i tidsskriftet Juristen.

Forfatterne bag er professor Jens Elo Rytter og advokat og studielektor Mikael Kenno Fogde begge fra det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.