Aarhus Universitet Technical Sciences

EU-forskere advarer om bestøverkrise i Europa

8.7.2026 10:11:10 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Del

Et internationalt forskerhold advarer om, at Europa står over for en alvorlig bestøverkrise. En ny hvidbog præsenterer 15 konkrete anbefalinger til, hvordan tilbagegangen kan vendes.

En langtungebi på en lilla blomst.
En pragtbuksebi (Dasypoda hirtipes) samler pollen. Vilde bestøvere som bier, sommerfugle og svirrefluer spiller en afgørende rolle for både biodiversitet og fødevareproduktion. Claus Rasmussen Claus Rasmussen

Europa risikerer en alvorlig krise, hvis tilbagegangen i vilde bestøvere fortsætter. Det er budskabet i en ny hvidbog udarbejdet af 135 forskere fra otte EU-finansierede forskningskonsortier, herunder projekterne BUTTERFLY, Restpoll, Propollsoil og PolinEra med deltagelse fra Aarhus Universitet. Blandt forfatterne er Claus Rasmussen, Martin Hvarregaard Thorsøe, James Williams, Johan Axelman og Chris Topping fra Institut for Agroøkologi.

Rapporten peger på, at både fødevaresikkerhed og centrale samfundsfunktioner er i fare, hvis udviklingen ikke vendes. Bestøvere som bier, sommerfugle og svirrefluer spiller en afgørende rolle i produktionen af fødevarer, men også i en lang række andre sektorer fra medicin og tekstiler til turisme og kultur.

Fragmenteret politik spænder ben

Ifølge rapporten er en af de største barrierer for at beskytte bestøverne EU’s adskilte politikområder. Ansvaret er fordelt på tværs af landbrug, miljø, kemi, handel og finans, og manglende koordinering gør det svært at skabe en samlet indsats.

Forskerne efterlyser derfor, at beskyttelse af bestøvere bliver en tydelig og målbar topprioritet på tværs af politikområder.

Et grundlæggende problem i forholdet til naturen

Rapporten peger også på mere grundlæggende forhold i vores måde at forstå og forvalte naturen på.


Ifølge forskerne hænger tilbagegangen i bestøvere sammen med, hvordan menneskelige aktiviteter, på tværs af sektorer, påvirker natur og økosystemer over tid. Det understreger behovet for bedre sammenhæng mellem praksis og den nyeste viden om, hvordan vi understøtter robuste økosystemer.

Mere end blomsterstriber

Selv velmente initiativer kan have begrænset effekt, hvis de ikke er tilstrækkeligt vidensbaserede.

“Mange landmænd etablerer blomsterstriber, men få er klar over, at nogle natsværmere faktisk er mere effektive bestøvere end honningbier,” siger rapportens hovedforfatter, professor Jeroen van der Sluijs.

Han peger på, at mange bestøvere har brug for værtsplanter til deres larver, ikke kun blomster, og at disse f.eks. ofte mangler i de frøblandinger, der anvendes i dag.

Mangel på viden er en barriere

Rapporten fremhæver samtidig, at de aktører, der har størst betydning for bestøveres levesteder, mangler viden. Derfor anbefaler forskerne, at viden om økosystemer og bestøvere integreres i uddannelser på tværs af fagområder.

15 anbefalinger til handling

Som løsning præsenterer forskerne en køreplan med 15 konkrete anbefalinger, der bygger på den nyeste forskning. De spænder fra politisk koordinering og regulering til ændringer i landbrugspraksis og uddannelse.

Mere information om hvidnbogen:

  • Udarbejdet af 135 forskere fra 8 EU-finansierede projekter
  • Omfatter bl.a. projektet BUTTERFLY, PolinERA, RestPoll og ProPollSoil
  • Indeholder 15 anbefalinger til at vende tilbagegangen i bestøvere
  • Offentliggjort 22. juni 2026
  • Læs hele rapporten her: https://zenodo.org/records/20715670 

Nøgleord

Kontakter

Institut for Agroøkologi

Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.

Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt. 

Instituttet består af otte forskningssektioner, betydelige forsøgs-, mark- og laboratoriefaciliteter samt et sekretariat. Der er omkring 270 medarbejdere - hvoraf ca. 50 procent er videnskabeligt personale. Institut for Agroøkologi har tre forsøgstationer og en stor medarbejdergruppe, der står for driften og vedligeholdelse af forsøgsaktiviteterne. 

Medarbejderne har kompetencer inden for disciplinerne jordbiologi, plantepatologi, genetik, afgrødesundhed, bioteknologi, næringsstoffer, jordbrugssystemer, jordfysik, klima, miljø, vandsystemer, bæredygtighed, grøn omstilling, bioøkonomi, entomologi og hydropedologi. Hertil kommer kompetencer i laboratorier og forsøgsfaciliteterne.  

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Fra vision til virkelighed: Power-to-X har fundet et nyt ståsted26.6.2026 06:38:27 CEST | Pressemeddelelse

For få år siden var Power-to-X præget af store visioner, høje forventninger og efterfølgende skuffelser. I dag ser billedet anderledes ud. Ny lovgivning, milliardinvesteringer og et sammentømret europæisk marked betyder, at teknologien har bevæget sig fra fremtidsvision til strategisk nødvendighed. Det var det gennemgående budskab, da forskere, virksomheder og beslutningstagere mødtes til Aarhus Power-to-X Symposium 2026.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye