
Fra genbrug til vejstriber – ny entrepriseleder i Aalborg
22.5.2026 11:24:31 CEST | Saferoad Services A/S | Pressemeddelelse
Saferoad Services har ansat Jes Andersen som ny entrepriseleder i afdeling Nord med base i Aalborg. Jes kommer med mere end 30 års erfaring inden for ledelse, produktion og projektstyring i bl.a. genbrugsindustrien.

Jes Andersen er uddannet maskinarbejder og begyndte sin karriere hos Hosta Industries i Hjallerup, hvor han senere fik ledelsesansvar som værkfører og produktionsleder. Siden har han haft en række ledende stillinger hos blandt andre Kingo Recycling , Migatronic , H.J. Hansen Genvindingsindustri og JKF Industri.
Senest kommer Jes Andersen fra Kingo Recycling, hvor han arbejdede med både afdelingsledelse, udbud og projektstyring. Det var netop kombinationen af ledelse og projektstyring, der gjorde stillingen hos Saferoad Services særligt interessant for ham.
“Jeg søgte et job, hvor jeg kan kombinere ledelse og projektstyring. Selvom vejafmærkning er en ny branche for mig, har jeg stor erfaring med at skabe struktur, koordinere projekter og samarbejde med mange forskellige typer mennesker,” siger Jes Andersen.
Som entrepriseleder i Aalborg får han ansvar for at planlægge og koordinere både små og store projekter samt fordele opgaver til formændene og følge projekterne fra start til slut.
“Jeg trives bedst, når der er mange bolde i luften. Jeg kan godt lide en hverdag med variation og udfordringer, hvor både ledelse og projektstyring spiller en central rolle,” siger Jes Andersen og fremhæver den gode modtagelse, han har fået i Saferoad Services:
“Jeg er blevet taget rigtig godt imod og følte mig velkommen fra første dag. Mine nye kolleger har været meget hjælpsomme, og det har givet mig en rigtig god start.”
Privat bor Jes i udkanten af Gandrup nord for Limfjorden sammen med sin hustru og yngste datter. I fritiden bruger han det meste af sin tid på familiens skovejendom, hvor der altid er noget at tage fat på med motorsav, traktor og den store plæneklipper.
Kontakter
Adm. dir. Jesper Wraae-BessSaferoad Services A/S
Tlf:+45 5836 0099Tlf:+45 2160 3353jwb@saferoad-services.dkBilleder

Saferoad Services A/S
Saferoad Services er en af Danmarks førende virksomheder inden for kørebaneafmærkning, vejmarkering og markering af parkeringspladser. Vi har siden 2004 håndplukket fagligt dygtige medarbejdere på alle niveauer, så vi i dag har det stærkeste team inden for vores niche.
Saferoad Services er en del af SAFEROAD-gruppen, med hvem vi har et fælles værdigrundlag:
Vi udviser omsorg for mennesker på farten, vores kunder, vores medarbejdere og miljøet.
Vi har en dynamisk virksomhedskultur, som sikrer, at vi konstant bevæger os fremad og stræber efter at være frontløber på vores markeder.
Integritet er det kompas, vi navigerer efter i alt, hvad vi gør. Vi er professionelle, pålidelige og ivrige efter at dele viden med hinanden og med det omgivende samfund.
Saferoad Services har hovedkontor i Køge samt afdelinger i Jylland og Aalborg.
Følg pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S
Med el-trailere er Eurostar Danmark på vej mod klimaneutrale striber på vejen3.4.2023 10:21:43 CEST | Pressemeddelelse
Gennem en årrække har Eurostar Danmark arbejdet målrettet på at sænke sin CO2-udledning pr. meter vejmarkering og bidrage til den grønne omstilling af vejbranchen. Med investering i landets første el-trailere tager stribespecialisten nu endnu et stort skridt i den retning.
Claes Drud er ny salgs- og entrepriseleder i Syddanmark17.11.2022 15:26:57 CET | Pressemeddelelse
51-årige Claes Drud er blevet salgs- og entrepriseleder hos Eurostar Danmark og skal med udgangspunkt fra Fyn varetage kundekontakt og projektledelse i hele Syddanmark. Han kommer til at trække på sin mangeårige erfaring fra asfaltbranchen. Både i produktionen og når han samarbejder med landets kommuner, Vejdirektoratet og private virksomheder om etablering og vedligeholdelse af vejmarkeringer.
Tenna er ny kontorelev29.9.2022 12:35:20 CEST | Pressemeddelelse
Vi har fået et nyt ansigt på kontoret i Køge. Velkommen til Tenna Hjarsaas Bendtsen, der netop er begyndt som kontorelev hos Eurostar Danmark.
Mr. Vejmarkering fylder rundt11.2.2021 09:03:16 CET | Pressemeddelelse
Eurostar Danmarks direktør Jesper Wraae-Bess fylder 50 år den 16. februar. Gennem sin ungdom i asfaltbranchen fandt han sin mission i at opbygge og lede landets førende virksomhed inden for kørebaneafmærkning. Et lillebitte nicheområde med kæmpestor betydning for trafiksikkerheden, som fødselaren har arbejdet med i snart 20 år – og siden 2004 hos Eurostar Danmark A/S med hovedkvarter i Køge.
Ny maskine gør udlægningen af vejstriber mere miljøvenlig19.6.2020 10:13:14 CEST | Pressemeddelelse
Eurostar Danmark har med fokus på grøn omstilling fået en helt ny maskine der forurener mindre, når der udlægges vejstriber på de danske veje. Vejstribeleverandøren har samtidig sørget for, at maskinen gør arbejdet hurtigere og mindre slidsomt for medarbejderne.