Ny maskine gør udlægningen af vejstriber mere miljøvenlig
De skærpede miljøkrav til trafik i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg betyder, at der indføres miljøzoner gældende fra juli 2020. Formålet med miljøzonerne er at give borgere i storbyerne renere luft. Der skal derfor udsendes færre partikler fra biler, busser, lastbiler og store køretøjer.
Eurostar Danmarks nye kogebil, den såkaldte trækker med tilhørende trailer, opfylder derfor det kommende miljømærkekrav.
”Vi har tænkt i grønne løsninger og er stolte over at præsentere vores nye trækker og trailer. Trækkeren kører med nye motorer og lever op til europæiske regler om at være mere brændstofbesparende, så den forurener mindre. Traileren er bygget helt fra bunden efter vores egne specifikationer,” siger Thomas Gade, der er salgs- og entrepriseleder hos Eurostar Danmark.
Optimeret produktionskapacitet
Traileren har fire store gryder, som varmer materialet til vejstribemarkeringen op til over 190 grader. Selvom gryderne forurener mindre, så har de også en stor produktionskapacitet.
”Traileren har helt nye oliefyr og gryder, der varmer materialet, som bruges til vejmarkering, hurtigere op. Vi forhindrer samtidig, at der kommer store varmetab, fordi gryderne er bedre isoleret. På den måde forurener vi mindre,” siger Thomas Gade og fortsætter:
”Den gamle trailer havde kun to gryder, hvilket betød, at medarbejderne skulle vente på, at gryderne varmede materialet op. Nu kan medarbejderne udlægge langt mere vejmarkering på kortere tid.”
Markant forbedring af arbejdsmiljøet
Den nye maskine har nu kørt sin jomfrutur på en fire kilometer lang strækning på en landevej ved Hedensted. Og der er allerede meget begejstring at spore for den nye kogebil – blandt andet takket være en ny kran.
”Vi har fået styr på forureningsniveauet og sørget for, at vi også kan udlægge vejmarkering i byerne, så det er meget positivt. Jeg er også meget begejstret for den nye kran, der er på traileren. Den bruges til at løfte sække med vejstribemateriale op i gryderne. Før skulle vi selv løfte sækkene op i gryderne, så det gør en kæmpe forskel for min krop, der undgår at blive slidt ned,” siger Leif Nielsen, der udlægger vejmarkering hos Eurostar Danmark.
Nu skal der fart på vejstriben LongDot
Den nye maskine er egnet til at udlægge alle former for vejstriber – herunder også Eurostars banebrydende vejstribe LongDot:
”LongDot har en høj refleksion i vådt føre, der medvirker til bedre synlighed, fordi stribens mønster reflekterer billygterne. Samtidig ligger LongDot-prikkerne i forbandt, hvilket resulterer i en støjreducerende vejstribe. Og så har den en meget længere levetid end en traditionel kørebaneafmærkning. Man opnår 50-60 procent længere levetid med LongDot-kørebaneafmærkning, da afmærkningen er tykkere end normalt. Kommunerne kan derfor opnå en langsigtet investering i trafikal sikkerhed,” siger administrerende direktør hos Eurostar Danmark, Jesper Wraae-Bess.
Kontakter
Jesper Wraae-Bess, administrerende direktør hos Eurostar, mail: jwb@eurostar.as, tlf.: 21603353
Billeder
Information om Saferoad Services A/S
Eurostar er en af Danmarks førende virksomheder inden for kørebaneafmærkning og vejmarkering. Vi giver Danmark et løft i forhold til trafiksikkerhed gennem udbedring og vedligeholdelse af det danske vejnet.
Eurostar Danmark A/S er en del af SAFEROAD-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for kørebaneafmærkning, vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.
Følg pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S
Med el-trailere er Eurostar Danmark på vej mod klimaneutrale striber på vejen3.4.2023 10:21:43 CEST | Pressemeddelelse
Gennem en årrække har Eurostar Danmark arbejdet målrettet på at sænke sin CO2-udledning pr. meter vejmarkering og bidrage til den grønne omstilling af vejbranchen. Med investering i landets første el-trailere tager stribespecialisten nu endnu et stort skridt i den retning.
Claes Drud er ny salgs- og entrepriseleder i Syddanmark17.11.2022 15:26:57 CET | Pressemeddelelse
51-årige Claes Drud er blevet salgs- og entrepriseleder hos Eurostar Danmark og skal med udgangspunkt fra Fyn varetage kundekontakt og projektledelse i hele Syddanmark. Han kommer til at trække på sin mangeårige erfaring fra asfaltbranchen. Både i produktionen og når han samarbejder med landets kommuner, Vejdirektoratet og private virksomheder om etablering og vedligeholdelse af vejmarkeringer.
Tenna er ny kontorelev29.9.2022 12:35:20 CEST | Pressemeddelelse
Vi har fået et nyt ansigt på kontoret i Køge. Velkommen til Tenna Hjarsaas Bendtsen, der netop er begyndt som kontorelev hos Eurostar Danmark.
Mr. Vejmarkering fylder rundt11.2.2021 09:03:16 CET | Pressemeddelelse
Eurostar Danmarks direktør Jesper Wraae-Bess fylder 50 år den 16. februar. Gennem sin ungdom i asfaltbranchen fandt han sin mission i at opbygge og lede landets førende virksomhed inden for kørebaneafmærkning. Et lillebitte nicheområde med kæmpestor betydning for trafiksikkerheden, som fødselaren har arbejdet med i snart 20 år – og siden 2004 hos Eurostar Danmark A/S med hovedkvarter i Køge.