Saferoad Services A/S

Tenna er ny kontorelev

Del
Vi har fået et nyt ansigt på kontoret i Køge. Velkommen til Tenna Hjarsaas Bendtsen, der netop er begyndt som kontorelev hos Eurostar Danmark.
Tenna Hjarsaas Bendtsen er ny kontorelev hos Eurostar. (Foto: Eurostar Danmark)
Tenna Hjarsaas Bendtsen er ny kontorelev hos Eurostar. (Foto: Eurostar Danmark)

Tenna er 25 år gammel og kommer fra Næstved. Hun har tidligere været stewardesse hos DFDS, men nu er havudsigt og søgang skiftet ud med skrivebord og PC. For Tenna vil arbejde på kontor, og derfor skal hun starte på Køge Handelsskole for at læse til kontorassistent. Hun siger om elevpladsen hos Eurostar:

”For mange er vejmarkering måske en lidt ukendt branche, og det var det også for mig. Men det er spændende at lære nye markeder at kende, og der er masser af udviklingsmuligheder hos Eurostar. Jeg kan godt lide, at afdelingerne ikke er så store, for på den måde får jeg hurtigere et tæt forhold til mine kollegaer, og jeg kommer hurtigere tæt på opgaverne i dagligdagen.”

Tenna tilføjer, at udbedring og vedligeholdelse af det danske vejnet er et meningsfuldt arbejde for hende personligt. For god vejmarkering handler om synlighed for bilisterne og i sidste ende om trafiksikkerhed.

Højt serviceniveau hos Eurostar

Tenna kan lide at have kontakt med andre mennesker i sit arbejde samt at betjene kunder. Og selvom hun ikke længere er stewardesse, så kommer Tenna stadig til at gøre brug af det servicegen, som hun har opbygget hos DFDS. For kørebaneafmærkning og vejmarkering handler også om højt serviceniveau.

”Det er ikke nok at være god til at lægge striber ud, hvis man vil være Danmarks førende aktør inden for kørebaneafmærkning og vejmarkering. Eurostars kunder og samarbejdspartnere skal opleve, at tingene er i orden. De skal mødes med smil, hjælpsomhed og professionalisme, uanset hvem de kommer i kontakt med fra organisationen. Det har vi alle et ansvar for at sikre,” siger Tenna.

Tenna har nu været fjorten dage hos Eurostar. Den første tid er hun både blevet introduceret til arbejdet i marken, hvor Eurostar laver kørebaneafmærkning, vejmarkering og markering af parkeringspladser for offentlige og private kunder. Og hun er blevet introduceret til kollegaerne på kontoret, hvor hun blandt andet har fået et indblik i, hvordan Eurostar tilrettelægger opgaver med moderne styringsværktøjer.

En alsidig dagligdag med vejmarkeringer

Tenna ser frem til en alsidig hverdag, hvor hun får indblik i rollefordelingen hos Eurostar samt indblik i, hvordan opgaverne bliver koordineret i de enkelte afdelinger og afdelingerne imellem.

”En kontorassistent kan lave mange ting. Hos Eurostar skal jeg rundt og hjælpe i de forskellige afdelinger – det er administrationen, service, salg og hos projektlederne. Det er motiverende med de mange berøringsflader, og jeg glæder mig til for alvor at komme under huden på virksomheden,” siger Tenna og forsætter:

”Når jeg har forstået mekanismerne hos Eurostar, så har jeg desuden en god referenceramme, når jeg skal på skolebænken i begyndelsen af januar.”

Kontakter

Susanne Lindø Grønbech
Senior kommunikationsrådgiver, Grønbech PR & Kommunikation


4033 0555
sl@groenbech.com

Billeder

Tenna Hjarsaas Bendtsen er ny kontorelev hos Eurostar. (Foto: Eurostar Danmark)
Tenna Hjarsaas Bendtsen er ny kontorelev hos Eurostar. (Foto: Eurostar Danmark)
Download

Information om Saferoad Services A/S

Saferoad Services A/S
Saferoad Services A/S
Tigervej 12
4600 Køge

58 36 00 99http://www.eurostar.as

Følg pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye