Claes Drud er ny salgs- og entrepriseleder i Syddanmark
Claes Drud er merkonom fra CBS og har tidligere arbejdet som salgschef i Pankas A/S og Skanska Asfalt A/S. Senest kommer han fra et job som leder i råstofområdet hos NCC. Han har mere end 10 års erfaring med at arbejde som leverandør til offentlige kunder:
”Salg til kommuner og andre offentlige kunder kræver, at man har det lange lys på og er optaget af at løse opgaverne bedst muligt i fællesskab med kundernes fagspecialister. Det er min hjemmebane, og jeg har heldigvis mange gode relationer, som jeg kan bygge videre på i jobbet hos Eurostar,” siger Claes Drud.
I Syddanmark har Eurostar Danmark mange hold, som arbejder med produktion af vejmarkering som fx opstribning af kørebaner, svingbaner, cykelstier og fodgængerfelter samt markering af P-pladser og opstribning i logistikcentre og skolegårde. Det bliver også Claes’ opgave at planlægge og lede produktionen af vejmarkeringer, så mandskabsressourcerne bruges bedst muligt.
”Jeg oplever Eurostar som en virksomhed, hvor der er korte beslutningsveje og stor hjælpsomhed – både mellem kollegerne på vejen indbyrdes og mellem kontorpersonalet og de udførende folk,” siger Claes Drud og tilføjer:
”Her kommer jeg hurtigt til at føle mig hjemme og gøre nytte.”
Claes Drud bor i Odense med sin hustru, med hvem han har to store børn på 16 og 19 år. Han holder formen vedlige i det lokale fitnesscenter og er ofte at finde blandt tilskuerne, når OB eller GOG spiller kampe.
Nøgleord
Kontakter
Susanne Lindø Grønbech
Senior kommunikationsrådgiver, Grønbech PR & Kommunikation
4033 0555
sl@groenbech.com
Billeder
Information om Saferoad Services A/S
Følg pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S
Med el-trailere er Eurostar Danmark på vej mod klimaneutrale striber på vejen3.4.2023 10:21:43 CEST | Pressemeddelelse
Gennem en årrække har Eurostar Danmark arbejdet målrettet på at sænke sin CO2-udledning pr. meter vejmarkering og bidrage til den grønne omstilling af vejbranchen. Med investering i landets første el-trailere tager stribespecialisten nu endnu et stort skridt i den retning.
Tenna er ny kontorelev29.9.2022 12:35:20 CEST | Pressemeddelelse
Vi har fået et nyt ansigt på kontoret i Køge. Velkommen til Tenna Hjarsaas Bendtsen, der netop er begyndt som kontorelev hos Eurostar Danmark.
Mr. Vejmarkering fylder rundt11.2.2021 09:03:16 CET | Pressemeddelelse
Eurostar Danmarks direktør Jesper Wraae-Bess fylder 50 år den 16. februar. Gennem sin ungdom i asfaltbranchen fandt han sin mission i at opbygge og lede landets førende virksomhed inden for kørebaneafmærkning. Et lillebitte nicheområde med kæmpestor betydning for trafiksikkerheden, som fødselaren har arbejdet med i snart 20 år – og siden 2004 hos Eurostar Danmark A/S med hovedkvarter i Køge.
Ny maskine gør udlægningen af vejstriber mere miljøvenlig19.6.2020 10:13:14 CEST | Pressemeddelelse
Eurostar Danmark har med fokus på grøn omstilling fået en helt ny maskine der forurener mindre, når der udlægges vejstriber på de danske veje. Vejstribeleverandøren har samtidig sørget for, at maskinen gør arbejdet hurtigere og mindre slidsomt for medarbejderne.