Kron Kommunikation

Gøteborg åbner nyt streetformarket ved vandet – inspireret af Reffen

11.5.2026 11:09:10 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse

Del

Når danskerne tager på weekendtur til Gøteborg denne sommer, venter en ny destination ved kajkanten. Vassen Market åbner den sidste weekend i maj 2026 på det tidligere værftsområde på Lindholmen med ni madboder, fem barer, ølhal, musik og aktiviteter direkte ved vandet. Inspirationen kommer blandt andet fra Reffen i København.

Foto: Peter Kvarnström Foto må gerne bruges til redaktionel omtale

Det nye streetfoodmarked samler mad, barer og byliv på et cirka 4.500 kvadratmeter stort område langs vandet. Ambitionen er at skabe et levende mødested inspireret af streetfoodmarkeder i blandt andet København, London, Barcelona og Lissabon.

“Vassen Market er skabt som et nyt mødested ved vandet, hvor Gøteborgs gamle industrimiljø bliver åbnet op med madboder, barer, musik og aktiviteter tæt på kajen. Tanken er, at gæsterne ikke kun skal komme for at spise, men også for at mødes, blive hængende og tage del i livet på Lindholmen gennem hele dagen,” siger Magnus Albrektson, en af initiativtagerne og delejerne i Vassen Market. 

Tidligere værftsområde bliver ny maddestination

Vassen Market ligger på Lindholmen, der i de senere år har udviklet sig fra industri- og værftsområde til en af Gøteborgs mest markante bydele, kun 5 minutters havnebus fra centrum. Her ligger blandt andet Karlatornet, Nordens højeste bygning, hvor en ny restaurant og udsigtsplatform med panoramaudsigt over byen åbner i 220 meters højde i løbet af sommeren.

Markedet bygger videre på erfaringerne fra Lindholmen Street Food Market, som ligger i et stort værftslokale lige i nærheden. Vassen Market ligger centralt og er let at komme til, både med en ny sporvognslinje, bus og gratis havnebus fra byens centrum.

Streetfoodmarkedet åbner med ni madboder med forskellige køkkener, fem barer og en stor ølhal. Derudover rummer området isbod, butikker og skiftende pop-ups samt tatoveringsstudie, skateområde og en scene med livemusik og events. 

Der er gratis adgang til området for alle.

Fakta om Vassen Market

  • Åbner: Sidste weekend i maj 2026
  • Beliggenhed: Lindholmen, ved Götaverken – over for færgeterminalen Stenpiren
  • Størrelse: 4.500 m²
  • Ni madboder, fem barer, ølhal, butikker og aktiviteter
  • Inspirationen er hentet fra internationale streetfoodmarkeder, herunder i København
  • Transport: Sporvogn (linje 10 og 12), bus (21 og X1) eller havnebus

Læs mere om Vassen Market her.

Sensommeren byder på flere madoplevelser i Göteborg

Åbningen af Vassen Market føjer sig til en række madoplevelser i Göteborg, som giver danske madinteresserede endnu en grund til at besøge byen i sommer- og sensommersæsonen.

Streetfoodfestival på Göteborgskalaset (27.–30. august)

Under byens store kulturfestival samles streetfoodaktører fra både Sverige og resten af verden i byens centrum. Her serveres alt fra klassiske favoritter til nye og spændende smagsoplevelser. 

Læs mere her.

Food Fest Gothenburg (11.–20. september)

En madfestival, der finder sted i hele byen, hvor restauranter og aktører samarbejder om events med fokus på gastronomi, bæredygtighed og fællesskab.
Læs mere her.

Fisk- og skaldyrsfestival i Feskekörka (18.–19. september)

Den ikoniske fiskehal Feskekörka danner rammen om en festival med fokus på fisk, skaldyr og drikkevarer. Her kan besøgende møde udstillere, smage på retter fra havet. Også den flydende udeservering bliver en del af festivalområdet.

Læs mere her.

Om Gøteborg

Gøteborg blev grundlagt i 1621 og er Sveriges næststørste by. Byen ligger ud til den svenske vestkyst – kun få timer fra Danmark. Gøteborg byder på små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier og er omgivet af en smuk skærgårdsnatur. Byen er Volvos hjemby og er blandt andet kendt for Liseberg – Nordens største forlystelsespark – samt et rigt kulturliv. Byen er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder og festivaler. 


Se mere: https://www.goteborg.com.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Peter Kvarnström Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Lindholmen i Göteborg
Lindholmen i Göteborg
Foto: Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Vassen Market ved havnen i Göteborg
Vassen Market ved havnen i Göteborg
Foto: Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Nordens højeste bygning Karlatornet er Göteborgs nye ikon på Lindholmen.
Nordens højeste bygning Karlatornet er Göteborgs nye ikon på Lindholmen.
Kasper Dudzik
Download

Velkommen til Kron Kommunikation!

Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.

Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Vestsveriges kultursommer 2026: Kunst, design og historiske jubilæer28.4.2026 13:19:10 CEST | Pressemeddelelse

Vestsverige markerer i 2026 en række kulturelle højdepunkter, hvor kunsten ikke kun opleves i museer og gallerier, men også i naturen tæt ved havet, i historiske miljøer og i mindre byer. Programmet spænder fra internationalt anerkendte kunstnere til designhistorie og nye kulturdestinationer. Skulpturparken Pilane fejrer 20 år, og en af Europas ældste porcelænsproducenter Rörstrand fejrer 300 år. Dertil er der kunstudstillinger på en isoleret fyrtårnsø i den yderste skærgård og et væld af andre kulturelle oplevelser, som åbner sæsonen fra maj.

Dalarna satser på danske gæster året rundt med nyt fjeldhotel20.4.2026 09:30:12 CEST | Pressemeddelelse

Den svenske region Dalarna vil styrke sin position som helårsdestination med et nyt premiumhotel tæt på Idre, der i forvejen er en kendt vinterfavorit blandt danske skiløbere. I lufthavnen Scandinavian Mountains Airport er der stigende international trafik og Dalarna byder også på nye oplevelser inden for natur, kultur og gastronomi. Målet er at gøre regionen mere attraktiv også for danske gæster uden for skisæsonen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye