Kron Kommunikation

Dalarna satser på danske gæster året rundt med nyt fjeldhotel

20.4.2026 09:30:12 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse

Del

Den svenske region Dalarna vil styrke sin position som helårsdestination med et nyt premiumhotel tæt på  Idre, der i forvejen er en kendt vinterfavorit blandt danske skiløbere. I lufthavnen Scandinavian Mountains Airport er der stigende international trafik og Dalarna byder også på nye oplevelser inden for natur, kultur og gastronomi. Målet er at gøre regionen mere attraktiv også for danske gæster uden for skisæsonen.

Villa Långbers, Tällberg, Visit Dalarna
Villa Långbers, Tällberg, Visit Dalarna Foto: Sara Rönne

Dalarna har længe været kendt blandt danske rejsende som vinterdestination, men regionen arbejder nu målrettet på at tiltrække flere internationale gæster året rundt. Et af de tydeligste tegn på udviklingen er åbningen af Mountain Lodge Idre i sommeren 2026.

Samtidig oplever Scandinavian Mountains Airport stigende efterspørgsel. Lufthavnen har for nylig haft en weekend med næsten 5.000 passagerer, hvilket understreger den voksende interesse for fjeldområderne omkring Sälen.

”Mange danskere kender allerede Dalarna som en vinterdestination, men regionen har rigtig meget at byde på hele året rundt. Med nye overnatningsmuligheder, bedre international tilgængelighed og et bredere udbud af oplevelser håber vi, at endnu flere danske gæster får lyst til at opdage Dalarna både forår, sommer og efterår,” siger Annika Enmalm, PR Manager hos Visit Dalarna.

Nyt premiumhotel åbner tæt på danskerkendt skidestination

Den største konkrete nyhed er Mountain Lodge Idre, som efter planen åbner i sommeren 2026. Hotellet får 28 værelser, fire suiter, restaurant med plads til 200 gæster samt spa- og wellnessområde med opvarmet udendørs pool.

Det nye hotel ligger ved Idre der gennem mange år har været en populær vinterdestination og velkendt blandt danske skiløbere. Med udsigt til fjeldet Städjan, som er et af områdets mest markante naturkendetegn, skal hotellet være med til at styrke Idres position som rejsemål året rundt.

Lufthavn med voksende international trafik

Scandinavian Mountains Airport spiller en central rolle i regionens vækst. I vintersæsonen er der allerede direkte flyforbindelser fra blandt andet København samt flere europæiske byer, og der arbejdes nu på at etablere sommerfly. Det skal gøre det lettere for internationale gæster at besøge Dalarna året rundt og understøtte regionens ambition om at vokse som helårsdestination.

Fra ski og langrend til midsommer og cykelferie

Selv om Dalarna især er kendt for ski, langrend og klassisk vinterferie, rummer regionen også et bredt udbud af oplevelser i den grønne sæson. Området omkring Siljan tiltrækker besøgende med cykling, vandring, guidede ture og naturbaserede aktiviteter, mens klassiske svenske traditioner som midsommer også spiller en vigtig rolle i regionens internationale profil.

I Tällberg ved Siljan har hotelfællesskabet Tällbergsgruppen indgået et strategisk samarbejde med Nordic Connect Travel om at udvikle færdigpakkede oplevelser for internationale gæster året rundt. Her arbejdes blandt andet med produkter, der kombinerer overnatning med cykling, midsommerfejring, guidede ture i Siljan Geopark og møder med lokale aktører.

Dalhalla trækker kulturrejsende til regionen

Et andet vigtigt trækplaster er Dalhalla ved Rättvik, som er anlagt i et tidligere kalkstensbrud. Koncertarenaen er kendt for sin særlige naturkulisse og akustik og tiltrækker hver sommer både svenske og internationale navne.

Flere gæster vælger i stigende grad at kombinere en koncert i Dalhalla med et længere ophold i regionen, hvor musikoplevelsen bliver en del af en ferie med hotelovernatninger, udflugter og lokale oplevelser.

Madoplevelser skal give Dalarna en stærkere helårsprofil

Dalarna arbejder også på at styrke sin gastronomiske profil. Under initiativet Taste of Dalarna samles lokale producenter og madoplevelser, der gør det lettere for besøgende at opleve regionens råvarer og madtraditioner.

I Sälen har Restaurant Frö markeret sig med en sæsonbaseret tastingmenu bygget op omkring lokale og indsamlede råvarer. Restauranten er et eksempel på, hvordan Dalarna også vil tiltrække gæster med gastronomi og ikke kun med ski og naturoplevelser.

Om Visit Dalarna

Visit Dalarna er turistorganisationen for Dalarna i det centrale Sverige. Regionen kaldes ofte ”Sverige i miniature” og er kendt for sin varierede natur med Sveriges sydligste fjeldområder, vandfald og elve, dybe skove, klare søer og åbne landskaber. Dalarna er en populær destination for blandt andet vandring, skiløb, cykling, skøjteløb og kanosejlads. Idre, Sälen og Orsa Grönklitt hører til regionens mest kendte vinterdestinationer. Mange af Sveriges mest kendte symboler har rødder i Dalarna, herunder de røde træhuse, midsommertraditioner med folkedragter og den berømte Dalahest.

Læs mere på: www.visitdalarna.se/en  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Villa Långbers, Tällberg, Visit Dalarna
Villa Långbers, Tällberg, Visit Dalarna
Foto: Sara Rönne
Download
Dalhalla koncertarena i et gammelt stenbrud
Dalhalla koncertarena i et gammelt stenbrud
Foto: Alexander Winther Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Dalhalla fra oven - koncertsted i kalkstensbrud
Dalhalla fra oven - koncertsted i kalkstensbrud
Foto: Alexander Winther Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Langturs skøjtetur på Vallan
Langturs skøjtetur på Vallan
Foto: Anna Holm Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Restaurang Frö Sälen, Hundfjället, Visit Dalarna
Restaurang Frö Sälen, Hundfjället, Visit Dalarna
Foto: Sara Rönne Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Scandinavian Mountains Airport
Scandinavian Mountains Airport
Foto: @niklasfunkphotography Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Lindvallen i solskin
Lindvallen i solskin
Foto: Scandinavian mountains airport Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download

Velkommen til Kron Kommunikation!

Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.

Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Unik overnatning: Nye specialbyggede trætophytter sydøst for Gøteborg9.3.2026 09:59:06 CET | Pressemeddelelse

Hyssna Forest Resort udvider nu med to nye trætophytter midt i skoven. Skyland Cabin og Ranger’s Cabin står klar til gæster i 2026 med panoramaudsigt, spabad og grill, fuldt udstyret køkken og eget badeværelse. Hytterne styrker det allerede eksisterende udbud af naturnær og unik overnatning i Vestsveriges natur med fokus på ro, blændende udsigt og privatliv kun 50 kilometer fra Gøteborg – og 3,5 timers kørsel fra København.

Las Fallas markerer 10 år på UNESCO-listen: Fire aktuelle kulturoplevelser i Valencia i foråret 202624.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

I 2026 kan den spanske middelhavsby Valencia fejre 10-årsjubilæum for, at folkefesten Las Fallas blev optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Foråret byder samtidig på flere markante kulturoplevelser i byen – fra festivalens store gadeinstallationer til digitale kunstproduktioner i Bombas Gens, et nyt besøgscenter for den Hellige Gral og genåbningen af den restaurerede barokkirke Iglesia de los Santos Juanes ved det centrale marked.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye