Ny 170 kilometer cykelrute mellem Göteborg og Falköping åbner i maj
8.4.2026 09:20:29 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
I foråret 2026 åbner Ljungleden, en ny 170 kilometer lang cykelrute mellem Göteborg og Falköping. Med start i Göteborg, kun få timer fra Danmark, gør den nye rute det nemt at kombinere cykling og tog og egner sig både til dagsture, weekendophold og længere cykelferier i Vestsverige.

En ny cykeloplevelse er på vej i Vestsverige. Når Ljungleden åbner i foråret 2026, får danske cykelrejsende en ny mulighed for at opleve både storby, landsbyer og vestsvenske kulturlandskaber på samme ferie. Ruten starter ved Drottningtorget lige uden for Göteborgs hovedbanegård og løber til Falköping via cykelstier, lavtrafikerede veje og enkelte grusstrækninger.
– Ljungleden er interessant, fordi den både egner sig til en længere cykelferie og til kortere ture i etaper. Med togstationer flere steder undervejs bliver det nemt at kombinere cykel og tog, og det gør ruten tilgængelig for mange forskellige typer gæster, siger Henrik Linneros, projektleder for cykelturisme hos Turistrådet Västsverige.
Nem at tage i bidder og let at nå fra Danmark
For danske gæster er det en fordel, at ruten starter centralt i Göteborg, som er let at nå med både tog og færge. Det gør Ljungleden oplagt til både en aktiv weekend, en miniferie og en længere cykelrejse.
Ljungleden er skiltet som en regional cykelrute, og flere steder langs strækningen stopper Västtågen. Det gør det muligt at forkorte turen, dele den op i etaper eller planlægge dagsudflugter uden at skulle cykle hele ruten frem og tilbage.
Fra Göteborg til fika i Alingsås
Fra Göteborg går turen videre gennem mindre byer og åbne landskaber. Undervejs passerer man blandt andet Floda, hvor der er mulighed for pause, overnatning og lokale spisesteder, samt Nääs Fabriker ved søen Sävelången med historiske industribygninger, hotel, caféer og butikker.
Et af de mest oplagte stop er Alingsås - også kendt som fikastaden - kan man tage på guidede fika-vandringer og nyde caféer i de brostensbelagte gader, hvor man kan smage den svenske fika, en hyggestund med god kaffe og kage.
Længere nordpå findes Dahlbogården, Vårgårda og Herrljunga med gårdbutikker og små gastronomiske oplevelser, inden turen afsluttes i Falköping, hvor restauranter og spa på Mössebergs Kurort giver en afslappende og velfortjent afslutning på cykelturen.
Binder to af Sveriges kendte cykelruter sammen
Ljungleden er ikke kun en ny rute i sig selv. Den forbinder også Kattegattleden i Göteborg med Ätradalsleden i Falköping og skaber dermed nye muligheder for længere sammenhængende cykelferier i Vestsverige og Sydsverige.
Den nye rute føjer sig til en stærk cykelprofil i Vestsverige, som i forvejen rummer flere kendte cykelruter. Det blev blandt andet understreget, da Göta kanalleden i 2025 blev kåret til Europas bedste cykelrute.
Fakta om Ljungleden
• Åbner i foråret 2026, med officiel åbning i maj 2026
• Er 170 kilometer lang
• Går mellem Göteborg og Falköping
• Starter ved Drottningtorget ved Göteborgs hovedbanegård
• Består hovedsageligt af asfalt, lavtrafikerede veje og cykelstier samt enkelte grusstrækninger
• Cykelturen kombineres med lokaltoget Västtågen, der stopper flere steder undervejs. Cykelplads er afhængig af tilgængelighed og kan ikke forudbestilles.
• Forbinder Kattegattleden i Göteborg med Ätradalsleden i Falköping
Læs mere: Ljungleden
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Göteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge, forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Dalsland byder også på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muli. gheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern og Göteborg, byder ligeledes på aktiviteter i naturen såsom cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder






Links
Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Havila Voyages: Stigende efterspørgsel på fleksible, bæredygtige og autentiske naturoplevelser8.6.2026 12:42:53 CEST | Pressemeddelelse
Havila Voyages, der med et markant fokus på bæredygtighed driver kystruten langs den norske kyst, melder om nye rejsevaner, hvor gæsterne efterspørger mere fleksibilitet uden at gå på kompromis med komfort, kvalitet og ansvarlighed.
Valencia bringer World Paella Day Cup til København2.6.2026 10:16:09 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni bliver Skovshoved Havn i København samlingspunkt for paella, spansk gastronomi og valenciansk madkultur, når den nordiske og baltiske semifinale i World Paella Day Cup 2026 afholdes hos i Skovshoved havn. Kokke fra Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen dyster om en plads i den internationale finale i Valencia den 20. september.
Ny sightseeing i Göteborg: Kør selv gennem byen i mini-hot rod1.6.2026 09:33:55 CEST | Pressemeddelelse
Göteborg har fået en ny sightseeingoplevelse, hvor gæster selv kører små ensædede mini-hot rods gennem byen eller ud i skærgården med guide. Nyheden føjer sig til en række anderledes måder at opleve Sveriges næststørste by på – fra amfibiebus og kajak til historiske sporvogne – hvor transporten ikke bare bringer gæsterne rundt, men bliver en del af oplevelsen.
Vestsverige: Hotel Strana udvider med 19 boliger direkte ved vandet26.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni 2026 åbner Hotel Strana 19 nye havnære boliger ved Hälleviksstrand på øen Orust. Udvidelsen markerer næste skridt i udviklingen af destinationen efter åbningen af Strana Ocean Spa i 2025, og giver danske gæster nye muligheder for at bo helt tæt på havet året rundt.
Småland for familien: Madicken flytter ind i ny Junibacken i Astrid Lindgrens Verden20.5.2026 09:59:08 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får danske børnefamilier yderligere en anledning til at rejse til Småland. Den 19. juni åbner Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby et nyt Junibacken-område, hvor man nu kan træde direkte ind i fortællingerne om den modige og fantasifulde Madicken. Samtidig byder Småland på flere nye og anderledes familieoplevelser, fra eventyrskov og alpakaer til kreativ kunst og overnatning i tagtelte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum