Saferoad Services A/S

Klar til at øge trafiksikkerheden

6.5.2026 11:50:20 CEST | Saferoad Services A/S | Pressemeddelelse

Del

Saferoad Services starter sæsonen for kørebaneafmærkning med et kickoff-arrangement, som både faste medarbejdere og sæsonansatte inviteres til. Over to dage er der både faglige indlæg og socialt samvær, så hele teamet står knivskarpt til sæsonens arbejde på statens og kommunernes vejnet.

Med to dages faglige indlæg og socialt samvær er hele teamet fra Saferoad Services blevet godt klædt på til sæsonens arbejde på statens og kommunernes vejnet.
Med to dages faglige indlæg og socialt samvær er hele teamet fra Saferoad Services blevet godt klædt på til sæsonens arbejde på statens og kommunernes vejnet. Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.

For kort tid siden var 60 medarbejdere fra Saferoad Services i hele landet samlet i to dage på Comwell Bygholm Park i Horsens. Kickoff-arrangementet giver faste medarbejdere og sæsonansatte lejlighed til socialt samvær, så de er klar til at samarbejde og løse højsæsonens udfordringer som et team. Desuden er programmet tætpakket med faglige og inspirerende indlæg, så medarbejdernes viden om materiel, metoder og vejregler også bliver helt opdateret.

Et sammenspillet og fleksibelt team

”Det er vigtigt for os, at vi kender hinanden på tværs af funktioner og geografi. Vi har kun ni måneder til at udføre alle de kørebaneafmærkninger, der skal vedligeholde og forbedre trafiksikkerheden på det danske vejnet,” forklarer Jesper Wraae-Bess, som er adm. direktør hos Saferoad Services.

”Vi skal have tørt vejr og ROV (dvs. Rådighed Over Vejen) for at kunne udføre vores opgaver. Når vi kender hinanden og har nogle fælles oplevelser, bliver det nemmere for os som samlet team at arbejde fleksibelt og udnytte vores kapacitet netop dér, hvor vi kan komme til at udføre afmærkningen. Det er også nemmere for vores folk at række ud og træde til, når et team har brug for hjælp,” tilføjer han.

Opdatering på materiel og organisation

Kickoff-dagene indeholdt også en række faglige oplæg, så medarbejderne fik et godt indblik i, hvor Saferoad Services står i dag mht. mandskab, materiel, metoder og stor styrke i kraft af de mange dygtige kolleger, som arbejder i Saferoad Group i andre lande.

”De senere år er vi rykket tættere sammen med søsterselskaberne i Saferoad Group. Det betyder, at vi kan trække på kolleger og materiel fra vores nabolande, når vi har opgaver, som løses mere effektivt og hurtigt på den måde,” siger Jesper Wraae-Bess.

De aktuelle vejregler var også på programmet i lighed med de nye regler om, at der skal foreligge en ROV-tilladelse (Rådighed Over Vejen) til alle opgaver, store som små, inden kørebaneafmærkningen kan gennemføres.

Gadgets og AI på programmet

Kickoff-arrangementet fik også besøg af journalist og foredragsholder Nikolaj Sonne, der med sin velkendte energi og tech-begejstring leverede et skarpt blik på kunstig intelligens og fremtidens gadgets. Et oplæg til eftertanke, inspiration og mange gode pausesamtaler blandt Saferoad Services’ begejstrede medarbejdere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Med to dages faglige indlæg og socialt samvær er hele teamet fra Saferoad Services blevet godt klædt på til sæsonens arbejde på statens og kommunernes vejnet.
Med to dages faglige indlæg og socialt samvær er hele teamet fra Saferoad Services blevet godt klædt på til sæsonens arbejde på statens og kommunernes vejnet.
Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download
”Det er vigtigt for os, at vi kender hinanden på tværs af funktioner og geografi. Vi har kun ni måneder til at udføre alle de kørebaneafmærkninger, der skal vedligeholde og forbedre trafiksikkerheden på det danske vejnet,” forklarer Jesper Wraae-Bess, som er adm. direktør hos Saferoad Services.
”Det er vigtigt for os, at vi kender hinanden på tværs af funktioner og geografi. Vi har kun ni måneder til at udføre alle de kørebaneafmærkninger, der skal vedligeholde og forbedre trafiksikkerheden på det danske vejnet,” forklarer Jesper Wraae-Bess, som er adm. direktør hos Saferoad Services.
Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download
Journalist og foredragsholder Nikolaj Sonne leverede et skarpt blik på kunstig intelligens og fremtidens gadgets.
Journalist og foredragsholder Nikolaj Sonne leverede et skarpt blik på kunstig intelligens og fremtidens gadgets.
Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download

Saferoad Services A/S

Saferoad Services er en af Danmarks førende virksomheder inden for kørebaneafmærkning, vejmarkering og markering af parkeringspladser. Vi har siden 2004 håndplukket fagligt dygtige medarbejdere på alle niveauer, så vi i dag har det stærkeste team inden for vores niche.

Saferoad Services er en del af SAFEROAD-gruppen, med hvem vi har et fælles værdigrundlag:

Vi udviser omsorg for mennesker på farten, vores kunder, vores medarbejdere og miljøet.

Vi har en dynamisk virksomhedskultur, som sikrer, at vi konstant bevæger os fremad og stræber efter at være frontløber på vores markeder.

Integritet er det kompas, vi navigerer efter i alt, hvad vi gør. Vi er professionelle, pålidelige og ivrige efter at dele viden med hinanden og med det omgivende samfund.

Saferoad Services har hovedkontor i Køge samt afdelinger i Jylland og Aalborg.

Følg pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye