Vores tvivl på egne valg skyldes forskellige mekanismer
30.1.2026 05:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.

Vi træffer et hav af beslutninger hver dag, og vores tro på egen dømmekraft påvirker, hvordan vi handler efterfølgende. Men hvad kan egentlig få os til at tvivle på os selv?
“Lav selvtillid ikke er et enkelt fænomen med én årsag. Folk kan ende med samme mønster af selvundervurdering, men via helt forskellige mentale processer,” siger Sucharit Katyal, postdoc ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
Sammen med Stephen M. Fleming (University College London) står han bag et nyt studie om mekanismerne bag selvundervurdering, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Psychological Medicine.
To veje til tvivl
Forskerne har analyseret data fra 1.447 personer og på den baggrund udviklet en dynamisk model for, hvordan selvtillid ændrer sig over tid, efter man har truffet en beslutning. De konkluderer, at særligt angst og køn påvirker selvtillid på modsatrettede måder:
- Angst: Jo længere tid en person med angst bruger på at reflektere over sine valg, desto mere falder selvtilliden. Negative tanker akkumuleres og forstærker tvivlen.
- Køn: Kvinder er typisk mindre selvsikre end mænd lige efter en beslutning – men forskellen mindskes, når de får tid til at tænke sig om. Ekstra refleksion kan altså hjælpe med at overvinde kønsrelaterede bias.
“For kvinder kan det være en fordel at tage sig tid til at overveje store beslutninger. For personer med angst er det derimod bedre at stole på den første fornemmelse,” forklarer Sucharit Katyal.
Ny viden kan forbedre rådgivning
Studiet peger på, at vi bør skræddersy interventioner for at hjælpe de grupper, der er mest tilbøjelige til at tvivle på sig selv:
For personer med angst: Stol på din første mavefornemmelse – ekstra tid kan give plads til formålsløs selvkritik. For kvinder: Tag dig tid til at reflektere – det kan styrke din selvtillid og gøre dig mere sikker i dine gode valg.
“Ved at afdække mekanismerne bag disse bias kan vi designe målrettede interventioner. Det handler grundlæggende om at afbryde negative selvvurderinger hos mennesker med angst – og om at fremme refleksion for at mindske kønsforskelle,” slutter Sucharit Katyal.
Studiet hedder “Gender and Anxiety Reveal Distinct Computational Sources of Underconfidence”. Det kan læses her.
Det viser studiet
- Tvivl på egne valg opstår gennem forskellige mekanismer hos kvinder og personer med angst – to grupper, der er særligt kendte for at tvivle på beslutninger.
- Angst: Selvtilliden falder, jo længere tid man reflekterer efter en beslutning.
- Køn: Kvinder er mindre selvsikre end mænd lige efter en beslutning, men forskellen mindskes med tid.
- Praktisk råd: Hurtige vurderinger kan være bedre for personer med angst, mens kvinder kan drage fordel af ekstra refleksion.
Sådan gjorde forskerne
Fire store datasæt: Forskerne analyserede data fra 1.447 personer, der løste opgaver online. Efter hver opgave skulle deltagerne angive, hvor sikre de var på deres svar.
Angst og køn: Deltagerne udfyldte spørgeskemaer om angstsymptomer og oplyste deres køn.
Tid som nøglefaktor: Forskerne kiggede på, hvor lang tid folk brugte på at vurdere deres egen selvtillid efter en beslutning – og hvordan mængden af tid påvirkede selvtvivlen.
Avanceret computermodel: Forskerne brugte en matematisk model, der simulerer, hvordan vi samler beviser for, om vi har ret, både før og efter en beslutning. Modellen kan vise:
- Om man bliver mere eller mindre sikker, når man tænker længere.
- Om lav selvtillid skyldes negative tanker over tid (som ved angst) eller en fast indgroet bias (som ved køn).
Kontakter
Simon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:+45 93 56 53 29skha@adm.ku.dkSucharit KatyalPostdocInstitut for Psykologi
Tlf:35 33 24 17ska@psy.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
Uopklaret krukke-mysterium er blevet til verdens længste eksperiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 2.000 år siden blev massive stenkrukker hugget ud af klippegrunden og placeret på en højslette i det nordlige Laos. I dag rummer de ikke blot et arkæologisk mysterium, men også små, selvstændige økosystemer, som nu giver forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i, hvordan naturen former sig over årtusinder.
Kæmpe fald i antallet af spædbørn indlagt med RS-virus efter tilbud om vaccine28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste efterår blev alle gravide for første gang tilbudt at blive vaccineret mod RS-virus for at beskytte deres nyfødte mod den farlige luftvejssygdom. Nu peger nyt studie fra Københavns Universitet og Nordsjællands Hospital på, at det tilsyneladende har haft en stor effekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum