Saferoad Services A/S

Entrepriseleder sætter pris på nye udfordringer

Del

Bygningsingeniør Omar Dakhlala elsker at lære nyt og trives godt med en travl hverdag. Netop derfor blev han tiltrukket af jobbet som entrepriseleder hos Saferoad Services.

Omar Dakhalas fokus lige nu er at lære og suge til sig af kollegers arbejdsmetoder og erfaringer. Han håber, at han med tiden kan være med til at optimere arbejdsprocesserne.
Omar Dakhalas fokus lige nu er at lære og suge til sig af kollegers arbejdsmetoder og erfaringer. Han håber, at han med tiden kan være med til at optimere arbejdsprocesserne. Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.

Omar Dakhlala blev i 2021 færdig som bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet, hvor han specialiserede sig i infrastruktur. Han har siden arbejdet som entrepriseleder hos Per Aarsleff A/S og site engineer hos Femern Link Contractors.
 
”De projekter, jeg har været tilknyttet i tidligere jobs, har været store bygge- og anlægsprojekter. Hos Saferoad Services kommer jeg til at arbejde med mindre projekter. Til gengæld er mængden af projekter større. Det er en anden måde at arbejde på, og det er en udfordring, jeg bare ikke kunne sige nej til,” siger Omar Dakhlala.

God planlægning og kommunikation om Kørebaneafmærkning

Som entrepriseleder skal Omar Dakhlala planlægge opgaverne med kørebaneafmærkning og koordinere Saferoad Services’ produktionsteams på vejene.
 
”Det er mit job at sikre, at kollegerne ude på vejene hele tiden løser nogle opgaver og ved, hvad de skal lave. Det er et arbejde, der kræver, at man har mange bolde i luften på samme tid og kan bevare overblikket,” siger han og fortsætter:    
 
”Samtidig skal jeg også sikre en god kommunikation med kunderne. Det sker ofte, at en opgave må udskydes pga. f.eks. dårlige vejrforhold, og der er det vigtigt, at vi holder kunderne godt informeret hele vejen igennem.” 

Specialisering i Kørebaneafmærkning

”Siden jeg startede, har jeg forsøgt at møde tidligt ind på kontoret om morgenen, så jeg har mulighed for at nå at hilse på teamene, inden de kører ud til de første opgaver. For det er vigtig for mig at lære alle at kende, så jeg får en fornemmelse af arbejdsgangene og får opbygget en god relation til de teams, jeg skal arbejde med,” siger Omar Dakhlala og tilføjer:   
 
”Lige nu er mit fokus udelukkende på at lære og suge til mig af mine kollegers arbejdsmetoder og erfaringer. Men jeg håber også, at jeg med tiden kan være med til at optimere arbejdsprocesserne og sætte mit eget præg på, hvordan vi udfører kørebaneafmærkning.”
 
Omar Dakhlala er 27 år og bor i Valby. Han er gift og er et stort familiemenneske, som nyder at bruge sin fritid sammen med dem, han holder af. Derudover bruger han også gerne tid på at holde kroppen i gang bl.a. i fitnesscenteret. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Omar Dakhalas fokus lige nu er at lære og suge til sig af kollegers arbejdsmetoder og erfaringer. Han håber, at han med tiden kan være med til at optimere arbejdsprocesserne.
Omar Dakhalas fokus lige nu er at lære og suge til sig af kollegers arbejdsmetoder og erfaringer. Han håber, at han med tiden kan være med til at optimere arbejdsprocesserne.
Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download

Saferoad Services A/S

Saferoad Services er en af Danmarks førende virksomheder inden for kørebaneafmærkning, vejmarkering og markering af parkeringspladser. Vi har siden 2004 håndplukket fagligt dygtige medarbejdere på alle niveauer, så vi i dag har det stærkeste team inden for vores niche.

Saferoad Services er en del af SAFEROAD-gruppen, med hvem vi har et fælles værdigrundlag:

Vi udviser omsorg for mennesker på farten, vores kunder, vores medarbejdere og miljøet.

Vi har en dynamisk virksomhedskultur, som sikrer, at vi konstant bevæger os fremad og stræber efter at være frontløber på vores markeder.

Integritet er det kompas, vi navigerer efter i alt, hvad vi gør. Vi er professionelle, pålidelige og ivrige efter at dele viden med hinanden og med det omgivende samfund.

Saferoad Services har hovedkontor i Køge samt afdelinger i Jylland og Aalborg.

Følg pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye