Vilde dyr splitter danskerne – men de fleste siger ’ja tak’ til kronhjorte og hegn

Flertallet af danskerne vil gerne besøge skove med store, vilde dyr – også selvom det indebærer hegn og begrænset adgang. Det viser en ny undersøgelse blandt knap 2900 danskere lavet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Forskerne har undersøgt, hvordan forskellige dyr og hegnstyper påvirker lysten til at tage i skoven. Resultaterne viser, at over 60 procent af deltagerne foretrækker skove med vilde dyr frem for skove uden.

"Det mest overraskende er, hvor stor støtte der er til bestemte dyr som kronhjorte og bisoner. Det fortæller os, at mange danskere faktisk ønsker mere ‘vild’ natur. Selv blandt folk, der er imod rewilding, synes dyr som kronhjorte eller elge at være foretrukket frem for kvæg,” siger hovedforfatter Tim de Kruiff.

Kronhjorten var klart den mest populære art, tæt fulgt af elg og bison, mens traditionelle græssere som får og kvæg blev værdsat lavere, især blandt dem der vægter naturoplevelsen højt. Faktisk viser undersøgelsen, at danskerne er klar til at køre op mod 36 kilometer ekstra for at besøge skove med kronhjorte, selvom området er indhegnet.

Hver tiende gider ikke hegn og kvæg

Selvom mange bakker op om mere vild natur – eller såkaldt ’rewilding’ – er der tydelig modstand hos en mindre, men markant gruppe. 11 procent af deltagerne ønskede nemlig ikke at besøge skove med store græssere og hegn.

Ifølge forskerne skyldes det både bekymringer for dyrevelfærd, men også frygten for at møde store dyr som kvæg på gåturen. Denne gruppe bestod især af ældre og personer, der bor uden for storbyerne.

”Vi ser en tydelig polarisering. Nogle elsker ideen om vildere skove, andre føler sig direkte frastødt,” forklarer Tim de Kruiff.

Samtidig viser undersøgelsen, at adgang med hunde er helt central for en større gruppe. For 15 procent af deltagerne var muligheden for at tage hunden med nemlig den vigtigste faktor i valget af skov.

Samtidig er der ingen af de identificerede grupper der generelt har noget imod hunde i snor – hvilket, ifølge forskerne, gør det til en oplagt måde at øge tilfredsheden bredt.

”At tillade hunde i snor kan faktisk være en gevinst for alle – uden at det nødvendigvis går ud over dyrelivet,” vurderer medforfatter og professor Jette Bredahl Jacobsen.

Vigtig viden til kommende naturnationalparker

Undersøgelsen kommer midt i den politiske debat om de 15 planlagte naturnationalparker i Danmark. Her skal store græssere som kronhjorte og kvæg bidrage til biodiversiteten,men planerne har mødt modstand fra både borgere og eksperter.

Ifølge forskerne kan resultaterne af undersøgelsen give vigtige input til udformningen af parkerne.

”Valget af dyr betyder noget. Hvis man ønsker bred opbakning, bør man prioritere arter som kronhjort og elg frem for kvæg,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

Ifølge Tim de Kruiff er en anden vigtig pointe, at man bør se på hvordan turmulighederne i skoven kan designes så de tilgodeser flest muligt.

”At man fx kan komme ind og ud af skoven på forskellige måder, så man har fleksibilitet i de ture, man kan vælge betyder meget," siger han.

Forskerne understreger, at der ikke findes en løsning, der passer alle. Der er nogen der er imod rewilding. Men ved at tænke over hvordan man indretter en skov med store græssere kan man mindske modstanden fra skeptikerne.

Om studiet Rewilding and forest recreational value: A choice experiment analysis of the impact of large herbivores and fences in nature management - ScienceDirect

• Ny undersøgelse fra Københavns Universitet med 2900 danskere viser stor opbakning til vilde dyr i skoven.
• Kronhjorte og bison scorer højest, mens får og kvæg er mindst populære.
• 11 % ønsker slet ikke at besøge skove med store græssere og hegn.
• Adgangsveje og hundetilladelse er afgørende for tilfredsheden.
• Resultaterne kan bruges til at designe mere inkluderende naturnationalparker.

CRediT-forfatterbidragserklæring
Tim de Kruiff: Forfatterskab – originaludkast, visualisering, metodologi, formel analyse, datakuration, konceptualisering. Thomas Lundhede: Forfatterskab – gennemgang og redigering, metodologi, konceptualisering. Frank Søndergaard Jensen: Forfatterskab – gennemgang og redigering, finansieringsanskaffelse, konceptualisering. Christian Gamborg: Forfatterskab – gennemgang og redigering, konceptualisering. Jette Bredahl Jacobsen: Forfatterskab – gennemgang og redigering, metodologi, konceptualisering.

Erklæring om generativ AI og AI-assisterede teknologier i skriveprocessen
Under udarbejdelsen af dette arbejde har forfatterne anvendt Microsoft Copilot for at forbedre tekstens læsbarhed og prægnans. Efter at have anvendt dette værktøj/denne tjeneste har forfatterne gennemgået og redigeret indholdet efter behov og påtager sig det fulde ansvar for indholdet af publikationen.

Deklarering af interessekonflikter
Forfatterne erklærer, at de ikke har kendte konkurrerende økonomiske interesser eller personlige relationer, der kunne have indflydelse på det arbejde, der rapporteres om i denne artikel.

Finansiering
Denne forskning er støttet af midler fra Miljøministeriet, men er hovedsageligt finansieret af Københavns Universitet.

Tak til
Forfatterne takker Anders Busse Nielsen og Marie Alstrup Jensen for deres tegninger af skove, hegn og dyr til brug i undersøgelsen. Vi takker også to anonyme korrekturlæsere for deres kommentarer, som har været til stor gavn for denne artikel.