Spiser du, som var det sommer året rundt? Det kan forvirre dit indre ur

Vores blodtryk stiger fra morgenstunden, vores hjerne udskiller søvnhormoner kort før sengetid, og vores kropstemperatur falder, når vi sover. Det er vores biologiske ur – menneskets indre døgnrytme – der regulerer mange af kroppens funktioner, så de sker på de rigtige tidspunkter af døgnet.

Det biologiske ur bruger dagslys til at synkronisere og forudse de mange daglige kropslige rutiner, ligesom det justerer sig efter årstidernes varierende dagslængde.

Nu viser ny forskning fra en international forskergruppe med deltagelse fra Københavns Universitet imidlertid, at kosten også kan være afgørende for det biologiske urs evne til at tilpasse sig sommer og vinter.

I et studie af mus undersøgte forskerne blandt andet, hvordan forskellige typer fedtstoffer i kosten påvirkede musenes biologiske ur.

”Man har længe ment, at kun ændringer i dagslysets længde regulerer tilpasningen af vores biologiske døgnrytmer til årstidernes vekslen,” siger professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. Han har bidraget til det nye studie, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science.

”Men i vores studie fandt vi, at mus, der fik en ‘sommerdiæt’ i form af kalorierig kost eller kost med lavt indhold af flerumættede fedtsyrer, tilpassede sig hurtigere til forsøgets simulerede ’sommer’, hvor den type kost er fremherskende i naturen, men langsommere til ’vinteren’, hvor kosten i naturen er energifattig og rig på flerumættede fedtsyrer,” siger han.

En fordel for musen

For eksempel fandt forskerne, at mus, der fik sommerdiæten, hurtigere vænnede sig til at vågne og være aktive på det rigtige tidspunkt under den simulerede sommer.

Det er formentlig en fordel for musen, at der findes flere signaler, der fortæller det biologiske ur, hvordan den skal tilpasse sig årstiden – for eksempel når der mangler føde.

”Hvis der efter en hård vinter kommer et ekstremt tørt forår med hæmmet plantevækst, så får musen ikke det normale øgede fødetilbud med en høj energitæthed og højere indhold af mættet fedt. Det signal opfanger det biologiske ur, der for eksempel fortæller musen, at den skal stå tidligere op for at få mere tid til at lede efter føde for at kompensere for den manglende mad,” siger Thomas Mandrup-Poulsen.

Vi spiser, som var det sommer hele året

Mennesker har også et indre biologisk ur, der i grove træk fungerer på samme måde som musens. Derfor er det også interessant, om det moderne menneskes kostmønstre påvirker vores biologiske ur.

De fleste mennesker har nemlig i modsætning til mus adgang til den samme type mad året rundt, og vi spiser hovedsagelig energi- og fedtrig mad – som var det sommer hele året.

Derfor mener forskerne også, at der hos mennesker kan opstå en uoverensstemmelse mellem de varierende lyssignaler, vi får fra solen i løbet af året, og de signaler, vi sender til kroppen med den mad, vi spiser.

”Vores arbejde viser, at sæsonbestemt variation i tilgængeligheden af flerumættede fedtsyrer i forhold til mættede fedtsyrer i føden påvirker signaler til uret. Det kan betyde, at et indtag af fødevarer med lavt indhold af flerumættede fedtsyrer året rundt kan få mennesker til at være fastlåst i en vedvarende ’sommerdøgnrytme’,” siger studiets hovedforfatter Daniel Levine, postdoc ved Department of Neurology, University of California, San Francisco.

”Om vinteren kan der opstå et mismatch mellem den kortere lysimpuls og vores fødeindtag, som fortæller kroppen, at det er sommer. Det gør, at disse to vigtige stimuleringer af vores biologiske ur er ikke synkroniserede,” tilføjer Thomas Mandrup-Poulsen.

Biologisk jetlag kan føre til livsstilssygdomme

Det er kendt, at forstyrrelser af det biologiske ur – for eksempel på grund af skifteholdsarbejde – kan øge risikoen for en lang række livstilssygdomme, siger Thomas Mandrup-Poulsen. Og uoverensstemmelsen mellem kost- og lyssignalerne til kroppen kan føre til en slags biologisk jetlag.

”Hvis vores krop på grund af vores kost har en opfattelse af, at det er sommer, når det faktisk er vinter, så indtager og lagrer vi måske mere energi – lidt ligesom hvis et egern kunne samle vinterforråd året rundt. Dermed kan biologisk jetlag være et vigtigt bidrag til en forstyrret appetitregulering, som fører til overvægt, og som igen kan føre til metaboliske, kardiovaskulære og psykiatriske sygdomme,” siger han.

Næste skridt er derfor at undersøge, om indtaget af mere sæsonprægede fødevarer med energitæthed og fedtsyreindhold, der passer til sæsonen, kan forbedre vores biologiske urs tilpasning til årstiderne.

”Musen er tvunget til at spise den føde, der er resultatet af den lokale årstid, men vi mennesker kan gå ned i supermarkedet året rundt og købe energirig mad fra hele verden. Hvad ville der ske, hvis supermarkedet var indrettet, så det stort set kun tilbød sæsonens fødevarer, der var dyrket i de lokale omgivelser, ligesom middelhavskosten eller i det nye nordiske køkken? Så ville vi i hvert fald være mere i sync med den mad, vi spiser, og det lysindtryk, der er. Og det ville tilmed være miljømæssigt mere bæredygtigt,” siger Thomas Mandrup-Poulsen.

Læs studiet ”Unsaturated fat alters clock phosphorylation to align rhythms to the season in mice”.

-------

FAKTA: Det biologiske ur

De fleste organismer har et biologisk ur i deres celler, som synkroniseres fra hjernen. Urets funktion er at regulere, koordinere og forudse de daglige variationer i blandt andet aktivitet, søvn, kropstemperatur og fødeindtag i forbindelse med døgnets rytme.

Omkring 30 % af alle vores gener reguleres af det biologiske ur. Døgnrytmeforstyrrelser – for eksempel forårsaget af natarbejde – disponerer for en lang række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræft, depression og diabetes.

Alle organismer på jordens overflade påvirkes af en varierende dagslængde afhængig af årstiderne. Man har længe ment, at dagslysets længde var den eneste faktor, der tilpasser vores biologiske urs rytme til årstiderne.

Kilde: Professor Thomas Mandrup-Poulsen

-------

FAKTA: Fedtstoffer

Fedt er et nødvendigt næringsstof for kroppen og en vigtig kilde til energi. Samtidig kan for meget fedt øge risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme. Fedt kategoriseres som mættet og umættet fedt.

Mættet fedt øger vores kolesterol og fremmer åreforkalkning og blodpropper, mens umættet fedt generelt har den omvendte effekt. Mættet fedt findes blandt andet i mejeriprodukter og kød, det umættede fedt findes hovedsageligt i fisk og planter.

Endelig kan man inddele umættet fedt i enkelt- og flerumættede fedtsyrer. Enkeltumættede fedtsyrer findes i olivenolie, nødder, avocado, frø og kerner. Flerumættede fedtsyrer findes blandt andet i fisk, men også i nødder, avocado og planteolier.

Kilde: Hjerteforeningen

-------

Om studiet

I studiet gav forskerne mus foder med forskellig energitæthed eller forskelligt forhold mellem mættede og umættede fedtsyrer. De fandt, at mus, der fik en energitæt kost med mange kalorier eller en kost med få flerumættede fedtsyrer, tilpassede sig hurtigere til den “sommer”, som forskerne havde simuleret med lys, men langsommere til “vinteren”.

Forskerne fandt, at ændringer i musenes biologiske urs tilpasningsevne til “sæsonerne” skyldtes ændringer i fosforyleringen af en central komponent i det biologiske ur kaldet PERIOD2 (eller PER2) i hypotalamus i hjernen. Fosforylering er en mekanisme, der tænder og slukker for en række processer i vores celler.

Den ændrede fosforylering af PER2 medførte ændringer i hypotalamus’ omsætning af flerumættede fedtsyrer til en bestemt type signalmolekyler kaldet oxylipiner, som bidrog til at ændre det biologiske urs tilpasningsevne.

Studiet er lavet i samarbejde med forskere fra University of California, San Francisco, som har ledet forskningssamarbejdet.