Er græsset grønnere på den anden side af den Grønne Trepart?
Aarhus Universitet, Skive Kommune og Fjordland afholder seminar.

Græsmarker rummer et stort, men ofte overset potentiale i den grønne omstilling af dansk landbrug. Flerårige græsarealer kan reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet, øge kulstofindholdet i jorden, styrke biodiversiteten og forbedre infiltrationen af regnvand – og de kan levere resultater hurtigere og ofte mere omkostningseffektivt end flere af de virkemidler, der fylder i de nuværende planer.
Selvom aftalen mellem regeringen og den grønne trepart fra juni 2024 rummer ambitiøse mål, er græsmarker ikke fremhævet som et centralt virkemiddel. I Foulum samler Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi den 30. september forskere, praktikere og beslutningstagere for at belyse, hvordan græs kan spille en større rolle.
"Man mangler simpelthen det her redskab i skuffen, når det gælder den grønne trepart," siger formand for Fjordland, Leif Graversen.
"Skov tager nogle år, inden den er etableret og før den fulde effekt på udvaskningen er i gang. Græs er et hurtigere tiltag, hvor vi i løbet af få år opnår reduktion i udvaskningen." supplerer professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi.
Fra forskning til praksis
Dagen byder på faglige oplæg om græs som både klima- og kvælstofvirkemiddel, om hvordan kløver og urter i græsmarker kan reducere gødningsbehovet, opbygge kulstof i jorden og fremme biodiversiteten, samt om økonomiske beregninger af, hvornår græsmarker skaber værdi for både økologiske og konventionelle landbrug. Derudover deler landmænd og virksomheder konkrete erfaringer med græs til bioraffinering og biogas, inden dagen rundes af med en paneldebat om, hvordan græs kan integreres i Trepartsaftalerne.
Fakta om dagen:
- Tid: 30. september 2025, kl. 9.30–15.00
- Sted: AU Viborg, Auditoriet (Blichers Allé 20, Tjele)
- Deltagere: Landbrugsrådgivere, forskere, politikere, landmænd og repræsentanter fra erhvervslivet.
Se det detaljerede program for dagen her.
Nøgleord
Kontakter
Jonathan Torp HenschelInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:+45 41 89 32 41Tlf:+45 41 89 32 41jth@agro.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny professor på AU FOOD: ”Vi skal tage grøntsagerne langt mere alvorligt”9.10.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og 31. oktober giver hun sin tiltrædelsesforelæsning i Agro Food Park for alle interesserede. Professoren er dog langt fra ny på instituttet, hvor hun i mange år har været sektionsleder for forskergruppen Plant, Food and Sustainability og leder for forsøgsstationen AU Auning og har markeret sig som en fagligt stærk forsker og ildsjæl, der kæmper for at få grøntsager højere op i samfundets bevidsthed.
Mini-organer afslører, hvordan livmoderhalsen selv bekæmper infektioner3.10.2025 20:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved hjælp af laboratoriedyrkede mini-organer har forskere fra Aarhus Universitet afsløret, hvordan celler i livmoderhalsen aktivt opdager og bekæmper infektioner. Opdagelsen baner vejen for nye behandlinger mod kønssygdomme og ufrivillig barnløshed.
PFAS i dansk hjortevildt udgør ikke en sundhedsrisiko1.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der har over de senere år vist sig stort indhold af PFAS i ænder fra nogle danske lokaliteter, og derfor har der været stor interesse for, om hjortevildt også har koncentrationer af de farlige PFAS-stoffer, der ligger over de anerkendte grænseværdier.
Nyt forskningsprojekt undersøger, om PFAS fra foder havner i grisekød30.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt projekt skal forskere fra AU Viborg og DTU Fødevareinstituttet undersøge, hvor meget PFAS som optages og ophobes i forskellige væv i grise, og hvad risikoen er for, at de såkaldte evighedskemikalier i sidste ende ender i kød på danskernes tallerkener.
Julestjernen får et grønnere fremtidsperspektiv22.9.2025 12:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Nye forskningsresultater viser vejen til bæredygtig produktion af de karakteristiske julestjerner uden brug af bakterier og tunge arbejdsprocesser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum