Festdag for børns maddannelse: Østervangskolen blev danmarksmestre i madkundskab
200 børn fra hele landet demonstrerede i dag deres kartoffelkompetencer ved DM i Madkundskab 2025. En vigtig brik i børns maddannelse, ifølge Madkulturens direktør Judith Kyst.

Kartoflen er i dag blevet udforsket på alle ledder og kanter, da 10 udvalgte skoleklasser tørnede sammen ved DM i Madkundskab. I smukke rammer på Gram Slot i Sønderjylland dystede elever fra 5.-8. klasse i fire discipliner inden for temaet kartofler, mens de blev heppet på af lærere, dommere, lokalpolitikere og årets konferencier Micki Cheng.
Der blev kogt, stegt, most og braset til den helt store guldmedalje, inden 6. klasse fra Østervangskolen i Hadsten her til eftermiddag kunne kalde sig for danmarksmestre i madkundskab. Og det vakte stor begejstring hos den jyske skoleklasse.
Til kamp for maden i skolen
DM i Madkundskab er en del af projektet Madkamp, der foruden den store årlige madkonkurrence udgiver undervisningsmateriale og holder kurser for madkundskabslærere. Alt sammen for at hylde madkundskabsfaget og bidrage til engagerende undervisning.
Det er ifølge Judith Kyst, direktør i Madkulturen, ekstra vigtigt at huske på i en tid, hvor skolemad fylder meget i den offentlige samtale. Rammerne for en ny, finanslovsstøttet forsøgsordning med skolemad er netop blevet fastlagt. Og ordningen har store og vigtige potentialer i forhold til næste generations maddannelse, mener Judith Kyst. Men det kan ikke stå alene.
“Maden i skolen har stor betydning for den madkultur, børn tager med sig ud i livet. En skolemadsordning kan være en vigtig brik i deres maddannelse – særligt hvis eleverne selv får fingrene i farsen – men vi må ikke glemme madkundskabsfaget. Det er her, eleverne lærer køkkenkompetencer, de kan bruge resten af livet. Derfor skal madkundskabsfaget fejres og prioriteres for dets væsentlige rolle i vores børns skolegang og dannelse. Og den hyldest er DM i Madkundskab en del af!”
Projektet Madkamp er gennem de sidste 12 år er nået ud til over 30.000 skoleelever. Madkamp er et partnerskab mellem Madkulturen og REMA 1000.
Fremtidens madkundskab er fuld af grønt
Temaet for årets DM i Madkundskab 2025 var kartofler, og det er langt fra tilfældigt, for kartofler er nemlig en alsidig råvare, der kan produceres lokalt og med et lavt klimaaftryk. Det er i stigende grad vigtigt for madkundskabsfaget at sætte fokus på grønnere madvaner, forklarer Judith Kyst:
“Det er en kendsgerning, at vi skal omlægge vores kødtunge madvaner, hvis vi vil imødegå klimakrisen,” siger Judith Kyst. “Det er Danmarks børn og unge om nogen klar over. Ved at oplyse og inspirere dem til, hvordan man gør en forskel i køkkenet, giver vi dem redskaber til at handle på deres klimabekymring. Det er jo trods alt dem, der er fremtiden”. Her er det essentielt, at den kommende generation af hverdagskokke er klædt grundigt på til at håndtere fremtidens råvarer: bælgfrugter, kål, rødder, og ikke mindst: kartoflen
Netop muligheden for at inspirere fremtidens forbrugere til mere bæredygtige madvalg er også grunden til, at REMA 1000 støtter DM i Madkundskab. Det forklarer Anders René Jensen, der er kommerciel direktør i discountkæden:
"Når børn får lov til selv at gå på opdagelse i køkkenet, spirer både nysgerrighed og madglæde. DM i Madkundskab viser, hvor stor en forskel undervisning i madlavning kan gøre. Det handler ikke kun om opskrifter, men om inspiration, sundhed og styrkelsen af kommende generationers evner i køkkenet. Gang på gang ser vi, hvordan nysgerrigheden når nye højder i madværkstederne, og på den måde bliver børnene hverdagens små superkokke. Derfor er vi stolte af at bakke op om Madkamp," siger Anders René Jensen.
Hvad er DM i Madkundskab?
- DM i madkundskab er en konkurrence for skoleelever i 5.-8. klasse, der i år blev afholdt på Gram Slot den 30. april 2025.
- DM i Madkundskab er en del af projektet Madkamp, som udover DM består af undervisningsmaterialer og kurser for madkundskabslærere. Formålet med projektet er at styrke madkundskabsfaget og skabe positive forandringer for mad- og måltidsvanerne hos næste generation.
- Madkamp har eksisteret siden 2012. I den periode er projektet nået ud til over 30.000 skoleelever og 1.500 lærere i hele landet.
- Projektet er i dag et partnerskab mellem Madkulturen og REMA 1000. Tidligere har også professionshøjskoler været en del af projektet, ligesom det de første år var støttet af Nordea-fonden.
- Læs mere om projektet på Madkamps hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Kjeldbjerg KristensenPresseansvarlig
Tlf:50721282charlotte@madkulturen.dkBilleder




Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vores mission er at styrke madkulturen i Danmark og dermed bidrage til at løse store samfundsudfordringer. Det gør vi gennem partnerskaber og projekter, som øger danskernes muligheder og færdigheder i relation mad og måltider. Læs mere på madkulturen.dk.
Følg pressemeddelelser fra Madkulturen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Madkulturen
Dansk frugt og grønt er under voldsomt pres – stærke kræfter går sammen for at vende udviklingen11.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti forbrugere mener, det er vigtigt, at vi har alsidig produktion af frugt og grønt i Danmark. Alligevel er kun en fjerdedel af vores grøntsager danske, og udfordringerne hober sig op for de hårdt pressede producenter. Derfor går 31 aktører fra hele værdikæden nu sammen for at få mere dansk frugt og grønt på tallerkenen.
Banebrydende treårig indsats skal inspirere mere end en halv million børnefamilier til grønnere og sundere mad6.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børnefamilier landet over får nu en stor tilskyndelse til at ændre madvaner med udgangspunkt i De officielle Kostråd. Gennem tre år vil børnefamilier i hele landet møde grøn inspiration flere forskellige steder i hverdagen – fra det lokale supermarked og kantinen til idrætsklubben og madkundskabslokalet. DR vil parallelt sætte fokus på madkulturen i Danmark, både nu og i fremtiden.
Mere mobil og mindre bordskik - det fælles måltid er under forandring25.11.2024 11:36:05 CET | Pressemeddelelse
Mobiltelefonen tager i stor stil plads ved middagsbordet, og vi byder gerne gæster på takeaway i sofaen. Men selvom udviklingen går mod mere uformelle rammer, har måltidet stadig en samlende kraft, viser en ny undersøgelse fra Madkulturen
Børnefamilier får hjælp til flere grønne hverdagsmåltider6.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre vil gerne spise flere grøntsager og bælgfrugter derhjemme, men vanerne spænder ben i en travl hverdag. Nu indgår Madkulturen og Netto et samarbejde for at give familierne en håndsrækning til grønnere madlavning.
Plantekorpset skal starte en ung-til-ung bevægelse i det grønne køkken6.5.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et talenthold bestående af 35 unge madentusiaster er blevet udvalgt til at inspirere og motivere deres jævnaldrende til at omfavne flere økologiske, plantebaserede måltider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum