L&F: Positivt med en ulvehandlingsplan – men vi er ikke i mål endnu
Jeppe Bruus har netop fremlagt en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af en problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven i efter angreb bag ulvesikrede hegn. Det er positivt, at der kommer politisk handling, men Landbrug & Fødevarer ønsker, at der sættes hårdere ind over for ulve, når det kommer til forebyggende regulering.

Med den nye ulvehandlingsplan trækker regeringen og Ministeriet for Grøn Trepart i den rigtige retning. For situationen som den er lige nu, er uholdbar for de jyske husdyrholdere.
Anders Kjær, viceformand i Landbrug & Fødevarer og formand for Familielandbruget siger:
-Vi bakker op om, at man styrker håndteringen af ulve, for det er udtryk for sund fornuft og et helt naturligt skridt. Men vi er ikke i mål endnu. Vi har brug for skarpere og mere forebyggende regulering, der beskytter husdyr og lokalsamfund, før skaden sker – ikke først bagefter. Og så er der brug for klare regler for erstatning, når det kommer til tab efter et angreb, siger Anders Kjær.
Landbrug & Fødevarer har længe presset på for at give landmænd og husdyrholdere bedre mulighed for at forebygge ulveangreb. For det handler om tryghed og om at kunne passe ordentligt på sine dyr, lyder det fra Anders Kjær:
-Man skal ikke stå op hver dag med ondt i maven og med en frygt for, at ulven har maltrakteret græssende dyr på markerne. Det er uholdbart for os alle sammen. Derfor er jeg også glad for det politiske fokus, der nu er kommet på sagen. Det er positivt, at regeringen vil give bedre muligheder for at regulere ulvene, men vi havde gerne set en regulering, der løste problemet inden et angreb, siger han.
Han henviser til ulvereguleringen i Sverige, der på flere punkter går længere end den danske. Her arbejder man med en egentlig regulering af bestanden.
-Ministeriet siger selv i planen, at man vil kigge til Sverige og lære af deres erfaringer. Det er en god nyhed, for svenskerne er gået mere kontant til værks og har en klar ambition om at sænke antallet af ulve. Min opfordring er, at vi implementerer de svenske regler i Danmark, siger Anders Kjær.

Anders Kjær er positivt over for den nye mini-trepart, som også er en del af den nye plan.
-Vi hilser den nye mini-trepart velkommen. Det er vigtigt, at husdyrholdere, myndigheder og eksperter i fællesskab drøfter, hvordan vi bedst beskytter både dyr og mennesker. Vi må sikrer, at hegn, erstatninger og regulering fungerer i praksis. Vi står klar til at bidrage med viden og konkrete erfaringer, for det skal ikke være manglende koordination, der er skyld i et angreb, siger han.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Danmarks økologieksport forsætter med at stige5.12.2025 09:55:20 CET | Pressemeddelelse
Trods høj prisfølsomhed blev der i 2024 eksporteret økologiske varer for 3,6 milliarder kr. – det højeste niveau nogensinde. Landbrug & Fødevarer forventer, at eksporten fortsætter med at vokse i indeværende år.
L&F: Stort gennembrud for planteforædling i EU. Vil gavne EU's konkurrenceevne og miljøindsats4.12.2025 07:19:33 CET | Pressemeddelelse
Der er sket et gennembrud for NGT-forædlingsteknikken. Der er nu indgået en aftale, som skal gøre det muligt at forædle planter og afgrøder langt hurtigere.
L&F: Kvælstofaftale er et unødvendigt benspænd for dansk landbrug3.12.2025 11:59:47 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om en ny model for kvælstofreguleringen er langt om længe faldet på plads på Christiansborg.
Lucas fra Lørslev er Årets Unge Landmand 20255.11.2025 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
25-årige Lucas Gotfredsen Brøsted fra Lørslev nær Hjørring vinder Årets Unge Landmand 2025.
I en urolig tid kan vi ikke bare have nok i os selv5.11.2025 11:06:19 CET | Pressemeddelelse
På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning understreger Søren Søndergaard, at der er brug for flere fødevarer i fremtiden. Derfor skal landbruget styrkes og EU’s fødevareforsyningssikkerhed forsvares i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum