Danmarks økologieksport forsætter med at stige
5.12.2025 09:55:20 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Trods høj prisfølsomhed blev der i 2024 eksporteret økologiske varer for 3,6 milliarder kr. – det højeste niveau nogensinde. Landbrug & Fødevarer forventer, at eksporten fortsætter med at vokse i indeværende år.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for udenrigshandlen med økologiske varer i 2024. Tallene viser, at selv om økologiske fødevarer fortsat er udfordret af inflation og øget prisfølsomhed blandt forbrugerne, så er eksporten steget med 4 pct. og udgør nu 3,6 milliarder kr. Samtidig er importen af økologiske varer faldet markant for andet år i træk – denne gang med 13 pct. – til i alt 4,4 milliarder kr.
– Jeg er ganske tilfreds med, at eksporten viser en fin stigning, siger Mette Jasper Gammicchia, afdelingschef for Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer, og fortsætter:
- 2024 var et udfordrende år på flere eksportmarkeder på grund af inflation, usikkerhed og høj prisfølsomhed hos mange forbrugere. Ikke mindst i vores vigtigste eksportmarked Tyskland har mange forbrugere været pressede på økonomien og derfor handlet mere discount og private label. Det er derfor rigtig stærkt, at danske virksomheder alligevel har formået at øge salget.
Tyskland fortsat største marked
Til Tyskland eksporteres især økologiske mejeriprodukter og grisekød – de to vigtigste eksportkategorier med hhv. 1,0 mia. kr. og 633 mio. kroner. Dertil er det vigtigt at bemærke, at eksporten af økologisk kød er steget med 15 pct.
Også økologisk frugt og grønt er en væsentlig eksportkategori med en samlet eksport på 535 millioner kr. Samtidig er det den klart største gruppe af importerede økologiske varer med i alt 1,9 mia. kr., svarende til 43 pct. af den samlede økologiimport. Dette til trods for, at importen af frugt og grønt faktisk er faldet med 280 mio. kr. fra 2023 til 2024.
Hertil siger Mette Jasper Gammicchia:
- Økologiske frugt og grøntsager er en kategori, som forbrugerne let afkoder i forhold til fordele ved økologi. Samtidig kan produktionen i udlandet ofte ske til en lavere pris, og det gør konkurrencen hård for danske producenter. Det er desuden svært for forbrugerne at se varens oprindelse, når den er pakket ud eller solgt i løsvægt.
Hun understreger, at Landbrug & Fødevarer fremover vil arbejde målrettet for at øge andelen af danskproduceret økologisk frugt og grønt.
- I Landbrug & Fødevarer kommer vi til at sætte mere fokus på at øge andelen af dansk produceret økologisk frugt & grønt med en række indsatser og øge opmærksomheden om, hvor fødevaren er produceret.
Eksportfremstød skal løfte dansk økologi yderligere
For at styrke danske økologiske virksomheders position på eksportmarkederne gennemfører Landbrug & Fødevarer hvert år en række fremstød både i Europa og på oversøiske markeder.
- Vi har netop haft virksomheder med til fremstød i Tyskland og Frankrig, og vi planlægger desuden aktiviteter i blandt andet Japan og USA. Markederne er fortsat præget af fokus på pris, men vi forventer alligevel en lille fremgang i eksporten i år. Danske kvalitetsvarer er efterspurgte blandt udenlandske forbrugere, afslutter Mette Jasper Gammicchia.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer klager til Pressenævnet: TV2 har overtrådt de presseetiske regler5.2.2026 13:58:46 CET | Pressemeddelelse
TV2 har overtrådt de presseetiske regler ved at bruge ulovligt tilvejebragt videomateriale fra en landmands bedrift i en dokumentar uden at kontakte vedkommende først. Samtidig er det et problem, at TV2 bruger materiale fra aktivister, som TV2 ikke kan verificere ægtheden af. Det mener L&F, der netop har klaget over dette til Pressenævnet.
L&F: Momsnedsættelse gør det ikke alene28.1.2026 12:43:45 CET | Pressemeddelelse
En momsnedsættelse er et værktøj, men hvis vi skal løse problemet ved roden, kræver det, at det globale udbud kan følge med efterspørgslen.
L&F: Stabile rammevilkår for fødevareproduktionen er en af nøglerne til lavere fødevarepriser27.1.2026 11:08:53 CET | Pressemeddelelse
Globale forhold driver fødevarepriserne. Målrettede tiltag kan supplere, men hvis man ønsker varigt lavere priser, bør man rette blikket mod fødevareproduktionens rammevilkår.
Indien-aftale kan styrke eksporten af danske løsninger til mere effektiv fødevareproduktion27.1.2026 09:50:19 CET | Pressemeddelelse
Handelsaftalen mellem EU og Indien rummer muligheder for danske løsninger i Indiens fødevareproduktion.
Landbrug & Fødevarer: Straftold fra Trump truer danske arbejdspladser21.1.2026 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Donald Trumps varslede straftold mod Danmark og flere europæiske lande vil ramme dansk eksport direkte og konkret. Blandt de ramte sektorer er den danske fødevareklynge, der dækker over landbrugsproduktion, mejerier, slagterier, kartoffelstivelse, ingrediensindustri, frø og teknologivirksomheder. En told på danske og europæiske produkter vil have en direkte effekt på vores fødevareproduktion her i Danmark. USA er et vigtigt marked for os. Ikke fordi det er det største, men fordi det hidtil har været stabilt og forudsigeligt. Den stabilitet er nu sat under pres, siger viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen, forud for præsidentens tale på World Economic Forum i Davos i dag. I 2025 eksporterede danske virksomheder for otte mia. kroner fødevarer, ingredienser og agroteknologi til USA. Hvis tolden stiger til 25 procent som varslet, vil det øge omkostningerne markant og svække konkurrenceevnen for både landbrugs- og fødevarevirksomheder. ”Yderligere toldsa
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum