L&F: Stort gennembrud for planteforædling i EU. Vil gavne EU's konkurrenceevne og miljøindsats
4.12.2025 07:19:33 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Der er sket et gennembrud for NGT-forædlingsteknikken. Der er nu indgået en aftale, som skal gøre det muligt at forædle planter og afgrøder langt hurtigere.

Landbrug & Fødevarer har vedvarende kæmpet for, at EU kommer op i gear, når det kommer til at udvikle nye plantesorter, der er mere modstandsdygtige over for klimaforandringer og kræver færre sprøjtemidler til gavn for vandmiljøet og økonomien i landburget.
Natten til torsdag har Rådet nået en foreløbig aftale med Europa-Parlamentet om et sæt regler, der etablerer en juridisk ramme for NGT-forædling.
Christian Høegh-Andersen, der er vicepræsident i Cogeca og næstformand i Landbrug & Fødevarer siger om aftalen:
-Vi glæder os over det store skridt, der bliver taget med aftalen om de nye præcisionsforædlingsteknikker, NGT. Det er et vigtigt signal om, at EU vil sikre og forbedre konkurrenceevnen for det europæiske landbrugs- og fødevareerhverv, samt sikre grundlaget for bedre sorter som er mere modstandsdygtige, med lavere miljøaftryk og tilpasset ændrede klimaforhold, siger han.
Den foreløbige aftale garanterer en forenklet proces for NGT-planter, der svarer til konventionelle planter.
-Hos os har vi arbejdet for at få dette på plads gennem blandt andre Copa-Cogeca og Euroseeds, og det er generelt positivt at se den brede opbakning i hele værdikæden i Bruxelles. Herhjemme har blandt andre virksomheder som KMC, DLF, DLG, DLA og flere landmænd gjort en stærk indsats og været med til at skubbe på. Nu ser vi frem til at følge den videre proces og håber på en endelig godkendelse i starten af det nye år, siger Christian Høegh-Andersen.
NGT-dagsordenen har været prioriteret af det danske EU-formandsskab, som har arbejdet for at få resultater igennem EU-systemet.
-Det er helt på sin plads at rette en stor tak til det danske EU-formandskab for det solide arbejde på alle niveauer, der har gjort aftalen mulig. Den er et vigtigt skridt for innovation og for at styrke Europas landbrug i den globale konkurrence. Derudover vil vi også gerne takke den danske formand for Copa-Cogecas arbejdsgruppe for Frø, Thor Gunnar Kofoed, for den vedholdende indsats gennem flere år, siger Christian Høegh-Andersen.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkLinks
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer klager til Pressenævnet: TV2 har overtrådt de presseetiske regler5.2.2026 13:58:46 CET | Pressemeddelelse
TV2 har overtrådt de presseetiske regler ved at bruge ulovligt tilvejebragt videomateriale fra en landmands bedrift i en dokumentar uden at kontakte vedkommende først. Samtidig er det et problem, at TV2 bruger materiale fra aktivister, som TV2 ikke kan verificere ægtheden af. Det mener L&F, der netop har klaget over dette til Pressenævnet.
L&F: Momsnedsættelse gør det ikke alene28.1.2026 12:43:45 CET | Pressemeddelelse
En momsnedsættelse er et værktøj, men hvis vi skal løse problemet ved roden, kræver det, at det globale udbud kan følge med efterspørgslen.
L&F: Stabile rammevilkår for fødevareproduktionen er en af nøglerne til lavere fødevarepriser27.1.2026 11:08:53 CET | Pressemeddelelse
Globale forhold driver fødevarepriserne. Målrettede tiltag kan supplere, men hvis man ønsker varigt lavere priser, bør man rette blikket mod fødevareproduktionens rammevilkår.
Indien-aftale kan styrke eksporten af danske løsninger til mere effektiv fødevareproduktion27.1.2026 09:50:19 CET | Pressemeddelelse
Handelsaftalen mellem EU og Indien rummer muligheder for danske løsninger i Indiens fødevareproduktion.
Landbrug & Fødevarer: Straftold fra Trump truer danske arbejdspladser21.1.2026 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Donald Trumps varslede straftold mod Danmark og flere europæiske lande vil ramme dansk eksport direkte og konkret. Blandt de ramte sektorer er den danske fødevareklynge, der dækker over landbrugsproduktion, mejerier, slagterier, kartoffelstivelse, ingrediensindustri, frø og teknologivirksomheder. En told på danske og europæiske produkter vil have en direkte effekt på vores fødevareproduktion her i Danmark. USA er et vigtigt marked for os. Ikke fordi det er det største, men fordi det hidtil har været stabilt og forudsigeligt. Den stabilitet er nu sat under pres, siger viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen, forud for præsidentens tale på World Economic Forum i Davos i dag. I 2025 eksporterede danske virksomheder for otte mia. kroner fødevarer, ingredienser og agroteknologi til USA. Hvis tolden stiger til 25 procent som varslet, vil det øge omkostningerne markant og svække konkurrenceevnen for både landbrugs- og fødevarevirksomheder. ”Yderligere toldsa
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum