
25 år med vejstriber
Kristina Kaldahl er intern koordinator hos Saferoad Services – og hun kan i år fejre 25-års jubilæum i vejmarkeringsbranchen. En niche, hvor der i hendes optik kun er plads til aktører, som hele tiden udvikler sig. Derfor er hun også glad for at være en del af Saferoad Services, hvor fremdrift og udvikling af både virksomheden, metoderne og medarbejderne er en prioritet.

Kristina Kaldahl er uddannet inden for kontor og var 23 år, da hun fik jobbet som administrativ medarbejder i vejmarkeringsbranchen. Siden har hun fulgt med i branchens udvikling igennem årene.
”Da jeg fik jobbet i 2000, var der nogle, der mente, at jeg ikke ville finde mig tilpas i branchen. Dengang var det en rigtig mandebranche med en til tider hård tone, men det har ikke været et problem for mig. Det lærte mig derimod at være stålfast i mine meninger,” siger Kristina Kaldahl og tilføjer:
”Selvom det stadig ofte er mænd, der laver det udførende arbejde ude på vejene, så er der kommet flere kvinder i branchen, siden jeg begyndte. Jeg ser bl.a. flere kvindelige entrepriseledere, hvilket jeg synes er meget positivt.”
Gode kolleger og varieret arbejde
”Jeg har generelt altid været glad for at gå på arbejde, for jeg har fået mulighed for at prøve forskellige opgaver og tage ansvar. Det betyder, at arbejdet aldrig er blevet rutinepræget. Derudover har jeg i alle årene været omgivet af gode kolleger. De to ting er en stor faktor i, at jeg nu kan fejre 25 år i branchen,” siger Kristina Kaldahl.
”Hos Saferoad Services arbejder jeg sammen med nogle af de mest erfarne i vores meget specielle branche, og det giver mig stor tryghed i mit arbejde. For jeg ved, at der altid er nogen, jeg kan gå til med mine spørgsmål.”
Fremdrift og udvikling er vigtigt
Kristina Kaldahl mener, at det er vigtigt, at virksomhederne i vejmarkeringsbranchen hele tiden fornyr sig og er med til at udvikle branchens løsninger, metoder, maskiner og mennesker.
”Hos Saferoad Services er der fokus på at udvikle virksomheden, og her er vi ikke bange for at prøve noget nyt. Og det er tydeligt, at vores direktør Jesper Wraae-Bess brænder for vejstriber. Det smitter af på hele holdet – og vi har konstant fokus på at forbedre metoder, løsninger, medarbejdernes sikkerhed og vores miljømæssige aftryk. Det er jeg stolt over at være en del af,” siger Kristina Kaldahl.
Hun er 48 år og bor sammen med sin mand i deres fælles hus i Brønderslev nord for Aalborg. I fritiden nyder hun bl.a. at følge det lokale ishockeyhold Aalborg Pirates og tager ofte til kampe sammen med sin mand og gode venner.
Nøgleord
Kontakter
Adm. dir. Jesper Wraae-BessSaferoad Services A/S
Tlf:+45 5836 0099Tlf:+45 2160 3353jwb@saferoad-services.dkBilleder

Saferoad Services A/S
Saferoad Services er en af Danmarks førende virksomheder inden for kørebaneafmærkning, vejmarkering og markering af parkeringspladser. Vi har siden 2004 håndplukket fagligt dygtige medarbejdere på alle niveauer, så vi i dag har det stærkeste team inden for vores niche.
Saferoad Services er en del af SAFEROAD-gruppen, med hvem vi har et fælles værdigrundlag:
Vi udviser omsorg for mennesker på farten, vores kunder, vores medarbejdere og miljøet.
Vi har en dynamisk virksomhedskultur, som sikrer, at vi konstant bevæger os fremad og stræber efter at være frontløber på vores markeder.
Integritet er det kompas, vi navigerer efter i alt, hvad vi gør. Vi er professionelle, pålidelige og ivrige efter at dele viden med hinanden og med det omgivende samfund.
Saferoad Services har hovedkontor i Køge samt afdelinger i Jylland og Aalborg.

Følg pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S
Med el-trailere er Eurostar Danmark på vej mod klimaneutrale striber på vejen3.4.2023 10:21:43 CEST | Pressemeddelelse
Gennem en årrække har Eurostar Danmark arbejdet målrettet på at sænke sin CO2-udledning pr. meter vejmarkering og bidrage til den grønne omstilling af vejbranchen. Med investering i landets første el-trailere tager stribespecialisten nu endnu et stort skridt i den retning.
Claes Drud er ny salgs- og entrepriseleder i Syddanmark17.11.2022 15:26:57 CET | Pressemeddelelse
51-årige Claes Drud er blevet salgs- og entrepriseleder hos Eurostar Danmark og skal med udgangspunkt fra Fyn varetage kundekontakt og projektledelse i hele Syddanmark. Han kommer til at trække på sin mangeårige erfaring fra asfaltbranchen. Både i produktionen og når han samarbejder med landets kommuner, Vejdirektoratet og private virksomheder om etablering og vedligeholdelse af vejmarkeringer.
Tenna er ny kontorelev29.9.2022 12:35:20 CEST | Pressemeddelelse
Vi har fået et nyt ansigt på kontoret i Køge. Velkommen til Tenna Hjarsaas Bendtsen, der netop er begyndt som kontorelev hos Eurostar Danmark.
Mr. Vejmarkering fylder rundt11.2.2021 09:03:16 CET | Pressemeddelelse
Eurostar Danmarks direktør Jesper Wraae-Bess fylder 50 år den 16. februar. Gennem sin ungdom i asfaltbranchen fandt han sin mission i at opbygge og lede landets førende virksomhed inden for kørebaneafmærkning. Et lillebitte nicheområde med kæmpestor betydning for trafiksikkerheden, som fødselaren har arbejdet med i snart 20 år – og siden 2004 hos Eurostar Danmark A/S med hovedkvarter i Køge.
Ny maskine gør udlægningen af vejstriber mere miljøvenlig19.6.2020 10:13:14 CEST | Pressemeddelelse
Eurostar Danmark har med fokus på grøn omstilling fået en helt ny maskine der forurener mindre, når der udlægges vejstriber på de danske veje. Vejstribeleverandøren har samtidig sørget for, at maskinen gør arbejdet hurtigere og mindre slidsomt for medarbejderne.