Kvindernes Kampdag: Status quo for andelen af kvinder i ejendomsbranchen
Flere medarbejdere finder vej til ejendomsbranchen, men fordelingen mellem mænd og kvinder er den samme som for et år siden. Det viser en ny undersøgelse fra EjendomDanmark, der netop har offentliggjort anbefalinger til at styrke diversiteten i branchen.
Ser ejendomsbranchens medarbejdere sig omkring på kontoret, vil de møde nærmest den samme kønsfordeling som sidste år. En analyse fra EjendomDanmark, der offentliggøres på Kvindernes Internationale Kampdag, viser nemlig, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er uændret siden sidste års opgørelse.
I 2022 udgjorde kvinder 37,7 procent af de beskæftigede i ejendomsbranchen – i 2023 er andelen steget marginalt til 38,0 procent.
"Man kan ikke knipse med fingrene og skabe ligestilling over natten. Det er en kompleks opgave, hvor resultater tager tid. Men når udviklingen står i stampe, er det et signal om, at vi som branche må smøge ærmerne op og handle," siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Analysen viser desuden, at andelen af kvinder over det seneste årti er vokset med fem procentpoint.
Brancheforskelle
Der er dog også stor forskel internt i branchen på, hvor mange kvinder der findes i ejendomsvirksomhederne. Indenfor ejendomsadministration udgør kvinder 47 procent af de beskæftigede, hvilket svarer til en næsten ligelig fordeling mellem kønnene. Til gengæld er andelen markant lavere inden for investering, hvor kvinder blot udgør 31 procent af arbejdsstyrken.
”Det indikerer, at der er en skæv fordeling inden for branchens forskellige områder. Det er selvfølgelig positivt, at vi ser en høj grad af ligestilling nogle steder, men vi er stadig langt fra at være i mål,” siger Peter Stenholm og fortsætter:
”Diversitet er ikke nice-to-have, det er need-to-have. Det handler ikke kun om køn, men om at skabe en branche, hvor forskellige ståsteder og kompetencer får plads og bidrager til bedre beslutninger. I sidste ende kan det også mærkes på bundlinjen.”
Fra ord til handling
For at arbejde konkret med diversitet nedsatte EjendomDanmark i foråret 2024 Ejendomsbranchens Diversitetsråd.
Rådet fremlagde i slutningen af februar sine anbefalinger, der skal styrke repræsentationen i branchen – blandt andet gennem anonymiserede jobansøgninger, en neutral barselspolitik og et øget fokus på ubevidst bias.
"For nogle ejendomsvirksomheder vil det være muligt at implementere de fleste anbefalinger, mens andre kan tage de første skridt med udvalgte tiltag. Det vigtigste er, at vi skaber bevidsthed og tager ansvar for at sikre en mere mangfoldig branche,” siger Peter Stenholm, der også er forperson for Ejendomsbranchens Diversitetsråd.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboPressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkVedhæftede filer
EjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Ny politisk aftale giver tiltrængt løft til huslejenævnene12.12.2025 11:07:27 CET | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale, der skal være med til styrke huslejenævnene, og som blandt andet fastslår, at boligretten fortsat skal danne præcedens for retspraksis i nævnene.
Ny boligredegørelse understreger behov for flere boliger i København8.12.2025 21:06:31 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommunes årlige boligredegørelse viser et markant behov for flere – og især mindre – boliger frem mod 2060. Ifølge EjendomDanmark kalder prognoserne på handling og understreger, at kommunen selv kan hjælpe flere boliger på vej.
Nye kommunalbestyrelser kan forme bolig- og byudviklingen lokalt19.11.2025 09:22:18 CET | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser frem til samarbejdet med de 98 nye kommunalbestyrelser, som danskerne netop har valgt, og opfordrer til politisk at tage fat på de områder, hvor kommunerne selv kan skabe mærkbare forbedringer.
Ny analyse viser rekord få ledige lejeboliger: Lokale initiativer kan skabe flere hjem16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser historisk lav boligtomgang på landsplan, og brancheorganisationen peger på, at kommunerne med lokale initiativer kan være med til at sikre flere boliger.
Ny analyse forudser boligmangel i fremtidens København – men regler bremser udviklingen af de nødvendige boliger14.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Frem mod 2060 vil København have behov for omkring 75.000 flere boliger, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Især de mindre boliger bliver en mangelvare, men reglerne står i vejen for at bygge til fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum