Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien
10.7.2026 06:15:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.

Sommerferien kan hurtigt få en kedelig afslutning, hvis der følger væggelus med hjem i kufferten. De små skadedyr gemmer sig let i bagage, tøj og tekstiler, og opdager du dem, er det vigtigt at reagere med det samme.
”Bor du til leje og opdager væggelus, er det vigtigt, at du giver din udlejer besked med det samme. Jo hurtigere der bliver taget hånd om problemet, desto nemmere er det at få bugt med det," siger Simone Ørum Holmbo, juridisk direktør i EjendomDanmark.
Væggelus er små blodsugende insekter, der typisk opholder sig i revner og sprækker, blandt andet under madrasser, bag sengegærder og i lamelgardiner. I etageejendomme er det særligt vigtigt at få dem bekæmpet hurtigt, da de kan sprede sig mellem lejligheder.
"De kan være både besværlige og dyre at komme af med. Derfor er det en god idé at tage nogle enkle forholdsregler allerede på ferien," siger Simone Ørum Holmbo.
Fire råd til en ferie uden væggelus
- Stil ikke kufferten på eller under sengen. Brug i stedet et kuffertstativ eller stil den et stykke fra soveområdet.
- Opbevar dit tøj i lukkede poser. Det mindsker risikoen for, at væggelus gemmer sig i bagagen.
- Vask tøjet, når du kommer hjem. Vask ved mindst 60 grader, hvis tøjet kan tåle det. Tøj, der ikke tåler høj varme, kan lægges i fryseren i to døgn.
- Hold øje med tegn på væggelus. Små sorte pletter ved madrassen, sengegærdet eller i madrassens samlinger kan være tegn på, at der er væggelus.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
EjendomDanmark ser positivt på finanslovsforslag: Udfordringer på boligområdet kræver fælles løsninger9.10.2026 08:19:09 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark roser regeringens fokus på økonomisk stabilitet i finanslovsforslaget for 2027, men understreger samtidig behovet for private investeringer og samarbejde om at løse boligudfordringerne i hele landet.
Efter år med historisk lavt niveau: Nu er flere lejeboliger ledige1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af 2025 nåede boligtomgangen et historisk lavpunkt på 1,9 procent. Nu er den steget til 2,1 procent, viser en ny rapport fra EjendomDanmark. Flere nybyggede boliger kan være en del af forklaringen.
Trods mere hjemmearbejde: Færre kontorer står tomme30.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom hjemmearbejde er blevet langt mere udbredt, står markant færre danske kontorer tomme end tidligere. En ny rapport fra EjendomDanmark peger på stigende beskæftigelse og ændret brug af kontorerne som mulige forklaringer.
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum