Ny forskning: Stærk sammenhæng mellem vestlig kost under graviditeten og ADHD

Rygning, alkohol og usunde kostvaner. Det har længe været kendt, at den gravides livsstil kan have indflydelse på barnet i maven. Nu viser et nyt omfattende klinisk studie fra Københavns Universitet og Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) ved Dansk Børne Astma Center, Herlev og Gentofte Hospital, at der er en sammenhæng mellem kost under graviditeten og udviklingen af ADHD og autisme hos børn.

”Jo mere vestlig kost en kvinde indtager under graviditeten desto større ser risikoen ud til at være for, at barnet udvikler ADHD eller autisme. En vestlig kost er en kost med mere fedt, sukker og raffinerede produkter samt mindre fisk, grøntsager og frugt,” siger førsteforfatter, læge og ph.d. David Horner.

I studiet blev mødrenes kost vurderet ud fra, hvor tæt den var på et såkaldt vestligt kostmønster. Selv mindre ændringer imod et vestligt kostindtag var forbundet med højere risiko for ADHD og autisme hos børnene. Moderate ændringer mod en mere vestlig kost kunne øge risikoen for ADHD med 66 % og autisme med 122 %.

”Selvom det vestlige kostmønster ser ud til at have en ret negativ effekt på barnet, kan den nye viden vi kommer med også ses som en mulighed for at fremme sundere kostvaner under graviditeten, da selv små justeringer væk fra et vestligt kostmønster potentielt kan reducerer risikoen for udviklingsforstyrrelser i hjernen,” siger David Horner.

Over 60.000 mor-barn-par er analyseret

For at nå frem til resultaterne har forskerne analyseret kostmønstre, blodprøver og ADHD-diagnoser i fire store uafhængige kohorter fra Danmark og USA med over 60.000 mor-barn-par. Blodprøverne blev analyseret med komplekse målinger af metabolitter i blodet som udtryk for hvilke komponenter, der blev påvirket af kosten. Dette gav yderligere indsigt i mulige biologiske mekanismer bag kostens sammenhæng med ADHD og autisme og blev brugt til at validere fundene.

Sammenhængen mellem de vestlige kostmønstre og ADHD blev påvist i alle fire kohorter og gentaget i tre af dem med tre forskellige metoder, hvilket ifølge David Horner styrker studiets troværdighed.

”Studiet bygger bl.a. på et meget detaljeret og robust datasæt fra et samarbejde mellem COPSAC og Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR), hvor næsten 600 børn blev tilset af en læge og vurderet for ADHD og autisme ved 10-års alderen,” siger han.

For at sikre resultaternes pålidelighed har forskerne taget højde for en lang række faktorer, herunder genetik, som er kendt for at spille en vigtig rolle i sådanne neurologiske udviklingsforstyrrelser. Alligevel ses en tydelig sammenhæng mellem mødres vestlige kost under graviditeten og risikoen for ADHD and autisme. Studiet: 'A western dietary pattern during pregnancy is associated with neurodevelopmental disorders in childhood and adolescence' er udgivet i tidskriftet Nature Metabolism i dag. 

Størst risiko i begyndelsen af graviditeten

En fordel ved det høje kvalitetsniveau af de biologiske prøver, som inkluderede gentagne målinger gennem graviditeten og barndommen, var, at forskerne kunne vise, at kostens sammenhæng med risikoen for ADHD hos barnet var størst i den tidlige og midterste fase af graviditeten.

”Når vi sammenligner de fire kohorter i vores analyse, ser vi de stærkeste sammenhænge i første og anden trimester, hvilket tyder på, at hjernens udvikling i denne periode er særligt følsom over for de ernæringsmæssige påvirkninger fra moderen,” forklarer sidsteforfatter Professor Morten Arendt Rasmussen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Forskerne brugte bl.a. blodprøver fra mødrene og identificerede 43 specifikke metabolitter, som var forbundet med en vestlig kost og som kunne være med til at forklare forbindelsen mellem kost og neurologiske udviklingsforstyrrelser.

”Vi fandt, at særligt 15 ud af de 43 metabolitter var med til at forklare den øgede risiko for ADHD. Mange af disse metabolitter er direkte forbundet med kostindtaget og spiller vigtige roller i reguleringen af inflammation og oxidativ stress, som menes at være afgørende faktorer i udviklingen af udviklingsforstyrrelser i hjernen,” siger David Horner.

Virker kostrådene godt nok?

Ifølge David Horner giver det nye studie en vigtig anledning til at overveje, om de nuværende danske kostråd for gravide har en tilstrækkelig effekt på befolkningens sundhed.

I Danmark er de officielle kostråd til gravide stort set de samme som for den øvrige befolkning og anbefaler en varieret kost med grøntsager, frugt, fuldkorn samt fisk frem for kød.

”Vi ved, at behovet for næring øges under graviditeten, og vores studie understreger, hvor afgørende kostens sammensætning kan være for barnets udvikling – især under graviditeten. Vores data viser, at mange gravide kvinder har kostmønstre, der kan optimeres for at støtte barnets udvikling. Derfor rejser studiet spørgsmålet, om de nuværende kostråd faktisk bliver fulgt i tilstrækkelig grad, og om de har den ønskede effekt på barnets sundhed," siger David Horner.

Han tilføjer, at studiet ikke blot viser en sammenhæng mellem kost og risikoen for ADHD, men også giver indsigt i, hvilke specifikke næringsstoffer og fødevarer der kan spille en afgørende rolle for barnets udvikling allerede fra fosterstadiet.

”Ved at forstå, hvordan kosten påvirker kroppen under graviditeten, kan vi bedre identificere, hvilke næringsstoffer der spiller en vigtig rolle, og hvordan man kan justere sin kost for at mindske risikoen for neuroudviklingsforstyrrelser. Det giver nye muligheder for at forbedre kostanbefalinger og fremme et sundere liv for vores børn,” slutter han.

Studiet er udført af COPSAC og Københavns Universitet i samarbejde med Den Danske Nationale Fødselskohorte (DNBC) og VDAART-kohorten (USA).

Link til forskningsartiklen på Nature.com: https://www.nature.com/articles/s42255-025-01230-z

Sådan gjorde de:

Forskerne brugte en kombination af kostregistrering, blodanalyser, genetiske data og kliniske diagnoser fra flere store mor-barn-kohorter for at undersøge, om en vestlig kost under graviditeten var forbundet med øget risiko for ADHD og autisme hos børn.

Studiet er baseret på data fra fire store mor-barn-kohorter:

COPSAC2010 (Danmark, 508 mor-barn-par) – Primær kohorte med detaljeret klinisk undersøgelse samt 5 blodmetabolit-tidspunkter i både mor og barn, og metabolitter fra nyfødtes hælblodprøver.

Danish National Birth Cohort (DNBC, Danmark, 59.725 mor-barn-par) – Stor befolkningsundersøgelse brugt til validering af FFQ-baseret kostmønstre i forhold til ADHD-diagnoser i nationale registre.

VDAART (USA, 656 mor-barn-par) – Brugtes til at validere kostmønstre samt blodmetabolitter fra både graviditet og barn i relation til ADHD.

COPSAC2000 (Danmark, 348 mor-barn-par) – Brugtes til at analysere metabolitter fra nyfødtes hælblodprøver for validering af sammenhængen med ADHD-symptomer.

Usikkerheder:

Studiet er et såkaldt observationsstudie, som viser en stærk statistisk sammenhæng, men det beviser ikke at vestlig kost i graviditeten forårsager ADHD og autisme.

Kostinformationen i studiet blev indsamlet via selvrapporterede spørgeskemaer (FFQ), hvilket kan føre til erindringsbias og unøjagtigheder i rapporteringen af fødevarer.

Dog blev de identificerede kostmønstre data-drevne (uden bias), og maskinlæring modeller blev brugt til at identificere metabolitscorer, som en objektiv målestok.

Genetik og miljø spiller også en stor rolle. ADHD og autisme har en høj genetisk komponent (op til 80 % arvelighed).

Kvinder med en mere vestlig kost havde oftere højere BMI, røg under graviditeten og brugte mere antibiotika, som i sig selv kan påvirke børns udvikling.

Studiet har forsøgt at justere for disse faktorer, men kan ikke udelukke, at andre livsstilsfaktorer ud over kosten også spiller en rolle.

De 3 fødevarer med den stærkeste positive sammenhæng med et vestligt kostmønster:
Fedtholdige animalske produkter (fx smør)
Raffinerede kornprodukter
Høj energi drikkevarer (fx sodavand, energidrik)

De 3 fødevarer med den stærkeste negative sammenhæng med et vestligt kostmønster:
Frugt
Fisk
Grøntsager