Naturfredningsforening bakker op om ambitiøst klimamål for 2035

I den nye statusrapport skriver Klimarådet, at klimaets tilstand taler for, at Danmark sætter et højt territorialt mål og supplerer med en styrket global klimaindsats. Det vil samtidig være med til at bane vejen for Danmarks mål om klimaneutralitet, som regeringen vil fremrykke til 2045.  

Ifølge klimaloven skal Danmark sætte et nyt klimamål for 2035 i år. 

– Det er et princip i klimaloven, at Danmark skal være et foregangsland. Hvis vi ikke vedtager ny klimapolitik de næste 10 år, når vi en CO2-reduktion på 80 pct. i 2035. Men verden brænder - business as usual er ikke i nærheden af at være tilfredsstillende. Vi skal simpelthen op på 90 pct. allerede i 2035, hvis vi vil kalde os for et foregangsland, siger Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.    

Et af virkemidlerne til at nå et 90 pct.-mål i 2035 er mere natur, som er grundlaget for alle Klimarådets scenarier. Her er 20 pct. beskyttet natur en afgørende faktor og derfor anbefaler Klimarådet også, at natur, biodiversitet og miljø skrives ind i klimalovens guidende principper, når loven skal revideres senere i år. 

– Jeg er glad for, at Klimarådet understreger, at mere natur i Danmark er et centralt værktøj til at nå 2035-målet. Og selvfølgelig skal naturen have en plads i klimaloven. I de kommende år skal vi udtage store arealer landbrugsjord, hvor naturen kan bidrage positivt til håndteringen af klimakrisen, så det er helt afgørende, at natur og biodiversitet får plads i klimaloven, siger Maria Reumert Gjerding.

Danskernes forbrug skader klimaet 
Ifølge Klimarådet skal Danmarks globale klimaindsats styrkes og i højere grad styres af konkrete mål eller pejlemærker.  Derfor anbefaler Klimarådet bl.a., at der i forbindelse med revision af Klimaloven bør fremgå af loven, at der sættes et pejlemærke for de forbrugsbaserede CO2-udledninger. 

– Danmarks forbrugsbaserede CO2-udledninger er blandt de absolut højeste i EU og ligger på 11 tons per dansker per år. Ifølge IPCC skal vi reducere til under 3 tons per borger i 2030 for at opfylde Parisaftalen. Derfor opfordres lande som Danmark til en langt mere ambitiøs indsats her, og det er i sandhed svært at kalde os et grønt foregangsland, hvis vi ikke i højere grad begynder at adressere disse udledninger, siger Maria Reumert Gjerding.

Klimarådet anbefaler også, at der sættes et pejlemærke for klimaaftrykket fra offentlige indkøb, som kan gå forrest i kampen for at nedbringe danskernes klimaaftryk. I 2022 købte den offentlige sektor genstande og ydelser for 224 milliarder kr., som førte til en udledning på 14,3 mio. ton CO2. 

Afbrænding af træ skal udfases
Biogent kulstof som fx træ er en begrænset ressource, som Danmark i dag er alt for afhængig af i energiforsyningen. Ifølge Klimarådet har Danmark et biomasseforbrug der overstiger et bæredygtigt forbrug pr. indbygger på globalt plan. Dermed er der ikke ressourcer nok, hvis alle verdens lande indretter sit energisystem som Danmark. Ligesom Danmarks Naturfredningsforening foreslår Klimarådet en langsigtet biomassestrategi.

– To tredjedele af vores vedvarende energi kommer fra biomasse – altså afbrænding af træ. Det er helt vilde tal. Det er ikke bæredygtigt, og det går ud over biodiversiteten. Jeg er enig med Klimarådet i, at vi skal have en langsigtet biomassestrategi, men jeg mener også, at vi allerede nu bør have en plan for udfasning af biomasse i klimaloven, siger Maria Reumert Gjerding.