Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over politisk aftale om arealomlægning
Arbejdet med den grønne trepart kan nu for alvor tage fart, efter at regeringen og partierne bag den grønne trepart og landbrugsforliget har indgået en aftale om rammerne for udtagning af landbrugsjord.
En ny politisk aftale sikrer nu mere klarhed over, hvilke tilskudssatser landmænd kan modtage for at omlægge deres jord til skov, vådområder eller ny natur. Den betyder samtidig, at 5,3 milliarder kroner fra EU’s landbrugsstøtte skal gå til initiativer i aftalen om den grønne trepart.
Regeringen har indgået aftalen sammen med SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at der nu er aftalt nogle faste rammer for udmøntningen af midlerne i trepartsaftalen, samtidig med at en stor del af EU’s landbrugsstøtte, der kaldes CAP-midlerne, trækkes ind i det grønne trepartsarbejde.
- Det kan kun gå for langsomt med at komme i gang omlægningen af det danske landskab. Derfor er det rigtig godt, at der nu kommer klarhed om rammerne for de forskellige omlægningsordninger. Nu glæder vi os til at se lodsejere søge ordningerne og give landbrugsjord tilbage til naturen, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Ros for at fastholde krav til landbruget
Aftalen betyder samtidig, at kravet om at 4 procent af landbrugsarealet skal holdes braklagt fastholdes for 2026. 4 procents-kravet medfører en kvælstofreduktion på 618 tons kvælstof, en CO2-reduktion på 0,06 mio. tons, og arealerne kan potentielt blive til levesteder for vilde arter.
- Det er virkelig positivt for klima, natur og vandmiljø, at vi fastholder kravet om 4 procents brak på landbrugsarealerne. Hvis kravet blev fjernet, ville vi få 60.000 ekstra hektar landbrugsjord under plov i forhold til i dag. Det er stik imod ambitionen i grøn trepart, som er, at vi skal have markant mindre landbrugsjord, siger Maria Reumert Gjerding.
Slut med juridisk benspænd for bedre biodiversitet i skovene
Aftalepartierne har samtidig besluttet, at skovloven skal revideres senest i 2027 for at skabe bedre rammer for biodiversitet i skovene, blandt andet for at give mulighed for at urørt skov kan gro til af sig selv. I dag er skovloven en barriere for naturlig tilgroning, ligesom der er regler om at kun 10 % af en skov må græsses eller være lysninger. Regler, der giver gode vilkår for produktionsskove, men som forhindrer at man kan skabe gode betingelser for biodiversiteten.
- Desværre understøtter skovloven idag primært klassisk produktionsskov. Derfor er jeg meget glad for, at regeringen nu har lovet at ændre loven og fjerne de juridiske barrierer for, at naturen kan slippes løs i skovene, siger Maria Reumert Gjerding.
Kontakter
Kasper Pihl MøllerPresserådgiverDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:26816228kpm@dn.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening jubler over trawlfrie områder – men kritiserer suspendering af klimaafgift2.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fiskeri med bundslæbende redskaber er en af de store trusler mod havnaturen og havets biodiversitet. Derfor er der begejstring hos Danmarks største naturorganisation over, at et flertal i Folketinget nu vil gøre en stor del af de indre danske farvande fri for bundslæbende redskaber. Organisationen skoser dog beslutningen om at suspendere fiskeriets klimaafgift og udskyde ambitionen om at indføre et fuldt dokumenteret fiskeri til 2033.
DN, WWF og Sportsfiskere i hård kritik af fiskeriminister: Åbner igen for muslingeskrab i beskyttet natur27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Sportsfiskerforbund retter skarp kritik mod regeringen og fiskeriminister Jacob Jensen for at forringe naturbeskyttelsen i Limfjorden. Ministeren åbner for muslingeskrab i beskyttet natur, selvom muslingeskrab er dokumenteret skadeligt for havbunden. Store dele af Limfjorden er hårdt ramt af blandt andet forurening fra landbrug, bundtrawl og muslingeskrab.
Nyt naturprojekt skal hjælpe ørreden i Damvad Å25.6.2025 14:05:03 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening Egedal og Egedal Kommune har slået sig sammen om et fælles projekt. Sammen med skoleelever vil de løfte biodiversiteten i Damvad Å – bl.a. med fokus på ørreden. Parterne har fået 60.000 kr. i støtte til formålet af VELUX FONDEN.
Sjaskvåd Sankthans: Giv det ubrugte sankthansbål til dyrene23.6.2025 16:45:21 CEST | Pressemeddelelse
Bliver årets sankthansbål aldrig tændt på grund af regn og blæst? Grenene fra bålet kan være guld værd for pindsvin, insekter og fuglene i haven, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
DN roser grønne partier for delaftale om kvælstofregulering19.6.2025 16:24:03 CEST | Pressemeddelelse
Ny delaftale med et øget miljøkrav til landbruget bringer treparten et skridt tættere på mål. Men store beslutninger udestår stadig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum