Natur-hjælp til børneforældre: Nu kan du låne grejtasker på biblioteket
14.4.2025 05:00:00 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Grejtasker spækket med spændende oplevelser er nu landet på en lang række af landets biblioteker. Det sker for at hjælpe de forældre, som gerne vil mere ud i naturen, men som mangler inspiration. Taskerne kommer fra VILD, der er et børneunivers under Danmarks Naturfredningsforening. Ud over udstyr indeholder taskerne en helt særlig bog-premiere.

Det kribler og krabler i skovbunden, bag barken og under stenen. Selv små ting i naturen kan være fortryllende for børn.
Men det kan være svært for forældre at komme ud med deres børn og få naturoplevelser, fordi de mangler inspiration og idéer. For hvad skal man tage med, og hvad skal man egentlig lave derude?
De spørgsmål får Mirella Engelbrecht Fruergaard, projektleder i Danmarks Naturfredningsforening, ofte.
- Vi hører ofte fra familier, at de gerne vil ud, men ikke lige ved hvordan de skal gribe det an. Med taskerne fjerner vi nogle af de barrierer og viser, at det ikke behøver være stort, langt væk eller planlagt ned til mindste detalje. En lup og en bakke kan skabe mirakler for børn.
Ifølge en ny undersøgelse fra Epinion for Danmarks Naturfredningsforening svarer hver tredje forælder, at det vil hjælpe dem med at komme mere ud, hvis de får adgang til det rette grej. Samtidig svarer hver anden, at de gerne vil låne udstyr til naturoplevelser, hvis det er muligt.
Og det er den hjælp, grejtaskerne leverer, siger Mirella Engelbrecht Fruergaard og kommer med et råd til forældre:
- En god naturoplevelse kræver ikke, at man kender navnene på blomster eller insekter. Det handler om at opdage, dufte, kigge og være nysgerrig. Bare det, at man er afsted i naturen med familien, er en oplevelse i sig selv.
Eksklusiv premiere på Anders Morgenthalers nye børnebog
Lupper, forstørrelsesglas, kikkert, guides og undersøgelsesbakker er blot nogle af de ting, man kan fordybe sig med, hvis man som forælder låner en af de nye grejtasker.
I tasken vil man også finde Anders Morgenthalers nye børnebog Kastanje – Dronningen flytter, som endnu ikke er udkommet og kun kan læses, hvis man låner en grejtaske med hjem.
- Jeg har lavet kastanje for at give børnene et nyt sprog omkring vild natur, så det ikke føles som lektier eller en pligt. Jeg bruger det, jeg kan, med at lave fantasifulde, sjove og skøre universer som kommunikerer, hvordan vild natur kommer til at blive i Danmark i løbet af de næste mange år, siger Anders Morgenthaler.
Danmarks Naturfredningsforening har før haft succes med at hjælpe forældre ud i naturen ved udlån af naturoplevelser og grej på biblioteker. Her har der været stor efterspørgsel fra både biblioteker og forældre.
Du kan låne en grejtaske fra mandag 14. april. Læs mere om hvordan på vild.dn.dk
Grejtaskerne er støttet af Nordea-fonden og Poul og Else Tausons Fond.
Fakta: Det indeholder grejtasken fra VILD
- 2 undersøgelsesbakker
- 1 dåselup
- 1 forstørrelsesglas
- 1 frimærkelup
- Grøn junior-kikkert
- Ildstål
- Fiskenet
- Naturbingo-dug/plakat
- Guidebog med dyreatlas og aktivitetsidéer
- Kortspillene Biotopia og Fuglenes verden
- Anders Morgenthalers nyeste børnebog Kastanje – Dronningen flytter
Kontakter
Mirella E. FruergaardProjektleder, Naturfamilier
Tlf:31394437mir@dn.dkAnders VogelPresserådgiver (lokal), Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:31 19 32 11anders@dn.dkMikkel FaartoftPresseansvarlig, Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:53 57 38 31mikkel@dn.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN: Svinestop er et vigtigt skridt for natur, vandmiljø og dyrevelfærd23.9.2026 07:07:18 CEST | Pressemeddelelse
Den enorme danske svineproduktion har store negative konsekvenser for Danmarks natur og vandmiljø, samtidig med at svineproduktionen medfører massive dyrevelfærdsproblemer. Et midlertidigt stop for udvidelser og nyetablering er gode nyheder for både natur, vandmiljø og dyrevelfærd, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Kritisk stort iltsvind: Naturfredningsforening kræver styrket indsats for hårdest ramte fjorde11.9.2026 10:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet i de danske farvande tegner igen i år til at blive rigtig slemt, som det har været de senere år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening opforderer regeringen og Folketingets partier til at styrke indsatsen mod kvælstofforurening omkring de fjorde, hvor problemerne er størst.
Vandselskaber og DN om nyt lovforslag: Vigtigt skridt mod beskyttelse af drikkevandet9.9.2026 13:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeriet har i dag sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Lovforslaget er et vigtigt skridt mod effektiv beskyttelse af drikkevandet, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, Danske Vandværker og DANVA.
DN: Rigsrevisionens havbrugsrapport afslører myndighedssvigt af meget alvorlige dimensioner7.9.2026 13:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Alle 19 danske havbrug drives på forældede tilladelser fra 1990’erne, mens sager om nye miljøgodkendelser og placeringstilladelser trækker i langdrag. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at politikerne rydder op.
DN: Dybt alvorligt, at kontrollen med pesticider er så mangelfuld7.9.2026 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen retter i dag en alvorlig kritik af myndighedernes kontrol med landbrugets brug af pesticider. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør kontrollen strammes gevaldigt op, hvis den skal beskytte mennesker og miljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




