Forskere finder en helt ny slags biomarkør for autoimmune sygdomme

Mennesker med autoimmune sygdomme har ofte livslang kontakt med læger og hospitaler. Det er afgørende at følge sygdommens udvikling, hvis man skal have den optimale behandling.

Nu har forskere fra Aarhus Universitet udviklet en metode, der nemt og hurtigt giver lægerne mere viden om sygdommens progression.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Translational Autoimmunity. Her viser forskerne en metode, der har stort potentiale som biomarkør for sygdomsaktivitet i leddegigt - og givetvis også andre autoimmune sygdomme.

De store proteiner er problemet

Forskerne har tidligere påvist vigtigheden af at monitorere de store proteiner i blodprøver fra Lupus- og Alzheimers-patienter for at følge sygdommens udvikling. De offentliggør nu en analysemetode, som har potentiale for klinisk anvendelse på en større skala.

”Vi har vist, at store proteiner er en markør for sygdomsaktivitet i både neurodegenerative og autoimmune sygdomme. Det centrale er, at vi nu bidrager med en helt ny slags biomarkør, som man ikke måler på i dag,” siger adjunkt Kristian Juul-Madsen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, som er sidsteforfatter på studiet.

Man kan bare gå i gang

Den nye metode identificerer store immunaktive komplekser i patienter med inflammation – i studiet eksemplificeret ved leddegigt. Og det sker på en måde, som gør det muligt at måle patientprøver parallelt i stedet for serielt. Det øger kapaciteten betragteligt.

”Man går fra at kunne analysere enkelte prøver på en dag til potentielt flere hundrede. Det tager tid at få implementeret nye assays i de kliniske biokemiske afdelinger på hospitalerne, men denne metode kan implementeres uden at oplære nyt personale og investere i nyt apparatur. Man skal bare købe reagenserne og gå i gang,” siger Kristian Juul-Madsen.

Studiet har undersøgt blod- og ledvæske-prøver fra patienter med leddegigt. Den typisk diagnosticerede patient er en kvinde i 50erne, og sygdommen kræver livslang behandling. Men det er vigtigt hverken at give for meget eller for lidt medicin. For lidt medicin giver deformation af leddene, for meget giver bivirkninger og risiko for komplikationer.

Den nye metode giver en mere præcis vurdering af sygdomsudviklingen og gør det lettere at tilpasse behandlingen til den enkelte patient.

Gør sig også gældende inden for Alzheimers og Parkinsons

Lektor og speciallæge i reumatologi Tue Wenzel Kragstrup har været studiets kobling til klinikken gennem sit arbejde på Klinik for Gigt og Bindevævssygdomme på Regionshospitalet Silkeborg og Aarhus Universitetshospital.

Han har indsamlet prøver fra leddegigtpatienter og udviklet de assays, der skal bruges til at måle på prøverne.

”Bedre diagnostik giver bedre behandling. Med den nye metode gør vi det praktisk muligt at forbedre diagnostik og monitorering i et tidspresset sundhedssystem,” fortæller Tue Wenzel Kragstrup.

 ”Næste skridt er at bruge præcis den samme metode på forskellige patientkohorter. Det vil være oplagt at teste andre autoimmune sygdomme som fx måling i urinprøver ved autoimmune nyresygdomme eller i afføringsprøver ved autoimmune tarmsygdomme,” siger han.

Resultaterne er selvfølgelig særligt spændende for patienter og læger. Men dernæst er studiet interessant for immunologer der forsøger at forstå mekanismer i immunforsvaret, fortæller professor Thomas Vorup-Jensen, som også står bag artiklen.

”Oligomerisering (en proces, hvor små molekyler kombineres for at danne større strukturer) af immunrelevante proteiner har stor betydning for deres aktivitet. Selv små koncentrationer af store komplekser kan bære langt størstedelen af immunsystemets reaktion. Det fænomen har vi påvist også indenfor sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, og det er et felt i hastig udvikling,” siger han.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er en kombination af translationel forskning, hvor forskerne udvikler nye biomarkørværktøjer til klinikken, og grundforskning hvor forskerne forsøger at forstå mekanismen bag den biomarkør, der er fundet.
• Vigtigste samarbejdspartner er Rheumatology Research Group, Department of Inflammation and Ageing, University of Birmingham
• Ekstern finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond og Lundbeckfonden
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://doi.org/10.1016/j.jtauto.2025.100266