Health-forsker modtager ”håndkirurgiens Oscar”
20.11.2025 09:13:14 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Klinisk lektor Janni Kjærgaard Thillemann fra Institut for Klinisk Medicin modtager prisen Linscheid-Dobyns Excellence in Wrist Surgery Award. Prisen får hun for sin forskning i håndledskirurgi, og den regnes som en af de mest prestigefyldte inden for sit felt.

Janni Kjærgaard Thillemann forsker i leddenes bevægelighed med særligt fokus på håndleddet. Hun undersøger hvilke kirurgiske behandlinger, der gavner patienterne mest og reducerer risikoen for smerter og slidgigt som følge af bl.a. ledbåndsskader og knoglebrud.
I oktober modtog hun prisen Linscheid-Dobyns Excellence in Wrist Surgery Award for sit videnskabelige arbejde med at udvikle en ny billeddiagnostisk metode, der kan 3D-visualisere instabilitet i underarmens drejeled (DRUJ) under bevægelse og belastning.
”Ledbåndsskader i håndleddet kan være meget vanskelige at bedømme med de eksisterende metoder. Vores 3D-metode tilfører håndkirurgien et helt nyt og innovativt redskab til at bedømme skadernes omfang og tilbyde individualiseret behandling - til gavn for vores patienter.”
Det fortæller klinisk lektor på Institut for Kliniske Medicin Janni Kjærgaard Thillemann, der også er overlæge ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup.
”Prisen er en stor, international anerkendelse af vores innovative udviklingsarbejde i forskningsgruppen AutoRSA. Jeg regner med, at prisen kommer til at bidrage positivt til vores nuværende og fremtidige forskningsprojekter, siger Janni Kjærgaard Thillemann og fortsætter:
”Flere af vores ph.d.-studerende arbejder med samme billeddiagnostiske metode, men inden for andre typer af ledskader. Her skal 3D-metoden bl.a. hjælpe os med at dokumentere effekten af nye kirurgiske metoder.”
Forskningsprisen Linscheid-Dobyns Excellence in Wrist Surgery Award er en af de største faglige anerkendelser, en håndledskirurg kan opnå, og det er første gang, at prisen bliver uddelt til en europæisk forsker.
Kontakt
Klinisk lektor, overlæge og ph.d. Janni Kjærgaard Thillemann
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Ragionshospitalet Gødstrup og Aarhus Universitetshospital, Ortopædkirurgi
Telefon: 28137303
Mail: janni.thillemann@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Nyt EU-projekt skal styrke hjertesikkerheden hos kræftpatienter14.4.2026 12:46:18 CEST | Pressemeddelelse
Et stort europæisk forskningsprojekt med et budget på over 50 mio. euro skal forbedre opsporing og forebyggelse af hjerteskader hos kræftpatienter. Forskere fra Health er blandt partnerne i projektet.
Danske unge modtager spørgeskema om overgreb i barndommen10.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra denne uge modtager alle danskere i alderen 18-21 år et spørgeskema i e-Boks fra forskere ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen skal skabe ny viden om overgreb i barndommen - særligt de tilfælde, som ikke bliver opdaget af myndighederne.
Center skal gøre det trygt for forældre med autoimmune sygdomme at få barn9.4.2026 10:48:26 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere unge kvinder får autoimmune sygdomme, men viden om hvad medicinen gør ved mor og barn under graviditet halter bagefter. Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet ændre på.
300.000 kvinder inviteres til landets største kortlægning af kvinders sundhed7.4.2026 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder lever med sygdom i flere år end mænd, men vi ved overraskende lidt om hvorfor. Nu inviteres 300.000 danske kvinder til at deltage i en af landets hidtil største spørgeskemaundersøgelser om kvinders sundhed og trivsel.
Når vi mentalt zoner ud, begynder hjernen at lytte til kroppen30.3.2026 11:22:49 CEST | Pressemeddelelse
Et studie fra Aarhus Universitet viser, at når vi fortaber os og lader hjernen vandre, så tager den ofte en tur ned i kroppen, og fokuserer på fx vores hjerteslag, vejrtrækning eller knuden i maven. Kropsvandringen har sit eget ”fingeraftryk” i hjernen og noget tyder på, at det kan være forbundet med depression og ADHD.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum