Christian Fynbo Christiansen bliver ny leder af Institut for Klinisk Medicin
18.12.2025 12:00:00 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Professor og overlæge overtager pr. 1. maj 2026 ledelsen af de største kliniske medicinske miljøer i Danmark.

Den 1. maj 2026 tiltræder Christian Fynbo Christiansen som ny leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han afløser Jørgen Frøkiær, der har været institutleder siden 2018.
Christian Fynbo Christiansen er 47 år og kommer fra en stilling som professor i nyresygdommes epidemiologi ved Institut for Klinisk Medicin og overlæge ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. De seneste år har han desuden ledet CONNECT, Region Midtjyllands datastøttecenter.
"Christian er en yderst kompetent professor og forskningsleder med stor erfaring i at facilitere samarbejder på tværs af organisationer. Jeg glæder mig meget til at byde ham velkommen," siger dekan Anne-Mette Hvas.
Christian Fynbo Christiansen ser stillingen som en mulighed for at sætte retning for klinisk forskning og uddannelse.
"Sundhedsvæsenet er under forandring, og nye teknologier åbner for helt nye muligheder. Som institut skal vi bidrage med solid viden, der skaber reel forandring for patienter og borgere," siger Christian Fynbo Christiansen.
Tæt samarbejde med regionens hospitaler
Institut for Klinisk Medicin har ansvar for kandidatdelen af medicinuddannelsen og en stor del af den kliniske forskning i Region Midtjylland. Instituttet samarbejder tæt med Aarhus Universitetshospital og regionens øvrige hospitaler.
Også på Aarhus Universitetshospital ser man frem til at byde den kommende institutleder velkommen.
”Der er en stærk og mangeårig tradition for et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, og den tradition er jeg overbevist om, at Christian både vil videreføre og styrke. Som institutleder får han en central rolle i at udvikle og styrke den kliniske forskning i samarbejde med alle regionens hospitaler,” siger lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt, Aarhus Universitetshospital.
Kontakter
Dekan Anne-Mette Hvas
Health, Aarhus Universitet
dean.health@au.dk
Telefon: 87152007
Professor, overlæge Christian Fynbo Christiansen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin - Klinisk Epidemiologisk Afdeling
cfc@clin.au.dk
87168218
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Samler ti års forskning: Nyt studie forklarer, hvorfor børn går tidligere i puberteten26.2.2026 11:02:58 CET | Pressemeddelelse
En ny oversigtsartikel samler mere end ti års forskning, som har identificeret flere forhold under graviditeten og i barndommen, der ser ud til at kunne fremrykke tidspunktet for puberteten.
Alkohol forklarer de fleste mistænkte drugging-sager19.2.2026 08:11:59 CET | Pressemeddelelse
Den første danske opgørelse af anmeldte drugging-sager viser, at mange episoder kan forklares ved alkoholindtag alene.
Tidlig pubertet kan måske øge risikoen for mistrivsel og større forbrug af rusmidler17.2.2026 13:52:32 CET | Pressemeddelelse
Tre studier fra Aarhus Universitet peger på en sammenhæng mellem tidlig pubertet og mistrivsel blandt unge. De unge, der ramte puberteten tidligt, havde større risiko for at få psykiske udfordringer og et højere forbrug af alkohol, cigaretter og stoffer.
Hendrik Vilstrup modtager Tysklands største hæder inden for leverforskning11.2.2026 09:30:01 CET | Pressemeddelelse
Professor Hendrik Vilstrup fra Institut for Klinisk Medicin modtager Lucie Bolte-prisen 2025, som er den højeste udmærkelse inden for leverforskning i Tyskland. Prisen uddeles hvert andet år af Lucie Bolte-stiftelsen og er på 15.000 euro.
Frist 15. marts: Du kan søge medicin i Herning allerede nu10.2.2026 12:46:05 CET | Pressemeddelelse
Unge, der søger ind på medicinuddannelsen via kvote 2, har kun få uger til at vælge uddannelsesforløb, der giver dem ret til at læse kandidatdelen i Herning fra 2029. Fristen er 15. marts – og valget træffes allerede ved ansøgningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum