Lodtrækningsforsøg viser ingen evidens for uspecifikke vaccine-effekter

I mere end tre årtier har forskerne Christine Stabell Benn og Peter Aaby i Bandim Health Project gennemført lodtrækningsforsøg på tusinder af børn i Guinea-Bissau og Danmark for at påvise såkaldte uspecifikke vaccine-effekter – altså om vacciner også beskytter mod andre sygdomme end den, de er udviklet imod.

Nu viser en ny omfattende dansk gennemgang, at forsøgene ikke har kunnet påvise uspecifikke effekter ved de meget udbredte vaccinationer for mæslinger, tuberkulose, difteri, stivkrampe og kighoste.

– Det er bekymrende, at en så prominent forskningsgruppe over en så lang periode har lavet så mange lodtrækningsforsøg uden at finde reelle resultater. Lodtrækningsforsøg regnes normalt for guldstandarden i medicinsk forskning, så hvis de ikke viser noget, bør man være meget varsom med at markedsføre det som overbevisende evidens, siger professor Henrik Støvring fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for den nye gennemgang.

Omfattende analyse på tværs af alle studier

Den nye undersøgelse er den første, der systematisk analyserer på tværs af alle Christine Stabell Benn og Peter Aabys lodtrækningsforsøg. Hvor andre tidligere har kritiseret enkelte studier, har forskerne bag den nye gennemgang set på det samlede billede.

– Vi finder tegn på, at forskerne systematisk har plukket og fremhævet resultater, der passede deres teorier, mens de har nedtonet, at de ikke fik bekræftet den primære hypotese, som forsøgene egentlig skulle undersøge. Når man ser på det samlede billede, er der stort set ingen reelle fund tilbage, forklarer Henrik Støvring.

Benn og Aaby har hævdet, at deres resultater betød, at tiden var inde til at ændre hele tilgangen til vaccinationer globalt – alle nye vacciner skulle rutinemæssigt undersøges for uspecifikke effekter, og vaccinationsprogrammer skulle ændres verden over.

Når guldstandarden ikke holder

Den nye gennemgang bygger på 13 lodtrækningsforsøg præsenteret i 26 artikler med over 1.400 separate statistiske analyser. Kun ét enkelt lodtrækningsforsøg ud af 13 kunne påvise den effekt, som det var planlagt til at vise – og det forsøg blev afbrudt før tid og var mislykket ifølge forskerne selv.

Gennemgangen viste, at kun omkring 7% af forskernes mange hypoteser kunne forventes at være rigtige. Bemærkelsesværdigt nok gjaldt det ikke forskernes egne primære hypoteser – de blev ikke bakket op af de korrigerede resultater.

– I 23 ud af 25 artikler fremhævede forskerne sekundære fund som støtte for deres teorier, men i 22 af disse tilfælde forsvandt evidensen efter korrekt statistisk håndtering. Forskernes tolkning tog generelt ikke højde for, hvor mange analyser de havde lavet, og de fokuserede ikke på forsøgenes hovedresultat, siger Henrik Støvring.

Ikke en afvisning af feltet

Forskerne understreger, at formålet ikke var at undersøge, om uspecifikke vaccine-effekter findes eller ej, men at se nærmere på Benn og Aabys forskningspraksis.

– Vi håber, at andre i forskningsfeltet nu vil genvurdere evidensen – hvad ved vi egentlig om uspecifikke vaccine-effekter? Selv om Benn og Aaby har bidraget med godt en tredjedel af al forskning på området, er det også blevet undersøgt af andre, og det bør inddrages for at få et samlet billede, siger Henrik Støvring.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Meta-analyse

Samarbejdspartnere: Undersøgelsen er udført i samarbejde mellem Henrik Støvring, Claus Thorn Ekstrøm (Københavns Universitet), Jesper Wiborg Schneider (Aarhus Universitet) og Charlotte Strøm (SharPen).

Ekstern finansiering: Ingen

Evt. interessekonflikt: Ingen relevante interessekonflikter i forhold til denne artikel.

Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1016/j.vaccine.2025.127937