OK åbner ny lynladepark i Lindved - og der er flere på vej
OK fortsætter sin ambitiøse udrulning af ladestandere over hele landet. På fredag åbner en ny ladepark i Lindved med kapacitet til at oplade 12 biler ad gangen. Det markeres med skarpe åbningstilbud på opladning og bilvask

Det bliver nu lettere at være elbilist langs Midtjyske Motorvej. På fredag den 28. februar åbner OK nemlig en ny lynladepark i Lindved nordvest for Vejle. Det betyder, at placeringen på Skanderborgvej 1 ved afkørsel 3, hvor der i forvejen ligger en OK-tankstation og vaskehal, er opgraderet med 12 nye ladepunkter til elbiler og et opholdsområde.
Åbningen fejres med gratis opladning samt bilvask til kun 1 krone i hele weekenden. Derefter vil der være halv pris på opladning de næste 14 dage.
"I OK er vi rigtig glade for at kunne klarmelde en ny ladepark i rækken. Vi ønsker, at det skal være attraktivt for danskerne at vælge elbilen til, og derfor giver det rigtig god mening at placere en ladepark med lynladere langs motorvejsnettet, hvor der er stor efterspørgsel efter hurtige opladningsmuligheder," siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK's markedsdirektør for e-mobilitet.
OK's ladenetværk bliver løbende udvidet med nye ladeparker over hele landet. Nu åbner Lindved og derefter følger Langeskov, Vejle Syd, Kliplev og Ragebøl.
"Vi har store ambitioner for udbygningen af vores ladenetværk og arbejder målrettet på at sikre bedre ladeinfrastruktur over hele landet. Allerede her i foråret forventer vi at påbegynde gravearbejdet til de næste fire ladeparker," siger Kenneth Risborg Korsgaard.
I forbindelse med den nye ladepark i Lindved har OK opsat to bordbænkesæt fra virksomheden Råt&Godt, der har vundet priser for deres arbejde med cirkulære forretningsmodeller og jobskabelse til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.
* Tilbuddet om gratis opladning og bilvask til 1 krone (Grundigvask) gælder kun i åbningsweekenden. Det efterfølgende tilbud med halv pris på opladning vil gælde til og med den 16. marts.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 265 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Der er altid en lynhurtig ladestander inden for 25 km8.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med elbil har aldrig haft nemmere adgang til opladning, og der er ikke længere grund til bekymring, når batteriet nærmer sig nul. De seneste år har budt på massive investeringer - og alene energiselskabet OK har nu hurtig- eller lynladere inden for 25 kilometer – uanset hvor i landet, du befinder dig.
OK bliver ladepartner til Sol og Strand3.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
Hedebølger og vindstille vejr sender elpriserne i vejret – op over 6 kroner i aften1.7.2025 09:14:21 CEST | Pressemeddelelse
Skynd dig at få sat vasketøjet over eller opladet elbilen. I dag kan det for alvor betale sig at holde øje med elpriserne og planlægge dit forbrug væk fra de dyreste timer.
Ny ladepark på vej i Sønderjylland30.6.2025 12:12:00 CEST | Pressemeddelelse
OK opfører ny ladepark med lynladere ved Sønderborg. Placeringen tæt på motorvej og trafikknudepunkter skal styrke ladeinfrastrukturen i det sydlige Jylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum