OK bliver ladepartner til Sol og Strand
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.

Sol og Strand, der er en stor aktør i feriehusbranchen, planlægger at elektrificere hele sin serviceflåde i år. Som led i den satsning har virksomheden indgået et større samarbejde med energiselskabet OK om etablering af ladeinfrastruktur til deres kommende elbiler.
Aftalen dækker installation og drift af ladestandere ved 20 af 29 lokalkontorer landet over. Samtidig forventes en gradvis udbygning af ladeinfrastrukturen - både på eksisterende og fremtidige lokationer.
“Vi er glade for, at Sol og Strand har valgt os til opgaven. Vi sætter stor pris på tilliden og ser frem til at støtte dem i overgangen til eldrift. Den her aftale viser helt tydeligt, hvordan stærke partnerskaber kan være med til at drive udviklingen fremad,” siger Louise Frøstrup Christensen, OK’s salg- og partnerskabschef for e-mobilitet.
Hos Sol og Strand vækker samarbejdet også glæde. Her ser man aftalen som et vigtigt skridt i arbejdet med at nedbringe virksomhedens miljøpåvirkning.
“Vi ønsker at tage ansvar – både for vores egen drift og for de lokalsamfund, vi er en del af. Overgangen til elbiler og etableringen af ladestandere er en vigtig investering i fremtiden, og vi er glade for, at vi med samarbejdet nu kan accelerere vores indsats på området," siger Jens Frandsen, der er økonomichef i Sol og Strand.
Infrastrukturen forventes at stå klar til oktober, når Sol og Strand modtager deres nye elbiler.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Coop, Kamstrup, EnergiData og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 690 tankstationer, mere end 270 vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Elbil som bil nummer to – sådan vælger du rigtigt14.8.2025 10:47:49 CEST | Pressemeddelelse
Elbilen kan være både billig, praktisk og nem i hverdagen som bil nummer to – men det er vigtigt at vælge ud fra dit faktiske og fremtidige behov fremfor det, du ofte hører, er det vigtigste.
Jylland og Fyn sætter rekord for negative elpriser i 20258.8.2025 10:14:48 CEST | Pressemeddelelse
I dag når årets elpriser nul eller minus i lige så mange timer som hele sidste år i Jylland og på Fyn. Østdanmark nærmer sig samme niveau.
Undgå dyre regninger og bøvl: 3 ting, nye elbilsejere ville ønske, de havde vidst15.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Rekordmange danskere køber elbil, og det er en helt ny verden for de fleste. Her kommer en række tips, som nye elbilsejere ville ønske, de havde hørt, inden de fik elbil.
Der er altid en lynhurtig ladestander inden for 25 km8.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med elbil har aldrig haft nemmere adgang til opladning, og der er ikke længere grund til bekymring, når batteriet nærmer sig nul. De seneste år har budt på massive investeringer - og alene energiselskabet OK har nu hurtig- eller lynladere inden for 25 kilometer – uanset hvor i landet, du befinder dig.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum