Hedebølger og vindstille vejr sender elpriserne i vejret – op over 6 kroner i aften
Skynd dig at få sat vasketøjet over eller opladet elbilen. I dag kan det for alvor betale sig at holde øje med elpriserne og planlægge dit forbrug væk fra de dyreste timer.

Elprisen bevæger sig op i løbet af eftermiddagen og topper ved 20-tiden. Særligt mellem klokken 17 og 21 ligger priserne markant over normalen.
“Vi ser et stort udsving i priserne i dag, som primært skyldes hedebølger og lav produktion fra vindenergi. Elprisen topper til aften og når op over 6 kroner pr. kWh – og det er noget, som især forbrugere med variabel pris vil kunne mærke,” siger Troels Skipper, produktchef for el hos OK, og tilføjer, at vi kan forvente et tilsvarende prisbillede i morgen, hvis de nuværende vejrforhold fortsætter.
Tidspunkt |
12-13 |
13-14 |
14-15 |
15-16 |
16-17 |
17-18 |
18-19 |
19-20 |
20-21 |
21-22 |
Elpris |
1,78 | 1,76 | 1,90 | 2,09 | 2,21 | 2,57 | 3,04 | 4,49 | 6,06 | 5,16 |
Elprodukt: OK El Flex
Vejret er en vigtig årsag
Forklaringen skal bl.a. findes i vejret. I Sydeuropa har kraftige hedebølger fået temperaturerne til at stige markant, hvilket øger behovet for elektricitet til køling, og det lægger pres på elnettet. Samtidig er det stort set vindstille i Danmark, hvilket begrænser produktionen fra de danske vindmøller, der normalt udgør en væsentlig del af strømforsyningen.
“Når vinden udebliver, falder produktionen fra de danske vindmøller, og så skal en større del af strømmen hentes fra dyrere kilder – både i Danmark og fra udlandet. Det skubber priserne op,” siger Troels Skipper.
Hold øje med elprisen – og planlæg dit forbrug
Har du en elaftale med variabel pris, følger din elpris markedets udsving. Det betyder, at du kan spare penge ved at flytte dit elforbrug til de billigere timer. Du kan følge elpriserne i dit energiselskabs app, fx OK Hjem-appen.
“Hvis du har mulighed for at rykke noget af dit forbrug til dagtimerne, hvor der er lavere priser, kan du stadig opnå en besparelse – selv på dage som i dag, hvor vejret trækker priserne op,” siger Troels Skipper.
Vaskemaskinen, opvaskeren og opladningen af elbilen kan altså med fordel sættes i gang på de mere prisvenlige tidspunkter – især midt på dagen, hvor solcellerne producerer mest strøm.
*Husk, at den samlede elpris også omfatter moms, statslige afgifter, abonnement, spottillæg og nettarif til dit lokale netselskab – og at det kommer oveni den rene elpris. Nettariffen kan desuden variere fra time til time, afhængigt af hvilken tarifmodel dit netselskab anvender.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Ny ladepark på vej i Sønderjylland30.6.2025 12:12:00 CEST | Pressemeddelelse
OK opfører ny ladepark med lynladere ved Sønderborg. Placeringen tæt på motorvej og trafikknudepunkter skal styrke ladeinfrastrukturen i det sydlige Jylland.
Tyveri af ladekabler eksploderer – OK går til kamp mod kobbertyve30.6.2025 09:54:20 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af stjålne kabler til ladestandere er eksploderet. I år har energiselskabet OK fået stjålet 110 ladekabler – mere end tre gange så mange som hele sidste år. Nu skruer OK op for kampen mod kobbertyve.
OK på vej med ny ladepark i Kliplev26.6.2025 11:00:09 CEST | Pressemeddelelse
OK er i fuld gang med at opføre ladeparker til det stigende antal elbilister på vejene. Nu er turen kommet til Kliplev sydvest for Aabenraa, hvor 12 elbiler kommer til at kunne oplade samtidigt.
Telenor og OK indgår strategisk partnerskab25.6.2025 12:16:22 CEST | Pressemeddelelse
To stærke danske virksomheder med en ambition om at tage ansvar og skabe værdi for både kunder og samfund går nu sammen i et nyt strategisk partnerskab. Fremover vil man kunne møde energiselskabet OK i Telenorbutikkerne* landet over – og der er fordele i vente for kunderne. Partnerskabet betyder i første omgang, at kunder, der tegner en OK-elaftale, kan få rabat på køb i Telenors butikker. Det er et samarbejde, hvor begge parter spiller hinanden stærke og holder fokus på det, de hver især er bedst til, fortæller Christian Hoffmann, der er privatkundedirektør i Telenor. “OK er en samarbejdspartner, der deler vores værdier og samfundssyn, hvor OK tager stort ansvar gennem støtte til lokalmiljøerne, og vi investerer i at skabe en tryggere digital hverdag for danskerne. På den måde synes jeg, vi supplerer hinanden virkelig godt, og vi tror på, vi kan skabe værdi – både for kunderne og for fællesskabet,” siger Christian Hoffmann. Hos OK ser man også et stort potentiale i partnerskabet, der
Store udsving og rekordmange negative elpriser i første halvår25.6.2025 08:49:50 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser store udsving i elprisen og rekordmange timer med negative elpriser. Det gør timingen vigtigere end nogensinde for at spare på strømmen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum