Der er altid en lynhurtig ladestander inden for 25 km
Danskere med elbil har aldrig haft nemmere adgang til opladning, og der er ikke længere grund til bekymring, når batteriet nærmer sig nul. De seneste år har budt på massive investeringer - og alene energiselskabet OK har nu hurtig- eller lynladere inden for 25 kilometer – uanset hvor i landet, du befinder dig.

Rækkevidde og opladning har altid været vigtigt for elbilisterne og dem, der overvejer at skifte brændstofbilen ud. Tidligere var der god grund til bekymring over lademulighederne i Danmark, men udviklingen er gået stærkt de seneste år, og i dag er situationen en helt anden.
Uanset hvor man befinder sig i landet, er der nemlig altid en hurtig- eller lynladestander inden for en radius af 25 kilometer – og det gælder endda alene energiselskabet OK’s ladestandere. Derudover er der også flere andre aktører, der gør ladenetværket endnu mere omfattende.
Kigger man på antallet af OK-ladere i de forskellige regioner fører Region Midtjylland og Region Syddanmark an med flest hurtig- og lynladepunkter - og uanset hvor elbilisten bor, er der med en afstand på 25 kilometer til nærmeste hurtig- eller lynlader aldrig langt til strøm på bilen. Ud over de kraftigste ladestandere er der også tusindvis af såkaldte normalladere, der gør afstanden til opladning endnu kortere.
Lynhurtig udvikling
Det er godt nyt for både nuværende og kommende elbilister, for det gør hverdagen som elbilsejer tryg – og overgangen fra benzin til el er nemmere end nogensinde.
Samlet set er udviklingen gået voldsomt hurtigt de seneste år, hvor salget af elbiler også er eksploderet.
”Vi kan godt vinke farvel til rækkeviddeangsten. Det er simpelthen ikke et tema længere i Danmark. Der er sket rigtig meget på kort tid – både i antallet af ladestandere og for danskernes tryghed ved at køre elbil. Vi har investeret massivt i udbygningen af ladenetværket, og det kan mærkes,” siger OK’s markedsdirektør Kenneth Korsgaard og fortsætter:
”Når der i dag sælges væsentlig flere elbiler end fossilbiler, hænger det både sammen med elbilens komfort og køreegenskaber, økonomisk gevinst, større udvalg, klimahensyn, langt bedre ladeinfrastruktur og større tryghed i forhold til opladning,” siger han.
Flere ladere på vej
Selvom elbilister i dag har forholdsvis nem adgang til opladning, stopper udviklingen ikke her. OK fortsætter sin ambitiøse udbygning af ladeinfrastrukturen over hele Danmark – og det sker på alle markeder inden for e-mobilitet.
Det gælder både lyn- og hurtigladere til bilister, der skal hurtigt videre, og normalladere de steder, hvor bilen alligevel holder parkeret i længere tid – fx hjemme i carporten eller på arbejdspladsen.
Samtidig satser OK massivt på ladeinfrastruktur til tung transport, så der kan komme flere el-lastbiler ud på vejene.
”Der er stadig masser at tage fat på, og vi arbejder hver dag målrettet på at sikre, at danskerne kan oplade bilen hurtigt og billigt – uanset hvor de er i landet,” siger Kenneth Korsgaard.
Inden udgangen af 2025 forventer OK at have etableret omkring 6000 offentligt tilgængelige ladepunkter fordelt over hele landet.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkJens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01kommunikation@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK bliver ladepartner til Sol og Strand3.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
Hedebølger og vindstille vejr sender elpriserne i vejret – op over 6 kroner i aften1.7.2025 09:14:21 CEST | Pressemeddelelse
Skynd dig at få sat vasketøjet over eller opladet elbilen. I dag kan det for alvor betale sig at holde øje med elpriserne og planlægge dit forbrug væk fra de dyreste timer.
Ny ladepark på vej i Sønderjylland30.6.2025 12:12:00 CEST | Pressemeddelelse
OK opfører ny ladepark med lynladere ved Sønderborg. Placeringen tæt på motorvej og trafikknudepunkter skal styrke ladeinfrastrukturen i det sydlige Jylland.
Tyveri af ladekabler eksploderer – OK går til kamp mod kobbertyve30.6.2025 09:54:20 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af stjålne kabler til ladestandere er eksploderet. I år har energiselskabet OK fået stjålet 110 ladekabler – mere end tre gange så mange som hele sidste år. Nu skruer OK op for kampen mod kobbertyve.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum