Tjek A/S

Skandinavien jagter tilbud som aldrig før - et land overrasker

Del

I en tid med økonomisk usikkerhed er tilbudsjagt blevet en vigtig del af skandinavernes hverdag. Historisk mange jagter tilbud digitalt. Men hvem er de mest aktive tilbudsjægere i Skandinavien? Svaret kan måske overraske.

December er en omkostningstung måned, hvor udgifter til julegaver, julemad og større indkøb fylder i husholdningsbudgettet. Derfor er det ikke overraskende, at forbrugerne intensiverer jagten på besparelser. Med de stigende priser på dagligvarer er tilbudsjagt blevet relevant for de fleste, uanset hvordan privatøkonomien ser ud. 

At jagten på besparelser blev intensiveret, kunne også mærkes hos Tjek, som står bag de største tilbudsapps i Skandinavien, eTilbudsavis og Mattilbud, der oplevede en imponerende vækst i december 2024. Besøgstallene steg med hele 11,5 % på tværs af Skandinavien sammenlignet med året før. De mest populære søgninger handlede dog ikke om luksusvarer som Prime-drikke eller Dubai-chokolader, men om hverdagens nødvendigheder – æg, smør, sodavand og kød. 

Et land overrasker

Tallene fra december viser en markant vækst i hele Skandinavien, men især et land overrasker. Til trods for landets velstand og høje levestandard, så fører nordmændene an, når det kommer til tilbudsjagt. Særligt i december 2024 blev der sat nye rekorder i Norge for brugen af eTilbudsavis og Mattilbud, der oplevede en stigning i besøgstal på 17,8 % sammenlignet med året før. I Danmark var stigningen 6,8 %, mens Sverige oplevede en vækst på 9,4 %.

"Vi ser en markant vækst i Norge lige nu, men også generelt i hele Skandinavien. Folk bruger i stigende grad digitale platforme til at finde de bedste tilbud på nødvendigheder som dagligvarer – noget der afspejler både økonomiske prioriteter og en øget digitalisering af detailhandlen", siger CEO Morten Bo Rønsholdt.

Han tilføjer: "Vi forventer, at denne udvikling vil fortsætte i resten af 2025. Med stigende priser og større fokus på privatøkonomien vil tilbudsjagt blive endnu vigtigere.”

Om os

Tjek står bag Skandinaviens mest downloadede tilbudsapps, eTilbudsavis og Mattilbud, som hver måned hjælper millioner af mennesker med at finde tilbud og planlægge deres indkøb. Appen kræver ingen registrering, er gratis og tilgængelig på web, iOS og Android og i Danmark, Sverige og Norge.

2024: Et rekordår for Tjeks tilbudsapps:

  • 2 millioner brugere
    på én måned på tværs af Skandinavien.
  • 150 millioner besøg
    blev registreret i 2024.
  • 53 millioner søgninger
    på tilbudsvarer i 2024.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Tjek A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tjek A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye