Tjek A/S

2024: Hvilke varer søgte danskerne, svenskerne og nordmænd mest efter i år?

Del

52.997.700. Så mange gange har vi i Skandinavien søgt efter et godt tilbud på en vare i år. Danskerne søgte mest efter æg, svenskerne efter kaffe og nordmændene efter Pepsi Max. Top 20 over de mest søgte varer i Danmark, Sverige og Norge i år, finder du her.

Selvom de nordiske lande er på mange måder ens, så skiller hvert land sig ud på nogle punkter.

I 2024 toppede æg danskernes liste over de mest søgte varer, efterfulgt af smør og skyr. Danskerne var også særdeles brandbevidste, da både Pepsi Max og Lurpak figurerede på top 20-listen. Desuden viste vi større interesse for tilbud på fløde, øl og pølser end vores svenske og norske naboer.

Kaffe indtog førstepladsen som svenskernes mest søgte tilbudsvare i 2024. Smør og Bregott var også storfavoritter i toplisten. Sodavand var dog en klar topscorer med hele fire placeringer på listen: 9., 12., 13. og 15. pladsen. Svenskerne viste desuden større interesse for tilbud på kartofler og vaskemiddel end danskerne eller nordmændene.

Pepsi Max var nordmændenes absolutte favorit i 2024. På Norges top 20-liste findes både brede og specifikke søgninger, som “ost” og “Norvegia”, “sodavand” og “Pepsi Max”, “energidrik” og “Monster”, “pizza” og “Grandiosa”. Nordmændene søgte også mere efter tilbud på chokolade, energidrik og tacos sammenlignet med danskere og svenskere.

En markant fællesnævner for de tre lande er den stigende interesse for tilbud på sodavand i år sammenlignet med sidste år. I Danmark steg søgninger på sodavand med 24,1 % i år og Pepsi Max med 28,9 %. I Sverige steg søgninger på Pepsi Max med hele 101,9 % i år og Pepsi med 91,3 %. I Norge steg søgninger på sodavand med 24,0 % og Pepsi Max med 55,4 %.  

Herunder kan du se top 20 over de mest søgte varer i Danmark, Sverige og Norge i 2024.

Danmark Sverige Norge

1. æg

2. smør

3. skyr

4. Pepsi max 

5. kylling

6. is 

7. ost

8. fløde

9. øl

10. kaffe 

11. sodavand 

12. hakket oksekød

13. pølser

14. Lurpak

15. oksekød

16. rugbrød

17. laks

18. Pepsi

19. pizza

20. chips

1. kaffe 

2. smör

3. ost 

4. Bregott

5. ägg

6. lax

7. toalettpapper

8. kyckling 

9. Pepsi max 

10. nötfärs 

11. köttfärs 

12. läsk 

13. Coca-cola 

14. chips 

15. Pepsi 

16. lösviktsgodis 

17. glass 

18. godis

19. tvättmedel 

20. potatis

1. Pepsi max

2. ost

3. brus 

4. kjøttdeig

5. pizza

6. smågodt 

7. kylling

8. kaffe

9. Norvegia

10. sjokolade 

11. cola

12. energidrikk 

13. Monster 

14. is

15. kyllingefilet

16. Grandiosa

17. toalettpapir

18. egg

19. karbonadedeig

20. taco

Kilde: Insights by Tjek

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om os

Tjek står bag Skandinaviens mest downloadede tilbuds-app eTilbudsavis, som hjælper over 1,9 millioner mennesker hver måned med at finde tilbud og planlægge sine indkøb. eTilbudsavis kræver ingen registrering, er gratis og tilgængelig på web, iOS og Android og i Danmark, Sverige og Norge.

Følg pressemeddelelser fra Tjek A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tjek A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye