PLF - Plejefamiliernes Landsforening

Plejefamilierne kræver overenskomst – også med børnene i fokus

Del

Danmarks største fagforening for plejefamilier, Plejefamiliernes Landsforening (PLF), har på et bestyrelsesmøde besluttet at fremsætte krav om en overenskomst over for Kommunernes Landsforening (KL). Beslutningen er truffet med henblik på at sikre bedre sikkerhed og rettigheder for plejefamilier og deres ansættelsesvilkår.

Formand for PLF, Inge Neander, udtaler:
"De nuværende forhold er nedbrydende for plejefamilierne. Hvis vi ønsker at bevare og rekruttere plejefamilier, er det nødvendigt at forbedre vilkårene. Vi plejefamilier vil have almindelige lønmodtagerrettigheder og opsigelsesvarsler, der afspejler vores anciennitet. Som det er nu, er vi retsløse."

For at sikre opbakning blandt medlemmerne har PLF gennemført en medlemsundersøgelse, hvor 75 % af medlemmerne deltog. Hele 99 % af de deltagende medlemmer sagde ja til kravet om en overenskomst. Dette tydelige signal understreger plejefamiliernes ønske om ordnede forhold.

Et nødvendigt skridt for at beskytte plejefamilier og børn

PLF peger på, at kommunernes praksis underminerer regeringens mål om bedre vilkår for udsatte børn. De børn fortjener større stabilitet i anbringelserne. Plejefamilier oplever blandt andet:

  • Vilkårlige opsigelser uden varsel.
  • Manglende udbetaling af ferie og feriepenge.
  • Mangelfuld støtte og aflastning, som kommunerne er forpligtet til at tilbyde.

"Kommunerne modarbejder regeringens intentioner med smålige sparehensyn. Det går ud over plejefamilierne – og i sidste ende børnene. Vi ønsker ikke konflikt, men vi er klar til at tage kampen op for en overenskomst, hvis det bliver nødvendigt," fastslår Inge Neander.

Vejen frem

PLF har gennem årene forsøgt dialog med KL, men uden resultat. KL fastholder, at plejefamilier er en særlig ansættelsesform og derfor ikke kan omfattes af en overens-komst. PLF afviser dette med henvisning til lovgivningen, der allerede anerkender plejefamilier som lønmodtagere.

"Uden en overenskomst har vi ikke adgang til Arbejdsretten og må acceptere kommunernes vilkårlige beslutninger. Det kan vi ikke længere tolerere," siger Inge Neander.

PLF organiserer i dag ca. 1.200 plejefamilier i Danmark og oplever stigende medlemsvækst. Hvilket jo i sig selv er helt fantastisk, når vi tager i betragtning, at andre fagforening har medlemsnedgang.

For yderligere information:
Inge Neander, formand for Plejefamiliernes Landsforening, mobil: 2674 2810

Kontakter

Om Plejefamiliernes Landsforening

Plejefamiliernes Landsforening – en fagforening for og af plejefamilier
Vi gør, hvad vi kan for at forbedre forholdene for plejebørnene og deres familier. Vi brænder allermest for at forbedre vilkårene for plejefamilierne – fungerer en plejefamilie ikke, så mislykkes anbringelsen.
Vi ved, hvad der gør en forskel.

Følg pressemeddelelser fra PLF - Plejefamiliernes Landsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PLF - Plejefamiliernes Landsforening

Danmarks plejefamilier vil styrke kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår5.3.2024 13:16:05 CET | Pressemeddelelse

Plejefamiliernes Landsforening, PLF, holder generalforsamling lørdag 9. marts 2024 på Næsbyhoved Skov i Odense, og her er de usikre løn- og arbejdsvilkår for plejefamilier på dagsordenen. Formand for Plejefamiliernes Landsforening Inge Neander peger på det paradoksale i, at godt 800.000 sygeplejersker, pædagoger, lærere og andre offentligt ansatte netop nu forhandler og fornyer overenskomster med stat, regioner og kommuner og dermed kender de deres løn- og arbejdsvilkår for de kommende år. ”Plejefamilierne har et kæmpe ønske om at både politikere og ansatte i kommunernes familieafdelinger ved, hvad faget plejefamilie handler om. Vi oplever stadig politikere, der bliver overrasket over, at vi ikke har en overenskomst. Der er politikere, der syntes, at det er ubehageligt, når vi taler om løn for vores arbejde. Jeg ved virkelig ikke, om det er godt for os at få en overenskomst, men jeg er 100% sikker på, at nogle minimumsrettigheder er altafgørende for at vores fag også eksistere om 10 år

Ny regering – en socialminister, der selv har været plejefamilie. Plejefamiliernes Landsforening (PLF) glæder sig til samarbejdet16.12.2022 13:03:12 CET | Pressemeddelelse

Vi ønsker den nye regering kæmpestort tillykke og ser frem til at møde den nye social- og boligminister, det har vi brug for. PLF er en fagforening af og for plejefamilier. Plejefamilier, der er villige til at gå rigtigt langt for det barn/de børn, de har taget ind i deres familie. Vi har aldrig hørt om plejefamilier, der stopper, fordi de ikke var uddannet godt nok til at være familie for et eller flere anbragte børn, men mange plejefamilier bliver kørt over af dem, der faktisk burde støtte dem.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye