SL bør arbejde sammen med PLF i stedet for at udkæmpe en faglig kamp på barnets bekostning

Efter lang ventetid har arbejdsgruppen vedrørende ny plejefamiliereform haft første møde i Socialministeriet. Nu sættes der fokus på plejebørns rettigheder og plejefamiliernes arbejdsvilkår.

Dette har mange plejefamilier set frem til med forventning i håb om en saglig og ordentlig dialog.

Desværre har det med al tydelighed vist sig, at selv Socialpædagogernes Landsforening har manglende kendskab til, hvad det vil sige at være plejefamilie, og ikke ved hvordan vilkårene for plejefamilierne er i Danmark.

SL siger, at plejefamilier ikke er dygtige nok
Du har, Benny Andersen, flere gange fremturet med, at plejefamilier ikke er dygtige nok og mangler uddannelse. Det er argumenter, der måske nok kan gavne dine medlemmer i Socialpædagogernes Landsforening, men som ikke har hold i virkeligheden uden for.

For det første har over 70 procent af de familier, der er godkendt som plejefamilie, en sundhedsfaglige eller pædagogisk baggrund og kommer fra et arbejdsområde med ordnede forhold. De elsker deres arbejde som plejeforældre og har gode resultater.

For det andet må du Benny Andersen forklare, hvor man kan blive uddannet til:

• at imødekomme et anbragt barn og dets udfordringer i sit hjem i alle døgnets timer 
• at give barnet en kærlig plads i vores hjerter og familier
• at åbne vores hjem for plejebarnets biologiske familie
• at være på arbejde 24/7 i 365 dage uden ferie
• at give myndigheder, altså socialtilsyn og kommuner adgang til vores private hjem og blive vurderet på vores personlige kompetencer, vores faglighed og vores hjem. Det skal bemærkes, at tilsyn med plejefamilier også nødvendigvis foregår uanmeldt
• at navigere i et komplekst dilemmafyldt arbejdsområde, der ikke kun er styret af medfølelse, men også af lovgivning og økonomi

Tryghed er centralt
Det centrale omdrejningspunkt for plejefamilier og plejebørn er tryghed, og derfor må der i arbejdet i Socialministeriet også være fokus på:

• ordnede arbejdsforhold, det vil sige, at vores arbejdsretslige forhold skal normaliseres
• at plejefamilier ikke kan opsiges eller fratages godkendelse uden fagligt grundlag
• at honorering ensrettes og matcher den reelle opgave
• at vi kan få den faglige hjælp/specialiseret supervision, der er behov for

Forskellighed er en styrke
En anden anke er, at plejefamilier er meget forskellige, men netop det, mener jeg, er en styrke, som vores plejebørn profiterer af.

Vi plejefamilier er lige så forskellige, som de børn, der kommer ind i vores familier, for det, vi kan, er at være familier, hvor plejebarnet har de samme voksne om morgen, når det vågner, når barnet kommer hjem fra skole/SFO og børnehaven, som kører frem og tilbage til legeaftaler eller

fritidsaktiviteter, og når barnet skal i seng og sove. Vi plejeforældre er der altid for barnet.

Vi skal ikke være faglige specialister, men vi skal have høj kvalitet i den sparring og supervision, vi beder om.

Ikke manglende faglighed
Det er som oftest ikke manglende faglighed, der fører til sammenbrud i anbringelsen i plejefamilierne. Derimod er der ofte tale om

• manglende støtte og hjælp fra den anbringende kommune
• nedsættelse af honorering
• ringe arbejdsvilkår 
• aftaler, der ikke bliver overholdt af kommunen
• at plejebarnet ikke bliver hørt og set, og ofte får det ikke det behandlingstilbud, som barnet har brug for
• at der ikke ses på og lyttes til plejeforældrenes observationer, og derfor handles der ikke på dem

Hvad skal vi forhandle om?
Endelig har SL ved flere lejligheder fortalt, at der var i gang i forhandlingerne om en overenskomst.

Forhandlingerne skulle ifølge dig være stoppet, da Plejefamiliernes Landsforening blev en fagforening. Men her må jeg henvise til dommen i 2020 i Venstre Landsret i Aalborg, der slår fast, at plejefamilier ikke er lønmodtagere, så derfor er der ikke mulighed for en overenskomst med Kommunernes Landsforening.

Hvad mener Socialpædagogernes Landsforening, der er at forhandle om? Har Socialpædagogernes Landsforening overhoved været i forhandling om overenskomst?

Hvordan kan Socialpædagogernes Landsforening mene, at det gavner barnet, der skal anbringes, først at komme på en institution, inden det kommer til sin plejefamilie – kommunerne har jo længe haft barnet i deres opmærksomhed? Hvorfor ikke bare fokusere på det rette match fra starten af?

Så, Benny Andersen formand for Socialpædagogernes Landsforening, hvordan kan du kalde dig formand for plejefamilierne, når du så åbenlyst ikke ved noget om faget, og alle dine argumenter har en underliggende motivation – nemlig at mistænkeliggøre plejefamilier og hjælpe opholdssteder og socialpædagoger med flere opgaver.

Jeg ville ønske, at du som formand for Socialpædagogernes Landsforening indgik i et samarbejde med Plejefamiliernes Landsforening i stedet for at udkæmpe en faglig kamp på barnets bekostning.