Ny cheflæge til Akutafdelingen
Lars Toft tiltræder stillingen som cheflæge på Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, den 1. januar 2025. Lars kommer fra en stilling som cheflæge på Aarhus Universitetshospital.
Lars Toft kommer med flere års erfaring som cheflæge, senest fra en stilling på Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital og tidligere fra Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup.
Igennem hele sin karriere har Lars haft fokus på de tidlige patientforløb, hvor akutmedicin og infektionsmedicin krydser hinanden. Bl.a. har Lars fungeret som bindeled mellem infektionsmedicin og akutafdelingerne under COVID-pandemien samt ledet et forbedringsprojekt om patientovergange mellem akut- og medicinske afdelinger. Ligeledes har Lars gennemført regionens fagområdeuddannelse i akutmedicin.
Som ny cheflæge på akutområdet kommer Lars til – i et tæt samarbejde med blandt andre chefsygeplejerske Barbara Baden - at stå i spidsen for en fortsat faglig og strategisk udvikling af Akutafdelingen og af det akutmedicinske speciale. Blandt de strategisk-organisatoriske opgaver, som venter, er implementering af Region Midtjyllands akutkoncept, regionernes nye opgave med akutsygepleje og de nye sundhedsråds fokus på at styrke de nære indsatser og den øgede behandling i borgernes eget hjem.
- Med Lars får vi en cheflæge, som har gennemslagskraft og mod til at gå nye veje i løsningen af kerneopgaven både i egen afdeling og på tværs af hospital og sektorer. Lars er vant til at tage ansvar for at skabe løsninger, der giver værdi og mening for både patienter og medarbejdere, og har samtidig en ledelsesstil kendetegnet ved optimisme, åben kommunikation og helhedstænkning. Det passer rigtig godt til den måde og de værdier, vi allerede arbejder med, og som vi ønsker at sætte yderligere i spil i udviklingen af det akutte område, siger sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved og hospitalsdirektør Henning Voss.
Lars er bosat i Risskov med sin kone Iben og deres tre børn Sofus, Bjørk og Viggo. Når Lars ikke arbejder, så forsøger han at finde tid til at træne, til at læse og til at opdage ny, fransksproget musik. Lars er inkarneret Arsenal-fan, og han kommer formentlig til at møde på arbejde i en fodbold t-shirt, når resultaterne går den rigtige vej.
- Vi glæder os til samarbejdet med Lars og byder ham varmt velkommen til Akutafdelingen og som en del af afdelingsledelseskredsen ved Regionshospitalet Horsens, siger hospitalsledelsen.
Kontakter
Henning VossHospitalsdirektør
Tlf:2155 2916henning.voss@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Ny hjertemedicinsk cheflæge til Regionshospitalet Horsens15.11.2024 11:02:13 CET | Pressemeddelelse
Carsten Stengaard bliver cheflæge for hospitalets nye hjertemedicinske afdeling pr. 1. januar 2025.
Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard har fået nyt job3.10.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard, Regionshospitalet Horsens, fået nyt job som direktør for Lægemiddelstyrelsen.
Ny hospitalsdirektør vender hjem til Horsens1.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henning Voss bliver ny hospitalsdirektør på Regionshospitalet Horsens. Han kommer fra en stilling som hospitalsdirektør i Gødstrup.
Gratis fertilitetsbehandling på vej til barn nr. 226.9.2024 14:02:12 CEST | Pressemeddelelse
Fra den første december tilbyder vores Fertilitetsklinik gratis fertilitetsbehandling til par og enliges andet barn.
Nu kan slippers og patienttøj bruges igen og igen24.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i bevægelsen henimod flergangstøj, har Bedøvelse, Operation og Intensiv skiftet engangsslippers ud med et mere bæredygtigt og billigere alternativ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum