Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard har fået nyt job
3.10.2024 10:30:00 CEST | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard, Regionshospitalet Horsens, fået nyt job som direktør for Lægemiddelstyrelsen.

Nils, som har været lægefaglig direktør her på hospitalet siden 2018, tiltræder sin nye stilling den 1. november.
Om Nils og jobskiftet siger koncerndirektør Poul Michaelsen:
- Jeg vil gerne takke Nils for hans stærke bidrag til en fortsat positiv udvikling af hospitalet i Horsens og regionen. Jeg kender ham som en dygtig og vellidt leder, der har fokus på forenkling, Vælg Klogt og transformation af sundhedsvæsnet. Han understøtter det tværfaglige samarbejde og innovation til gavn for patienterne. Jeg ønsker ham og Lægemiddelstyrelsen stort tillykke med ansættelsen. Vi glæder os til at fortsætte vores gode samarbejde med Nils i hans nye rolle.
Nils er oprindeligt uddannet speciallæge i anæstesiologi, og hans CV omfatter bl.a. ansættelser på Regionshospitalet Viborg, ved Læger uden Grænser, som flyvende læge og på offentlige og private hospitaler i ind- og udland.
Selv siger Nils, at han kommer til at savne Regionshospitalet Horsens, Region Midtjylland og ikke mindst de nærmeste kolleger. Samtidig glæder han sig til at skulle stå i spidsen for Lægemiddelstyrelsen.
- Jeg har været meget glad for tiden på hospitalet og i regionen. Her har jeg mødt og arbejdet sammen med et utal af dygtige og dedikerede mennesker og fået lov til at prøve kræfter med og haft ansvar for mange spændende opgaver. Udgangspunktet bliver nu i en helt anden del af sundhedsvæsenet nemlig i Lægemiddelstyrelsen, hvor jeg ser frem til samarbejdet med medarbejderne og de mange andre samarbejdspartnere inden for lægemiddel- og medicoområdet.
Direktionen vil nu i samarbejde med hospitalsledelsen gå i gang med at forberede opslag og proces for genbesættelse af stillingen som lægefaglig direktør.
Lægemiddelstyrelsen offentliggør i dag kl. 10.30 en pressemeddelelse om ansættelsen på www.ism.dk.
Kontakter
Nils Falk BjerregaardLægefaglig direktør
Tlf:2286 0649nilbje@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Patienter giver Regionshospitalet Horsens et meget positivt skudsmål18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Patienterne på Regionshospitalet Horsens er generelt meget tilfredse med deres behandling, og især den måde, hvorpå de bliver mødt af hospitalets medarbejdere. Det viser ny tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025.
Regionshospitalet Horsens er klar til at lave endnu flere børn – og søskende2.2.2026 16:07:52 CET | Pressemeddelelse
Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens er blevet udvidet og ombygget, så klinikken nu kan hjælpe endnu flere med at blive gravide med både første og andet barn. De nye rammer blev officielt indviet den 2. februar.
Medicinsk Afsnit i Horsens vinder praktikpris30.1.2026 10:09:54 CET | Pressemeddelelse
Medicinsk Sengeafsnit 1 på Regionshospitalet Horsens er årets vinder af de sygeplejestuderendes pris for bedste praktiksted i Region Midtjylland.
Nu kan du donere blodplasma på Regionshospitalet Horsens12.1.2026 13:48:20 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens har i dag slået dørene op for de første donorer af plasma. Hospitalet bliver dermed det andet af fire decentrale plasmatappesteder i Region Midtjylland.
Flotte bevillinger til hospitalets forskere9.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond har netop uddelt midler. Fire af dem blev tildelt til forskere fra Regionshospitalet Horsens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum