Lejlighedspriserne steg i årets tredje kvartal
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder steg fra andet kvartal til tredje kvartal i år, mens både hus- og sommerhuspriserne forblev på samme niveau i perioden.
Den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i Danmark endte på 35.852 kroner per kvadratmeter i september, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.
September-tallene er samtidig et udtryk for salgspriserne for tredje kvartal 2024, og set i det lys er landsgennemsnittet for lejlighedspriserne steget med 1,3 procent fra andet kvartal til tredje kvartal.
For en gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvadratmeter svarer det til en værdiforøgelse på 37.360 kroner fra årets andet til tredje kvartal.
”Lejlighedspriserne er konsekvent steget hver måned siden marts i år, og det er sammenlagt blevet til en prisstigning på 5,3 procent fra marts til september. Det er en prisstigning, som formentlig kan mærkes for langt de fleste lejlighedskøbere, da deres penge alt andet lige rækker til mindre, end de gjorde for et halvt år siden,” siger Kasper Fredløv Sonberg, som er boligøkonom og dataanalytiker hos Boligsiden.
”Den positive prisudvikling for ejerlejligheder fortsætter med at overraske, fordi boligskatterne jo som bekendt især er steget for mange af ejerlejlighederne i år. Men de stigende boligskatter synes ikke at have påvirket efterspørgslen på ejerlejligheder synderligt – særligt ikke i hovedstadsområdet, hvor efterspørgslen tilsyneladende også overgår udbuddet, hvilket bidrager til at presse priserne op,” tilføjer han.
I Københavns Kommune, som har landets største marked for ejerlejligheder, endte den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder på 54.256 kroner per kvadratmeter i september. Lejlighedspriserne er således steget med 1,7 procent i Københavns Kommune fra andet kvartal til tredje kvartal.
Uændrede hus- og sommerhuspriser
Villaer og rækkehuse i Danmark blev i gennemsnit solgt for 17.437 kroner per kvadratmeter i september.
Det svarer til, at et gennemsnitligt hus på 150 kvadratmeter blev handlet for lidt over 2,6 millioner kroner i september.
For husene lyder prisudviklingen fra andet til tredje kvartal således på 0,1 procent, hvilket betyder, at huspriserne stagnerede i perioden.
Det gælder for både Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland, at huspriserne forblev på samme niveau fra andet til tredje kvartal i år. I Region Syddanmark faldt huspriserne med 0,7 procent i perioden, mens de steg i Region Hovedstaden med 0,9 procent.
”Der har ikke været meget bevægelse i landsgennemsnittet for huspriserne de seneste måneder, som heller ikke er usædvanligt for denne tid på året, da sommerferien som regel lægger en dæmper på markedet, hvilket som oftest også fortsætter ind i efteråret og hen mod vinteren,” siger Kasper Fredløv Sonberg.
”Vi hæfter os til gengæld ved, at huspriserne holder niveau og ikke er faldet på trods af det stigende antal huse til salg, som nu er på sit højeste i syv år. Det vidner om, at appetitten på huskøb fortsat er stor.”
For sommerhusene lyder den gennemsnitlige salgspris på 23.360 kroner per kvadratmeter i september. Prisudviklingen for sommerhuse er således 0,0 procent til forskel fra andet kvartal til tredje kvartal.
Se udviklingen i boligpriserne her:
Boligsiden |
Gns. salgspris 3. kvt. 2024 (kr. pr. kvm.) |
Ændring fra 2. kvt. til 3. kvt. |
Årlig ændring |
Villaer og rækkehuse |
17.437 |
0,1% |
4,0% |
Ejerlejligheder |
35.852 |
1,3% |
4,9% |
Sommerhuse |
23.360 |
0,0% |
5,1% |
Kilde: Boligsiden
Hvis du ønsker at se prisudviklingen for specifikke områder, kan du se det her på Boligsidens boligstatistik. Vælg fanebladet ’solgte’ og søg på de boligtyper og de områder, du interesserer dig for.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Så mange milliarder har vi købt bolig for i 202420.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet købt og solgt for ikke så få milliarder kroner på boligmarkedet i år. Boligsiden har opgjort den samlede købesum for året, der gik.
Boligsalget har overhalet de seneste to år19.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er allerede nu solgt flere boliger end i 2022 og 2023. Det viser nye handelstal fra Boligsiden, der har opgjort salget i november måned.
Ny mulighed til boligkøbere, der frygter at misse drømmeboligen16.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hver anden boligkøber har oplevet, at drømmeboligen bliver solgt for næsen af dem eller frygter, at det sker. En ny mulighed for at smugkigge på boliger, der snart kommer til salg, giver køberne en hjælpende hånd.
Ny prisrekord: En kvadratmeter i Region Hovedstaden koster nu 50.000 kroner13.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på en ejerlejlighed i Region Hovedstaden har rundet 50.000 kroner pr. kvadratmeter. Det er første gang, at priserne passerer 50.000 kroner-grænsen i en hel region. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.
Huspriserne steg over hele landet i 202412.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salgsprisen på villaer og rækkehuse er steget i hele landet i år. Faldende renter og et år uden store kriser har resulteret i en stabil prisudvikling. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum