Boligsalget har overhalet de seneste to år
Der er allerede nu solgt flere boliger end i 2022 og 2023. Det viser nye handelstal fra Boligsiden, der har opgjort salget i november måned.

Antallet af bolighandler i år har allerede overhalet de foregående to år. Det viser en ny opgørelse over boligsalget i november fra Boligsiden. I november blev der solgt 7.261 boliger, og året til dato er der solgt 79.560 boliger. Det er 7,8 procent mere end i hele 2022, og 2 procent mere end i hele 2023.
”Der er stadig en måned tilbage af året, så afstanden til de to foregående år kommer til at blive øget yderligere. Vi kommer dog ikke op på så mange boligsalg, som vi så i coronaårene, men vi ligger langt over niveauet i årene op til corona,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
Salget faldt i november
Antallet af handler faldt fra oktober til november for alle boligtyper. Antallet af både hushandler og lejlighedshandler er faldet med godt 10 procent siden oktober, mens antallet af solgte sommerhuse er faldet med 16,5 procent i samme periode.
”Det er naturligt, at salget faldet i november, og det vil helt forventeligt også falde i december. Alligevel forventer vi en flot afslutning på året, der har overrasket med især mange solgte ejerlejligheder,” siger Birgit Daetz.
Lejlighedssalget haler ind på 2023
Mens salget af ejerlejligheder i år allerede har overhalet hele 2022, mangler der stadig et sidste nyk for at passere det samlede handelstal for 2023. I år er der til og med november solgt 361 færre lejligheder end i hele 2023.
”Salget skal gå helt i stå i december, hvis vi ikke også skal overhale 2023. Det lå ikke i kortene, at det ville gå sådan her. Bortset fra januar sidste år, som også havde en lidt sløj start, skal vi tilbage til 2013 for at finde en januar med under 1.000 lejlighedssalg,” siger Birgit Daetz.
I januar i år blev der solgt 976 lejligheder, men allerede fra februar kom lejlighedssalget op i gear, og lå på et normalt til højt niveau resten af året. Det toppede i oktober med 1.774 solgte ejerlejligheder.
Udvikling i antal handler fordelt på boligtyper:
Boligtype |
Antal handler i nov. |
Mdl. ændring |
Antal handler jan.-nov. |
Ændring ift. jan-dec.2023 |
Ændring ift. jan-dec.2022 |
Villaer og rækkehuse |
4.370 |
-10,4 % |
48.735 |
3,3 % |
8,8 % |
Ejerlejligheder |
1.586 |
-10,6 % |
15.396 |
-2,3 % |
9,1 % |
Sommerhuse |
694 |
-16,5 % |
8.797 |
6,8 % |
9,5 % |
Alle boligtyper |
7.261 |
-10,8 % |
79.560 |
2,0 % |
7,8 % |
Tabellen viser antallet af solgte boliger i november 2024 fordelt på boligtyper. Dertil fremgår ændringen i procent, når dette sammenholdes med oktober 2024 (månedlig ændring) og det samlede boligsalg fra januar til november i 2024. ”Alle boligtyper” dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
For første gang betaler lejlighedskøbere mere end 40.000 kr. pr. kvm.11.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye august-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder fortsætter op, og for første gang har kvadratmeterprisen nu krydset 40.000 kr. pr. kvm. på landsplan.
Boligkøberne tager hul på efteråret med færre valgmuligheder4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbuddet af boliger til salg falder over hele landet med undtagelse af en enkelt region, der har fået lidt flere huse på markedet. Det viser Boligsidens nyeste opgørelse over udbuddet primo september.
Salget af huse i juli når ny rekord i flere dele af landet21.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for juli viser usædvanlig mange salg af huse i sommermåneden. På landsplan er der tale om det næsthøjeste resultat for juli, og i fire landsdele er der nået ny rekord i hussalget. Det gælder særligt i Jylland.
Ny prisrekord: Et sommerhus i Danmark koster nu 2 millioner kroner14.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse i Danmark for første gang ligger på to millioner kroner.
Nye tal: Laveste antal ejerlejligheder til salg i København i 12 år6.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at der er få ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune. Ved indgangen til august kan lejlighedskøberne vælge mellem 1.165 ejerlejligheder til salg, hvilket er det laveste niveau, der er registreret i Boligsidens statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum