Nøglepersoner går hygiejnerunder hos hinanden
Et nyt initiativ’ hygiejnerunder’ skal styrke den tværgående hygiejneindsats og give fælles læring på tværs.
På et hospital er den gode hygiejne en del af patientsikkerheden.
Derfor arbejder vi løbende på at forebygge og lære af hinanden, så vi fastholder et fortsat højt hygiejneniveau.
Som noget nyt blev hygiejnenøglepersonernes temadag den 23. september derfor brugt på at gå hygiejnerunder hos hinanden. Formen, som er helt ny i regi af hygiejneområdet, skal sikre udveksling af faglig viden og gode idéer, og at hygiejnenøglepersonerne i højere grad fremover kan bruge hinanden som sparringspartnere.
- Det var lærerigt at gå disse runder hos hinanden. Man bliver opmærksom på nogle ting, man måske ikke tidligere har lagt mærke til, fortæller Hanne Grunnet Sørensen, som er hygiejnenøgleperson i hospitalets dagkirurgi. På runden gik hun sammen med andre hygiejnenøglepersoner fra operations- og bedøvelsesområdet. Og netop det, at de kom fra det samme område, men fra forskellige afsnit, gav ifølge Hanne rigtig god mening.
- Vi ved jo godt, hvad vi skal se efter i hhv. skyllerum, affaldsrum, personalerum og kontorer, som vi gennemgik i dag. Men det, at vi går ind til hinanden og gennemgår lokalerne, giver en skærpet opmærksomhed både i forhold til de områder, vi har besøgt i dag, og i forhold til at se på mit eget område med nye øjne. Jeg har fået en del gode ideer til ændringer, som jeg vil tage med mig til mit eget afsnit, siger Hanne.
Også for Gunhilde Johanne Ry Hessler, som er forholdsvis ny i rollen som hygiejnenøgleperson, var temadagen lærerig.
- Runderne og drøftelserne undervejs har givet mig et godt blik for, hvor der kan være områder, vi skal kigge nærmere på. Samtidig blev jeg opmærksom på, at det ofte er de samme udfordringer, vi står med, uanset hvilket afsnit man kommer fra. Og endelig kom jeg til at lære mine kolleger – de andre hygiejnenøglepersoner her i Kvindesygdomme og fødsler- bedre at kende. Jeg tænker, at vi i langt højere grad kan og skal bruge hinanden til at sparre med i fremtiden. Ellers kan man godt føle, at man står lidt alene med opgaven, siger Gunhilde Johanne.
Dagens hygiejnerunder blev gennemført med udgangspunkt i en tjekliste udarbejdet til formålet. Efterfølgende arbejdede grupperne med at udpege de vigtigste områder, som der skal fokuseres på fremover.
Det er hospitalets Hygiejnekomité, som har besluttet og taget initiativ til de nye hygiejnerunder. Inspirationen til runderne er hentet fra arbejdsmiljøområdet, hvor et lignende koncept bliver benyttet.
Kontakter
Mette Bjerregård KristensenHygiejnesygeplejerske
Tlf:4049 0142mette.kristensen@rm.dkBilleder
Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard har fået nyt job3.10.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard, Regionshospitalet Horsens, fået nyt job som direktør for Lægemiddelstyrelsen.
Ny hospitalsdirektør vender hjem til Horsens1.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henning Voss bliver ny hospitalsdirektør på Regionshospitalet Horsens. Han kommer fra en stilling som hospitalsdirektør i Gødstrup.
Gratis fertilitetsbehandling på vej til barn nr. 226.9.2024 14:02:12 CEST | Pressemeddelelse
Fra den første december tilbyder vores Fertilitetsklinik gratis fertilitetsbehandling til par og enliges andet barn.
Nu kan slippers og patienttøj bruges igen og igen24.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i bevægelsen henimod flergangstøj, har Bedøvelse, Operation og Intensiv skiftet engangsslippers ud med et mere bæredygtigt og billigere alternativ.
Kan AI-teknologi hjælpe med at finde knoglebrud?19.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skadestuen på Regionhospitalet Horsens tester i øjeblikket en ny AI-teknologi, som kan hjælpe klinikere med at spotte knoglebrud og ledskred på røntgenbilleder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum